I søndags prædikede jeg over Mattæus 21.12-17. Det er der hvor Jesus vælter de handlendes borde på tempelpladsen, og kalder det for en røverkule. Det var dette skriftsted, som jeg kunne se havde nogle klare ligheder med reformationen, som vi fejrede den dag. Hvorfor der er en klar sammenhæng mellem det Jesus gjorde på tempelpladsen, reformationen, og den moderne kirke af i dag, kan du høre i dette podcast. Her siger jeg bl.a.:

Som Kong Salomon sagde der er intet nyt under solen. For det var det samme Martin Luther og de andre reformatorer stod overfor dengang for 500 år siden, som Jesus stod overfor på tempelpladsen. Kirken dengang var lavet om til et system af religiøse aktiviteter, som ikke havde deres baggrund i bibelen.
Bibelen var ikke længere den eneste sandhed for kirken. Man mente ikke der var brug for at sige som Jesus ”der står skrevet”. For det var i stedet blevet pavens ord der blev tillagt så meget autoritet, at bibelen kom ud på et sidespor. På den måde fik pavens ord faktisk mere autoritet end bibelen, For det var hans måde at fortolke den på som blev til sandhed.
Og hvilke sandheder havde den kirke så at give? Lad os blot kort kigge på nogen af de sandheder den tids kirke kunne komme slippe afsted med. Hvis du gik op af en særlig trappe i Rom og bad et fadervor, og evt et ave maria for hvert trappetrin, alt sammen for en vis betaling til kirken, så kunne man få udfriet sine afdøde bedsteforældre fra skærsilden.
Hvis man så på Johannes døberens kranie, kunne man minimere sin tid i skærsilden med 500 år. Og hvis du betalte såkaldt aflad til kirken, så fik du et brev hvor paven gav dig frihed fra skærsilden.
Synd blot, men betal ved kasse 1, så kan du komme meget hurtigt i himlen. Alt dette var et ubibelsk system som kun kunne opretholdes fordi bibelen ikke var tilladt for jævne mennesker at læse.

Hvordan gamle kranier, trapper og aflad hænger sammen med det du ser i den moderne kirke, kan du høre her.

Share on Facebook

Leave a Reply