I søndags holdt jeg den seneste prædiken i serien om Jesu breve til de syv menigheder i Johannes Åbenbaringen. Denne gang var jeg kommet til den sidste, og værste menighed af dem alle. Laodikæa-menigheden adskiller sig fra de andre ved at der intet positivt var at sige om den. Det var så alvorligt at der ikke engang var plads til Jesus i den kirke. Han stod udenfor døren istedet.

Brevet til denne menighed har så mange referencer til den by som kirken lå i, at jeg gennemgik en del kendetegn ved den by. Når man kender de særtegn, så åbner brevet sig op for en, så man kan forstå brevet på samme måde som Laodikæerne måtte have gjort dengang. Særligt er budskabet om at de er lunkne, og at Jesus ville ønske de var varme eller kolde, noget som Laodikæerne forstod meget mere klart end vi gør, hvis vi ikke kender til hvordan vandressourcerne var i Laodikæa og omegn. Noget som har ret stor betydning for vores forståelse af dette.

Men derudover er det også interessant at se hvordan viden om jordskælv, Laodikæansk øjensalve, og finansvirksomhed kan åbne dette brev op for os, sammen med Helligånden.

Selv synes jeg det var en af de bedre prædikener i serien om Jesu breve til de syv menigheder. Jeg er dog ikke færdig med serien endnu, på trods af det var den sidste menighed. Jeg har nemlig lovet at lave en afslutning på den, hvor jeg gennemgår de ting der går igen for alle syv breve. Nemlig det om at den der sejrer skal få en præmie, og den der har øre skal høre hvad Ånden siger til menighederne. Men indtil da kan man høre den seneste i serien her. Tryk på play eller download til din transportable afspiller.

Share on Facebook

2 Responses to “Podcast: Laodikæa Menigheden der gav Jesus kvalme”

  1. Thomas Says:

    Jeg kan godt se, at det ikke duer med den sædvanlige rangordning, hvor “varm” er bedst, “kold” er næstbedst og “lunken” er det værste. Både “kold” og “varm” er nyttigt og godt – bare på hver sin måde.
    Men hvad ligger der så i ordene? Er det bare en talemåde, som menigheden forstod? Kunne der ligeså godt have stået:”Du er hverken fugl eller fisk”?
    Eller kan man tolke på det, så “varm” måske er kærlighed og “kold” er ret forståelse af evangeliet? I så fald kunne der have stået: “Du har hverken fattet evangeliet eller kærlighed til mig”.

  2. René Vester Says:

    Ja jeg kunne godt have gjort mere ud af at forklare den del. Men jeg vælger ofte to ting i mine prædikener. Dels at sørge for der er noget man selv kan tænke, og dels vil jeg ikke have at mine prædikener bliver for lange. Men det er ganske rigtig noget man godt kunne gå mere ind i. Men selve det at vi skal være friske som det kølige vand, eller behagelige som det varme, giver noget godt at tænke videre over.

Leave a Reply