Jeg har tænkt lidt over den sørgelige udvikling der ses i pinsevækkelsen, nu hvor de har inviteret to falske profeter som Carol og John Arnott til deres sommerstævne. Måske er det forkert at kalde det udvikling, for det er jo ikke første gang at de inviterer en gæstetaler eller to som er så langt væk fra bibelsk kristendom som dem. Jeg har flere eksempler, men nu vi er ved folk som Carol og John Arnott, kom jeg særlig til at tænke på dengang midt i halvfemserne, hvor de havde inviteret to Wineyard prædikanter, der skulle “lære” os at få åndsfyldte lattergaver o.l. Med andre ord var det noget der kraftigt lignede det Arnott også står for.

Jeg kan huske at det der slog mig mest ved de to Wineyard prædikanter var en slående mangel på at tale om Jesus og hvad Han har gjort for os. Det var åbenbart ikke det der interesserede dem at tale om. Istedetfor skulle vi høre hvorfor det var godt at få latterkramper og at vi kunne risikere at man ikke kunne stoppe igen, og vi skulle ikke se ned på dem der kom til at grine hele natten. Men istedetfor være åbne for hvad ånden gjorde. Ja, det var ikke meget bibelundervisning vi fik fra dem.

Men så skulle vi danne en stor rundkreds og holde hinanden i hænderne. Hvilket var ret besværligt, da der var ret mange mennesker og så stor var hallen i Mariager jo heller ikke. Men så skulle vi bare tage imod når vi mærkede ånden. De fleste af os var vist lidt skeptiske (muligvis pga den manglende forkyndelse af Guds ord),men der var da nogen som fik nogle oplevelser i form af latterkramper og andre lignende følelsesmæssige udbrud. Men der var et men.

Udover en mangel på evangelisk forkyndelse fra de to herrer, så var det også interessant at se hvem det var der fik disse oplevelser. For det var for en stor del folk man havde lagt mærke til i forvejen på pinsestævnet. Folk der var gode til at gøre opmærksom på dem selv, og mildt sagt virkede lidt ude af balance i forvejen, og lidt for nemme at påvirke. Og nu havde de en chance for virkelig at vise at de “kunne tage imod ånden og være åndsledte” selvom det mildt sagt lignede noget ganske andet.
Og jeg kan huske at jeg ikke var den eneste der havde lagt mærke til at der var flere af dem “som ånden ramte” der var lige lovlig påvirkelige.

Men om man kan bruge alt dette som et argument for eller imod disse oplevelser, kan der være mange meninger om. Og jeg ved godt at det kan føre til endeløse diskussioner som kun sjældent fører til noget. Hvad der derimod ikke burde være så svært at forholde sig til er at folk der støtter den slags lære som toronto-bevægelsen, store dele af trosbevægelsen og folk der er inspirerede af kansas city profeterne o.a. har en uhyggelig mangel på forkyndelsen af evangeliet. Det alene burde være nok til at man afviser det som værende kristendom. Her ved jeg godt at der vil være nogen der (endnu engang) vil påstå at disse folk prædiker evangeliet. Til det plejer jeg at udfordre dem til at vise mig hvorhenne det skulle være tilfældet. Det er som regel en udfordring folk har svært ved at tage imod.

Den anden ting som burde få folk til at tænke, er hvad vi dog har fået ud af alle vores forsøg på at lege med disse latter rain oplevelser. For nu er det noget der har været en del fremme i Danmark i de sidste 16 år. Nogle præster og ledere har udtalt sig om hvor godt det har været at være med til disse såkaldte åndsudgydelser. Men hvad er egentlig frugten? Har vi fået bedre kirker? Har vi fået mere modne kristne? Har vi fået folk der lever tættere med Jesus og er bevidste om deres egen synd? De steder hvor jeg kan svare ja til ovenstående skyldes det ikke at folk har haft nogle tåbelige “toronto-oplevelser” og lignende mærkværdigheder, men at folk har fået en god sund forkyndelse som har en klar fokus på Jesus ,og hvem Han er og har gjort på korset. Så hvorfor ikke bare prædike korset istedetfor alle disse skøre forsøg på at gøre kristendom til noget skørt og ubrugeligt som alligevel ikke har sit udspring i skriften? Er det så svært at erkende eller handler det om at dem som anbefaler disse ting enten ikke kender evangeliet, eller reelt set skammer sig over evangeliet. Om det er den ene eller den anden grund, så er de begge to argumenter for at disse ledere skulle omvende sig eller finde en anden beskæftigelse. For hvis de fortsætter som de gør, vil det blot medføre at deres dom bliver så meget større, og det er faktisk meget alvorligt!

Se mere om sagen her: http://sand.omvendelse.dk/er-john-arnott-velsignet-af-gud-eller-forbandet-3494.htm

Share on Facebook

8 Responses to “Pinsevækkelsen der ikke lærte af sine fejl”

  1. Jens Linde Says:

    Under den netop overståede SommerCamp arrangeret af pinsekirkerne i Danmark hørte jeg Arnott torsdag formiddag. Hans budskab handlede om tilgivelse, og han brugte den første halve time på en klokkeklar evangelisk forkyndelse om, hvorfor det var nødvendigt, at Jesus døde på korset. Det brugte han så som grundlag for at tale om tilgivelse af andre mennesker og af sig selv.

    Dette blot som en kommentar til afsnittet:
    “Men om man kan bruge alt dette som et argument for eller imod disse oplevelser, kan der være mange meninger om. Og jeg ved godt at det kan føre til endeløse diskussioner som kun sjældent fører til noget. Hvad der derimod ikke burde være så svært at forholde sig til er at folk der støtter den slags lære som toronto-bevægelsen, store dele af trosbevægelsen og folk der er inspirerede af kansas city profeterne o.a. har en uhyggelig mangel på forkyndelsen af evangeliet. Det alene burde være nok til at man afviser det som værende kristendom. Her ved jeg godt at der vil være nogen der (endnu engang) vil påstå at disse folk prædiker evangeliet. Til det plejer jeg at udfordre dem til at vise mig hvorhenne det skulle være tilfældet. Det er som regel en udfordring folk har svært ved at tage imod.”

  2. René Vester Says:

    Hej Jens
    Ja jeg har hørt at det var en bedre forkyndelse end normalt af John Arnott. Og jeg skal være ærlig, det glæder mig. At evangeliet trods alt blev forsøgt forkyndt, har jeg ikke noget imod. Men det ændrer ikke så meget, og jeg vil gerne forklare hvorfor. Vi kan jo starte i den kirke vi begge to kom i engang.
    Jeg kan huske da Jan Due Christensen var pastor der, så blev den evangeliske forkyndelse mindre og mindre, og efterhånden var det jo blevet en kopi af Robert Schuellers Christal Cathedral (hvis man ser bort fra glasbygningen). Rigtig mange af de ting der blev prædiken om var jo også direkte købt som pakker fra Schuellers kirke. Vi var mange der var ved at være lede og kede af at det handlede om at have et godt liv, være gode ved hinanden, være glad, være målrettede og hvad det end kunne være af ting der var ganske udemærkede isoleret set, men som ikke var evangeliet. Vi savnede den bibelske forkyndelse.

    Så en dag skete det faktisk. Jeg ved ikke om du selv kan huske det. Men der var en gudstjeneste jeg tror det var i år 2000, hvor Jan faktisk prædikede evangeliet. Og det var godt, det var klart og det var vidunderligt at høre. Men det blev også den eneste gang jeg hørte ham gøre det. Og jeg har ellers hørt mange prædikener af ham. Den ene prædiken som var evangelisk redede ikke Jan. Han fortsatte med at prædike vrøvl efter den prædiken. Og det blev så vidt jeg har hørt bare dårligere og dårligere. Den prædiken han holdt på sommercamp før han stoppede som pastor og sidenhen blev skilt fra sin hustru, har jeg fået at vide fra flere forskellige sider var fuldstændig bibelløs. Der var intet evangelisk i den.

    Men Jan har faktisk prædiket evangeliet mindst eén gang. Men det var ikke det hans forkyndelse var præget af. Den var præget af Schueller, sandsynligvis også Rick Warren, og i hvert fald flere såkaldt semiprofessionelle ledelseshåndbøger kunne jeg høre. Jans prædikede et andet evangelium end det kristne. At han nogen få gange prædikede evangeliet, fordi han måske anså det for nødvendigt da han jo var præst, redder ham ikke. Han skal stå til ansvar overfor Gud en dag for alt det elendige vrøvl (hertil faktisk både Toronto og Pensacola tåbeligheder som han jo også støttede) han har påduttet folk i kirken i stedet for at give dem bibelens budskab.

    Sådan er det også med John Arnott. Det er ikke den evangeliske forkyndelse der præger hans forkyndelse. Men jeg undrer mig ikke over at den kommer indimellem. For der findes faktisk gode elementer i Wineyard hist og her, som kan ligge i ham som en ballast. Men jeg vil og kan ikke godkende John Arnott førend han omvender sig fra dem som han arbejder sammen med, og den lære de (og han selv) står for. Han er med i den fuldstændig ekstreme trosbevægelses organisation International Coalition af Apostles (ICA). Som er ledt at Peter Wagner. Det er så tydeligt noget af det værste og mest ugudelige der sker der. Og hvem støtter det, John Arnott, og i særdeleshed hans kone Carol, som har profeteret den ene falske profeti efter den anden om samarbejdet mellem de folk. Samme Carol viste også total mangel på åndelig bedømmelseskraft da hun profeterede over Todd Bentley (hvilket John Arnott også gjorde). Hvis de to er så åndelige og så åndelig ledt, hvad er det så for en ånd der får dem til at profetere den slags?

    Nå jeg kunne fortsætte med at tale om dem de ellers arbejder sammen med, men det ville bare blive en gentagelse af tåbeligheder. Spørg dig selv Jens, var det den evangeliske forkyndelse som var en naturlig del af forkyndelsen på jeres sommerstævne, eller var det bare en dans om den varme grød i stedet? Jeg har fra flere andre at evangeliet om Jesus Kristus var svært at få øje på, men det var til gengæld nemt at finde noget underholdning, og rytmisk musik.

  3. GIrly Says:

    Jeg bliver nok lige nødt til at blande mig. Jeg var selv på sommercamp i år, og hørte John Arnott, og den mands prædiken om tilgivelse og omvendelse var evangelisk og fokuseret på Jesus.
    At bruge Todd Bentley som argument imod John og Carol, holder ikke. En mands valg i livet kan de jo ikke ændre. Han tog nogle valg EFTER hans indsættelse, som man ikke kunne forudse. Han kunne have valgt anderledes, men vi har fået det frie valg.
    Ved du hvilke planer Gud havde for Todd Bentley, hvis han havde taget de rigtige valg i sin tjeneste? Nej vel..!
    Men føl dig endelig fri til at kaste den første sten…

  4. René Vester Says:

    Tjah Girly, den dag at John Arnott erkender at Toronto velsignelsen (som den blev kaldt) ikke var fra Gud, og han stopper med at samarbejde med folk som Bob Jones, C. Peter Wagner, m.fl. Holder op med at udbygge deres ubibelske netværk af “Soaking prayer groups” og siger til sin kone Carol at hun skal stoppe med at profetere fordi det er det værste bærme der kommer ud af hendes mund, og at han tydeligt og ofte peger på korsets evangelium istedet. Ja den dag kan du godt bede mig om at ændre min holdning til denne mand.
    Jeg har forresten læst Udfordringens artikel om ham. Den viser kun at denne mand stadig er på vildspor.

    Men hvad mener du egentlig med dine Todd Bentley spørgsmål? Var han sendt af Gud eller ej ifølge dig?

  5. Girly Says:

    Jeg ved ikke om jeg overhovedet burde spilde min tid på disse ting. For det er virkelig noget hø at bruge den vigtige tid på at kaste med sten på hinanden i Guds rige.
    Jeg vil bare sige at Gud ser på hjertet, og at jeg ikke kan se med Guds øjne, så derfor kan jeg ikke bedømme hans overordnede plan og se ind i folks hjerte.
    Der er INGEN mennesker på denne jord, som gør alting perfekt, selvom man i hjertet ønsker det rette – og tak Gud for at han ser på hjertet. Ellers var jeg på den.
    Hav du din mening, men jeg håber for dig at du er 120% sikker på at Gud ikke er i det, for ellers har du nemlig seriøse problemer ved at lægge hånd på Guds salvede (Tænk på Kong David, som ikke hånede Gud ved at lægge hånden på Guds salvede, SELVOM han i menneskelige øjne havde ret til det).
    Ang. Todd Bentley, så kan jeg ikke svare dig. For jeg kender ham ikke godt, men ja. Han kunne være salvet til noget særligt, selvom han tog forkerte valg senere i sin tjeneste (kong Saul).
    Jeg er selv blot et menneske, og Gud se nåde til mig. Jeg vil ikke kaste den første sten. Jeg håber at kunne velsigne dem som jeg har mine tvivl om, og på den måde åbne døre for Gud til at kunne røre deres liv eller lade dem vise deres sande jeg for verden. Og jeg vil selv opleve velsignelse tilbage, gennem ikke at forbande mine fjender eller risikere at lægge hånd på en Guds salvede.
    Du skal ikke ændre holdning, men pas på. Gud elsker dem. Det er sikkert! Og Gud HAR brugt dem. F.eks. i mit liv!
    Og jo, der er en åndelig bedømmelse – og sandt at sige, så har pinsevækkelsens sommercamp desværre gjort nogle ting, som bedrøver min ånd.
    Mvh

  6. René Vester Says:

    Der er åbenbart ting vi er enige om og uenige. Men jeg vil dog lige tage denne her op. Når du skriver følgende: ” Der er INGEN mennesker på denne jord, som gør alting perfekt, selvom man i hjertet ønsker det rette – og tak Gud for at han ser på hjertet. Ellers var jeg på den.” så begår du den klassiske fejl som jeg bestemt også har begået flere gange før. Du ser på dig selv, og ikke nok med det, du peger på hjertet. Men det ønsker jeg slet ikke at Gud skal se på, når Han ser på mig. Slet ikke mit hjerte. For jeg er enig i hvad Jeremias skriver om hjertet:
    ” Hjertet er det mest bedrageriske af alt, det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det?” Jeremias 17.9
    Jeg har brug for at Gud ser på Jesus i mig i stedet. For som Paulus siger bor der intet godt i mig. Jeg skal ikke pege på mig selv, men på Jesus.

    Nåh ja for resten det med ”Guds salvede”. Jeg har ikke lagt hånd på Herrens salvede. Læs det i den kontekst det er skrevet i. David stak ikke Saul ned med sin kniv. Men han talte fuldstændig åbent og offentlig imod Saul. Her er hvad David sagde fuldstændig offentligt til Saul i første Samuel 24.11-16
    ” I dag har du selv set, at Gud havde givet dig i min hånd inde i hulen. Man sagde da også til mig, at jeg skulle dræbe dig; men jeg viste dig barmhjertighed og sagde: ›Jeg lægger ikke hånd på min herre, for han er Herrens salvede.‹ Se, fader, se, her har jeg fligen af din kappe i min hånd. Når jeg har skåret din kappeflig af og ikke slået dig ihjel, må du kunne indse, at jeg ikke har haft noget ondt eller nogen forbrydelse i sinde, og at jeg ikke har forsyndet mig mod dig. Det er dig, der tragter mig efter livet. Herren skal dømme os imellem! Ja, Herren vil hævne mig, men jeg løfter ikke hånden mod dig. Et gammelt mundheld siger: ›Forbrydelse kommer fra forbrydere.‹ Jeg løfter ikke hånden mod dig. Hvem er det, Israels konge er rykket ud efter? Hvem er det, du forfølger? En død hund, en loppe! Men Herren skal være dommer og dømme os imellem. Han ser det, og så vil han føre min sag og skaffe mig ret over for dig.«!

    Læs tingenen i den kontekst det står i, og lad være med at tage fragmenter ud af Guds ord og give dem en ny betydning.

  7. Girly Says:

    Så skal du da have styr på dt hjerte så det ikke bedrager dig, for Gud ser på det.

    “Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.”

    “Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.”

    “For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse.”

    “Jeres skønhed skal ikke være i det ydre, såsom flettet hår, guldsmykker eller smukke klæder, men i HJERTET, det skjulte menneske, med en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed, som er meget værd i Guds øjne.”

    “Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro og bestænket på hjertet.”

    “Mennesker bedømmer hinanden efter det ydre, men Herren ser på hjertet.”
    1. Samuel 16:7

    Og dit skriftsted fra Jeremias er det bedste til at vise det. Lad mig fuldføre, istedet for plukke ud! (Apropos kontekst).

    v9 Hjertet er det mest bedrageriske af alt,
    det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det?
    v10 Jeg, Herren, udforsker hjertet
    og ransager nyrerne.
    Jeg giver enhver efter hans færd
    og efter hans gerninger”.

    AMEN!

    Ved du hvad, jeg tror ikke at John Arnott tragter dig efter livet. Du tragter efter hans. Forstå mig åndeligt, tak. For selvfølgelig tragter du ikke efter hans jordiske liv… Fantastisk sted i bibelen du har fundet.

    Herren skal dømme jer imellem, og i skal ikke tragte hinanden efter livet eller løfte hånden mod hinanden, for det er Herrens sag.
    Jeg ser betydningen sådan. Det er ikke givet ny betydning! David var en mand efter Guds hjerte, og vi er enige om at han siger “jeg lægger ikke hånd på min Herre, for han er Guds salvede”. Selv om man sagde at han burde. Om det så kun er fysisk vold, må vi diskutere en anden gang.
    For jeg har ikke tålmodighed til at kaste med skriftsteder mod hinanden, når vi burde enes om én eneste vigtig ting. Jesus Kristus og hans død på korset, som soning for vore overtrædelse. Der kan vi helt sikkert være enige.
    Resten må Gud dømme imellem.
    Gud velsigne dig.
    Mvh

  8. poul andreas sloth Says:

    Debatter er noget vanskeligt noget, for det ender alt for ofte i, at der tales forbi hinanden eller fokus flyttes fra det, der oprindelig var tænkt med udgangspunktet for debatten.

    Rene lægger ud med at omtale, hvad han mener om nogle navngivne personers forkyndelse. Er der noget, der er sikkert, så er det, at Satan desværre altid kan finde nogle, som af den ene eller anden grund, lader sig bruger af ham. At blive brugt i visse situationer af Satan, betyder ikke nødvendigvis at man ikke er et Guds barn, men det kan betyder, at man er i en situation hvor ens kendskab til/forståelse af sandheden er for ringe, og desværre går det ofte således, at det, der er begyndt i ånd og sandhed, ender i vildfarelse og forførelse og i sidste instans i fortabelse, hvis ikke situationen ændres i tide.

    Er der noget Satan ikke bryder sig om, så er det i særdeleshed når nogen prøver det, der lyder i menigheden, på Guds ord. For når det sker, så bliver han afsløret, som den, der styrer meget af den lære og de vidnesbyrd der lyder i vor tid. Desværre Girly så må jeg sige, uden dermed at have taget stilling til om det Rene er ude med har opbakning i virkeligheden – det kunne det nu godt have, at du, netop ved den måde du fører dig frem på, er et såre typisk eksempel på, hvordan ensidighed bevirker at Satan får let spild. Jeg vil på ingen måder anfægte din snak som sådan om kærlighed, men når du bruger Guds ords tale om kærligheden til at gå imod Guds ords meget stærke tale om, at prøve alt, hvad vi hører og ofte ikke blot for at holde resultatet for os selv men viderebringe den, så må jeg sige, at du er ude i Satans ærinde. Men jeg tør også godt vove at sige, at det tror jeg godt nok ikke du gør frivilligt, men jeg tror du gør det fordi den forkyndelse, du lytter til og den måde du læser din Bibel på (måden du vægter på) bevirker, at du ender i en form for ensidighed, hvor du kommer til at vægte kærligheden så højt, så du bruger den til at gå imod dem, som er tro mod Guds ord, således at de prøver, det de hører, på Guds ord.

    Ser Du, Satan han har faktisk ikke så meget imod, at der forkyndes om Jesu død på korset, så længe det ikke sætter mennesker i frihed, men alene fastholder dem i den forståelse, at alt andet i Guds ord har ikke så stor betydning mod dette ene, at Jesus er død på korset for os til soning for vor synd. Hvad hjælper det, at du og jeg tror det, og kan blive enig om at det er sandt, hvis ikke det fører til omvendelse? Hvad hjælper det, at vi kan blive enige om det, hvis vi lægger en sådan vægt derpå, at lydigheden som fordres af den enkelte af os, for at kunne forblive i Jesu kærlighed, bliver underordnet derved osv.? Der vil være mange på dommens dag, der ikke kommer ind i Guds evige Rige selv om de troede på, at Jesus døde på korset til soning for vor synd.

    Se når kærligheden, og det, at der forkyndes Jesu død på korset som soning for vor synd, sættes alene, som du og mange andre gør det, på dommersædet som øverste myndighed, så bliver der mange, som mod forventning, ikke kommer ind i Guds Rige. Det er vigtigt, at der forkyndes om Jesu død til soning og om kærlighed, for det er udgangspunktet for hele kristenlivet i ånd og sandhed, men det er sandelig også vigtigt, at der lyder et: synd fra nu af ikke mere at ikke noget værre skal ramme dig, det er da også vigtigt at der lyder ….. Ja. således kunne er fortsættes, men lad det være sagt, at den menighed, som ikke prøver alt det talte, dens dage som en levende menighed, de er talte.

    Netop det, at man ikke prøver det talte og sætter kærligheden og Jesu soningsoffer ensidigt på dommersædet, har medvirket til og er med til at fastholde den kristne menighed i vort land i en situation, hvor vankundigheden er stor og med det til følge, at kun få vil fuldføre løbet, om det forbliver således.
    Jeg har redegjort for, hvorledes jeg ser og oplever vor tid i lyset af Guds ord og det kan læses på http://www.atlevekristus.dk Her forsøger jeg at tydeliggøre, hvorledes vildfarelsen kommer til udtryk og årsagen til, at det er gået således. Velkommen til at læse derom.
    Med venlig hilsen Poul

Leave a Reply