Det er ikke usædvanligt at mange ungsmarte forkyndere (nej jeg skrev ikke unge, for det er ikke alle unge forkyndere der gør dette, men forkyndere der forsøger at være “ung”) bruger ord i deres forkyndelse som ikke skal høres fra en kristens mund. Phil Johnson tager selv nogle eksempler frem, og det er de milde han tager frem, og de er bestemt gale nok.Han ser ikke noget behov for at komme med de allerværste. Han kalder det der sker for pornoficeringen af prædikestolen, og han dokumenter hvorfor han har valgt den anklage.

Der er nogle forkyndere der tror at man skal provokere folk med dumsmarte ord, der kan få folk op af stolene. Forkyndere der tror dette har ikke fattet kraften i Guds ord, og de trænger til at omvende sig, og studere Guds ord om igen. For bibelen viser at dens budskab er provokerende nok i sig selv. Så provokerende at folk der har prædiket det er blevet slået ihjel af samme årsag. Phil Johnson kommer også med eksempler på folk som Mark Driscoll, som er blevet kendt som “den bandende pastor”, og kommer med eksempler som går langt udover det tilladte for en pastor. Men hør selv denne prædiken enten på video eller på mp3. Mark Driscoll har efter Phil Johnsons prædiken (som er ca tre år gammel) fortsat sin deroute. Han har sagt god for både trosbevægelsen, og modalisme i hans godkendelse af T. D. Jakes. Noget han ellers før har været meget modstander af. Men det er som om at hvis man ikke tager Guds ord alvorligt om at tale ordentligt, så vil det medføre en deroute, som er skadelig.

Her er linket til mp3 filen. Klik for at høre den nu, eller højreklik og tryk gem som for at downloade den. Mp3-filen bliver introduceret af John MacArthur, mens videoen starter hurtigere med Phil Johnsons prædiken.

Share on Facebook

One Response to “Phil Johnson deler smæk ud til Mark Driscoll og andre ungsmarte forkyndere”

  1. Morten Christensen Says:

    12 minutter var nok for mig…

    Har du set/hørt Paris Reidheads prædiken: Ten Shekels and a shirt ?
    Den humanistiske og sentimentale kristendom er afskyelig og meget lidt bibelsk. Det er jo fint nok du prøver at oplyse folk om denne deklination og ber til at mange troende får åbnet deres øjne: Thi det er Tiden til, at Dommen skal begynde med Guds Hus: men begynder den først med os, hvad Ende vil det da få med dem, som ere genstridige imod Guds Evangelium?
    Må Gud være os nådige og sende vækkelse over sin kirke i Danmark og i Sverige hvor jeg bor, så Jesus kan møde en ren og hellig kirke når han kommer igen.

    Gud velsigne jer alle.

Leave a Reply