I denne berømte scene fra en af “Pink Panther” filmene, forsøger Peter Sellers at komme ind på et slot som er omme bag en voldgrav. Jeg sad og så den på youtube med mine børn, og tænkte at den egentlig mindede rigtig meget om os menneskers forsøg på at blive gode nok til at komme i Himlen. Vi forsøger at gøre gode gerninger, ved at købe Fair Trade kaffe, give til regnskoven i Sydafrika, sortere affald i grønt, papir og metal og passer på med ikke at bruge for meget CO2. Nogle prøver at bede rigtig meget, andre at læse religiøse skrifter til hudløshed, eller sidde i tåbelige yogastillinger for at brænde karma af. Men intet af det hjælper. Intet!

Peter Sellers kan, som du kan se i nedenstående video, ikke komme ind på slottet, selvom han virkelig prøver på det. Og han prøver godt nok ihærdigt. Men menneskers mulighed for ved eget forsøg at komme i Himlen er endnu mindre end Peter Sellers chance for ved egen kraft at komme ind på slottet. Hvor Peter Sellers havde en lille chance (hvis man et øjeblik glemmer de nådesløse manuskriptforfattere) så er mennesket chanceløs. Vi formår det ikke i egen kraft. Vores egne gerninger og forsøg derpå stinker i Guds næse, for det er gerninger som vi bruger til at retfærdiggøre os selv. Gerninger vi bruger til at blive gode i egne og andres øjne, men som ikke vil hjælpe os når vi en dag står overfor Ham. Og der skal vi alle stå en dag, du ved jo nok ti ud af ti mennesker dør.

Du skal inviteres
Efter den sekvens i filmen her, dukker en anden måde at komme ind på op for Peter Sellers. Han bliver inviteret. Ligeledes må vi også inviteres af Gud. Det er ikke os der kan invitere Gud, det er Ham der inviterer os. For hvordan skulle vi der var, eller er fjender af Gud, have evnen og lysten til at invitere Ham. Det formår vi ikke at gøre. Hvorfor tror du at Adam og Eva gemte sig i Edens have, da de havde spist af kundskabens træ? Det var fordi de søgte væk fra Gud, de søgte Ham ikke mere. De havde fået en ny falden natur som gjorde at de ikke ønskede at blive fundet af Ham. Hvem var det der fandt dem? Det var Gud. Det er Gud der er søgeren, ikke os. Han giver os invitationen til Ham. Jesus siger det også selv i Johannes 6.44:

“Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.”

Share on Facebook

Leave a Reply