En kirke der ikke advarer imod synd, er en kirke som lader folk gå vild. Konsekvensen af dette er at folk går fortabt fordi de ikke er blevet advaret imod den kommende dom. En advarsel som præsterne er kaldet til at give. Men som kun få præster er gudsfrygtige nok til at efterleve. Men udover at folk går fortabt, så medfører det også at kirkerne bliver fyldt op af folk der lever i synd og ikke bærer sandt vidnesbyrd om Kristus. Det er ikke uden grund at folk i verden kalder kristne for hyklere.

En kirke der ikke prædiker imod synd, er ikke en kirke der står fast på Guds ord. På trods af at præsten kan se meget religøs ud, og holde meget fine og smukke prædikerner om skønheden i livet og hvad man ellers kan sige som lyder godt, men ikke har evangelisk indhold. Det er ikke nok at kirken peger på Jesus, vi skal også vide hvorfor der er brug for at pege på Jesus. Ellers giver budskabet om Jesus ikke mening. Men når kirken som en helt naturlig del af forkyndelsen advarer imod synd, og advarer imod syndens løn, så giver det mening at pege på Jesus. For der er det at vi kan forstå hvorfor vi har brug for at Jesus frelser os.

Share on Facebook

Tænk hvis man gik ind på McDonalds og bestilte en Bic Mac, og man så fik det mærkværdige svar, at det serverede man ikke, og man vidste heller ikke hvad en Bic Mac var. Selvom det ikke er den burger jeg spiser flest af, så ville jeg da blive noget overrasket hvis det skulle ske. Bic Mac’en er nærmest et ikon for McDonald´s, og er med til at definere hvad McDonalds er og står for.

Ikke desto mindre er det hvad der er sket i rigtig rigtig mange kirker. For det burde være sådan at når man tog i kirken, så kunne man også forvente at få leveret evangeliet om Jesus Kristus. Men det er bare uhyggeligt sjældent at det er tilfældet. I stedet for bliver man tudet ørerne fulde af humanisme, selvhjælp, psykologi og alt muligt andet pjat som ”gør en forskel i verden” og ”du kan blive til noget stort hvis du bare tror nok på dig selv”. Ja, hvis det skulle ske man hørte om Jesus, så er det ofte et eller andet med, ”prøv Jesus og se om han er noget for dig”, eller ”Jesus vil udfylde det lille hul der er i dit hjerte som intet andet kan udfylde”. Det kan alt sammen lyde så smukt og så dejligt, men det er ikke evangeliet.

Evangeliet er en del af Guds kirkes identitet. Hvis ikke evangeliet er tilstede i kirken, så er der også noget galt med den kirkes identitet og selvforståelse. Fuldstændig som hvis McDonalds havde glemt at lave burgere. McDonalds er jo netop kendt for burgerne, og ikke for deres spaghetti eller kartoffelmos. Hvis folk ikke længere kunne få burgere på McDonald´s så ville folk blive skuffede og finde et andet sted at spise.

Måske er det en af forklaringerne på at der er så få der kommer i kirke i dag.

 

Share on Facebook

En af de mest kendte anklager af Martin Luther, var at han splittede kirken. Vel at mærke på et tidspunkt hvor Europa var truet af dele af den muslimske verden. Så man mente det var bedre at stå sammen, så man kunne stå imod den militære trussel som man stod overfor. Ikke desto mindre valgte Luther at være parat til at splitte kirken. Hvorfor så det? Jo, Luther havde fundet ud af at den romersk katolske kirke ikke var Guds kirke. Den havde forladt skriften, og lukket skriften inde så kun få udvalgte måtte få lov at læse i den. Men menigmand måtte ikke læse i den, og så foregik gudstjenesten tilmed på et sprog som folk ikke forstod. Hvordan skulle en kirke som forkyndte et andet budskab end Guds, på et sprog som folk ikke engang forstod, være Guds kirke? Luther kunne se at der var brug for at få frigjort bibelen, så menigmand selv kunne læse i den. Og han kunne se at kirken skulle vende tilbage til at prædike Guds ord, og på det sprog folk talte. Det var også det Paulus og de andre apostle gjorde, og det gav tilmed mening. Derfor oversatte Luther selv bibelen til Tysk, så det tyske folk kunne læse den. Det var ikke en vanvittig god oversættelse, men et kæmpeskridt i forhold til at den slet ikke var tilgængelig før, og han havde oversat den med de rigtige hensigter.

Luther mente det var vigtigere at kirken vendte tilbage til sandheden, og det havde så stor betydning at det var værd at blive splittet over.

Det samme burde ske i dag, men ofte sker det ikke. Folk kan mange steder se at det der bliver sagt og gjort i kirken er ikke fra Gud. Men man vælger at være stille omkring det. Man siger måske en smule til præsten, som bare anser en for at være gammeldags, eller opsætsig. Og så vælger man at være stille bagefter, og håber så at der sker noget med tiden. Men det man i virkeligheden vælger, er at se igennem fingre med en kirkes overtrædelser. Hvor ville jeg ønske der var flere der havde det samme drive som Luther havde dengang, og tager teten op. Reformationen har i år 500 års jubilæum, men der er fortsat brug for at kirker reformeres og vender tilbage til skriften. For der er kirker der har vendt ryggen til Guds ord, og som har brug for, at der er nogen der som Luther siger sandheden om de kirker. Nogle af dem der bør sige det kommer selv i de kirker, ligesom Luther selv var romersk katolsk dengang.
Men sig det ordentligt, og ikke for at skabe oprør, men for at kalde en falden kirke tilbage til Guds åbenbarede vilje. Den vilje vi selv kan læse i Guds ord. Det er nemlig det bedste sted at finde ud af hvad Guds vilje er.

Share on Facebook

 

I Kristeligt Dagblad kunne man engang læse, at unge har ondt i psyken som aldrig før. Man havde målt en markant stigning i antallet der skærer, og brænder sig selv, samt tager overdosis af smertestillende midler. Man havde ovenikøbet et godt bud på hvad det er der er årsag til denne stigning:

“De unge er blevet mere rodløse og har vanskeligere ved at finde deres identitet. De har kort sagt større vanskeligheder, end vi andre havde, da vi var unge, med at finde ud af, hvem er jeg, og hvad skal jeg her i livet?, siger Jan Jørgensen.”

Nu ved jeg godt at årsagen ikke kun skal rettes til et bestemt sted. Men jeg er overbevist om at medierne og skolerne har en rolle i dette, og jeg tror også deres rolle er stor (forældrene har den vigtigste rolle, men den må jeg tage op en anden gang). De unge i dag får ikke formidlet sunde værdier igennem medierne i dag. De får istedet serveret tom intetsigende underholdning. Da jeg var barn og senere da jeg var ung, kan jeg huske at det børne- og ungdoms-tv som blev distribueret, var noget der skabte reflektion. Det er rigtigt nok at medierne dengang var ret “røde” i det, som CDs grundlægger Erhard Jakobsen engang sagde. Det lagde jeg godt mærke til dengang. Men man forsøgte faktisk at få børn og unge til at forholde sig til nogle væsentlige problemer i samfundet. Det kunne være lige fra miljøproblemer, kriminalitet, skilsmisseproblemer, etniske forhold o.l. Man forsøgte altså at involvere de unge.

Hvad får de i dag?
I dag får de unge Paradise Hotel, De unge mødre og det ene ligegyldige talentshow efter det andet. Med andre ord får de intetsigende non-information. Dybde findes der ikke noget af. Ok, hvis det skal være rigtig dybt, så kan det handle om hvordan X-faktor har været med til at udvikle en som person. Hvilket man igen ikke kan bruge til noget, da det jo kun er de færreste der er med i X-faktor. Intet af dette giver de unge værdier, kun værdiløs underholdning som de ikke behøver tænke over. Så hvor går de unge så hen? Ja nogle af dem vælger at søge mening ved at kigge på overfladiske youtubere med et fattigt ordforråd. Et ordforråd så fattigt at de føler sig nødsaget til at bruge de samme to ord der starter med f rigtig mange gange. På en eller anden måde kan jeg undre mig over at de unge orker at se på unge youtubere som viser deres tomme liv. Men måske er det bare i mangel af bedre fordi samfundet ikke gør noget for at give de unge mening med livet. Og så griber man fat i et eller andet, også selvom det tydeligvis er ubrugeligt.

Hvad med skolerne?
På skolerne var man engang med til at give de unge værdier som kunne være med til, at give dem et fundament til at vurdere hvordan man selv burde leve, og andre burde leve. Dette har man også minimeret. I dag skal lærerne passe på ikke at give eleverne klare værdier, for alle værdier vurderes som lige gode, og man må ikke fremme en bestemt værdi fremfor noget andre. Nogen synes det er god ting at alting bliver gjort lige værdifulde, men konsekvensen er at de unge bare bliver forvirret, når de får at vide at det er ligemeget hvad du mener og hvad du gør. Bare man selv har det godt med det, så er det godt for en selv.

Konsekvensen af et værdiløst samfund har et eneste ægte håb
Når dine værdier kan være lige så gode som mine værdier, så bliver konsekvensen at de ikke længere er værdifulde. For alt er jo lige godt, og dermed også lige værdiløst. Så har vi istedet fået en generation som selv skal famle sig frem til hvad der er sandt og hvad der er forkert. Ting som engang var normal viden, er i dag noget de unge selv skal finde ud af. Og vi har fået konsekvensen at se. Unge der ikke anser deres egne liv som værdifulde, og derfor forsøger at tage deres egne liv. Skærer i sig selv, tatoverer sig selv på kryds og tværs og bliver piercet de mest mystiske steder m.v. Altsammen noget de gør for at kunne mærke sig selv, eller for at flygte fra sig selv. I halvfemserne udnævnte Douglass Copeland den daværende generation til at være generation X. Men den generation vi har i dag har samfundet gjort til Generation Emptiness (tomhed). Denne generations eneste håb er at finde deres fundament hos Gud. For Gud er ikke bange for at vise hvad Hans værdier er. Han ønsker at dele sine værdier, sin moral, sin retfærdighed med os mennesker. Så måske hvis vi kristne tager os sammen er det muligt at nå denne nye generation der står uden værdier. De unge skriger i dag på værdier, fordi andre ikke giver dem nogen. Gud har vist os kristne de sande værdier, men tør vi give dem videre? Eller vil vi heller pakke dem ind i tåbelige indpakninger så de aldrig vil blive forstået af dem der har brug for at forstå dem? Vil vi lade denne generation gå fortabt, fordi vi anså det for vigtigere at gøre kristendom kulturelt relevant, istedet for at forkynde et klart og tydeligt Guds ord?

Share on Facebook

Nej selvfølgelig er Jesus ikke et produkt, men hvorfor så denne overskrift? Jo, mange steder ser man at den måde vi forsøger at formidle evangeliet på, sker det ikke efter bibelske principper. Men i stedet på markedsmæssige vilkår. Vi markedsfører Jesus som om Han er et produkt. Til unge markedsfører vi Ham på en måde, til børn på en anden måde og til ældre på en helt tredje måde. Vi har efterhånden metoder til at markedsføre Jesus på som er tilpasset forskellige grupper i samfundet. Metoderne som vi benytter os af har større ligheder med handelsskolernes lærebøger, end de vejledninger vi ser i bibelen.

Handelsskolernes lærebøger kan såmænd være fine nok. Men de er ikke egnet til at markedsføre Jesus. Og hvorfor så ikke det? Fordi de bøger er beregnet til at markedsføre produkter. Ikke til at Promovere Ham som er før Abraham! For Jesus er ikke en person som vi har skabt. Hvis Jesus var et produkt som kirken selv har udviklet, så havde vi brug for handelsskolernes lærebøger til at gøre opmærksom på det vi kunne levere. Men det er ikke sådan at Gud har valgt at vi skal gøre det, og jeg ser også at der er flere grunde hertil.

At stole på sit kød, eller stole på Gud
Gud ønsker ikke at vi skal sætte vores lid til vores kød. Dvs. til os selv, eller andre mennesker. Vi skal sætte vores lid til Ham og Hans ord. Han har valgt at vi skal benytte os af forkyndelsens dårskab. Det budskab som er i forkyndelsen er altså ikke et budskab som tækkes mennesker. Det er ikke et budskab som mennesker synes passer rigtig godt med deres idé om meningen med livet. Så hvorfor har Gud mon valgt at gøre det sådan? Her er der flere svar, men jeg vil gøre opmærksom på særlig en. For at intet menneske skal kunne rose sig af sig selv. For når vi prædiker evangeliet klart og tydeligt, og folk fatter det og tager imod det, så er det ikke fordi vi er gode til at tale for vores sag. Det er heller ikke fordi vi er gode retorikere, og slet ikke fordi vi har pænt tøj på, eller det modsatte. Det er fordi Guds Helligånd virker, og drager folk ind til Jesus. Når folk hører et klart Guds ord, og Guds Ånd virker, så kan folk godt mærke at det er Gud der taler til dem.

Dem der tror de kan overbevise folk til at blive kristne ved moderne markedsføring, og smarte ord, sætter deres lid til dem selv. De sætter ikke deres lid til Gud, og der begår de en fejl som er så nem at falde i. Så hvis vi skal gøre opmærksom på Jesus, så lad os bruge de redskaber som Gud har vist vi skal bruge. Forkyndelsens dårskab, hvilket bare betyder at vi skal fortælle om Jesus og pege på Ham. Og gøre det så folk kan se de har brug for Jesus som frelser, for uden Ham, er det fortabt!

Share on Facebook

Hvorfor søger folk hen til den okkulte verden? Hvorfor søger de hen den nyreligiøse verden, og hvorfor vælger nogle bare at søge ind i noget der ved bare en lille smule undersøgelse viser sig at være baseret på løgn? På den ene side er det folks egen skyld, for vi mennesker har jo vendt os fra Gud, og har derfor sagt nej til sandheden. Dermed har vi i stedet sagt ja til løgnen, og til at søge løgn i stedet for sandhed. Men der er også en anden skyldig her, og det er kirken. For kirkens opgave er netop at prædike sandhed, og når sandheden bliver prædiket så vil løgnen også blive afsløret. Mange af de kristne der før har hørt til i den nyreligiøse verden fortæller at det at løgnen blev afsløret af sandheden var en medvirkende faktor for deres omvendelse til kristendom. Men ofte er det ikke sandheden der bliver prædiket fra prædikestolene i kirken. Der er ellers grund nok til at gøre det, fordi størstedelen af folk i vores del af verden kommer forbi en kirke i ny og næ. Ja på trods af at vi lever en sekulariseret verden, så har absolut størstedelen af befolkningen i den vestlige verden på et eller andet tidspunkt været i en kirke. Der burde de have hørt Guds klare ord forkyndt, så de kunne se at de havde behov for en frelser og høre sandheden prædiket. Men i stedet for at høre sandheden der har de hørt noget andet. Eksempelvis et humanistisk budskab, nogle åndelige oplevelser som præsten har haft, eller noget fancy popsmart lovsang som ikke har nogen reelt sandhedsværdi, men kun lyder godt. Og sådan kunne jeg fortsætte med at komme med eksempler. Men at høre en præst prædike et tydeligt og klart evangelium er en mangelvare, på trods af at det er det som folk har brug for at høre. Det har både kirkens medlemmer brug for at høre såvel som dem der står uden for kirken.

Når folk så ikke hører sandheden, efterlader kirken dem til at søge løgnen i stedet. For hvis der ikke er håb at finde i kirken, så hellere finde håb i løgn. Det er faktisk virkelig virkelig trist. Men man kan spørge sig selv hvorfor kirken er så bange for at prædike sandheden. Er det fordi vi frygter mennesker mere end Gud? Er det fordi vi synes sandheden ikke er spændende at høre om? Er det fordi kirken ikke selv er i stand til at håndtere sandheden og forholde sig til den? Svarene her kan være mange, men en ting ved jeg. Kirkens ansvar er at prædike sandheden og prædike den så folk kan se deres egen synd og erkende at de har brug for en frelser, og kan se at den frelsers navn er Jesus Kristus. Hvis ikke kirken prædiker det, så kan folk udenfor kirken ikke finde det eneste håb som bygger på sandhed og som er værd at bygge sit liv på. Hvis folk har hørt den sandhed og bagefter vælger at søge ind i den okkulte eller nyreligiøse verden eller hvad de nu vælger, så er det ikke længere kirkens ansvar, men folks egen.

“Herrens ord kom til mig: Menneske, tal til dine landsmænd, og sig til dem: Når jeg bringer sværdet over et land, vælger landets folk en mand af deres midte og stiller ham som vægter. Når han ser sværdet komme over landet, støder han i hornet for at advare folket. Hvis der er en, der hører lyden af hornet, men ikke lader sig advare, og sværdet rammer ham, så kommer hans blod over hans eget hoved. Fordi han hørte lyden af hornet, men ikke lod sig advare, kommer hans blod over hans eget hoved. Havde han ladet sig advare, ville han have reddet livet. Hvis vægteren derimod ser sværdet komme og ikke støder i hornet, så folket ikke bliver advaret, og sværdet rammer en af dem, da bliver han ramt på grund af sin skyld, men hans blod vil jeg kræve af vægterens hånd.” Ezikiels bog 33.1-6.

Share on Facebook

En ret populær og moderne prædikant lige nu, er Stephen Furtick. Han har opbygget noget der nærmest ligner et imperium af en kirke som hedder Elevation Church. Og respekt for det, for det er rimelig godt gjort af en forholdsvis ung mand, for det er vel at mærke et imperium Stephen Furtick har opbygget og ikke Gud. For hvis det virkelig var Gud der havde bygget denne kirke og givet den succes, så ville det kunne ses ved at det var evangeliet der blev prædiket i den kirke. I stedet er det noget ganske andet. Her er et af de nyere eksempler på Furticks forkyndelse, og ret skal være ret, han er dygtig til at kommunikere. Faktisk så dygtig at man næsten kan give ham ret. Men læg mærke til hvad Furtick ikke prædiker i dette videoklip, på trods af at han har alle muligheder for at prædike det.

 

“Men det er ikke historien, det er blot en scene” siger Furtick igen og igen om historier fra bibelen. Men i stedet for at fortælle hvad det så er for en historie, begår han den fejl som alt for mange overfladiske halvsmarte prædikanter begår. Han får bibelen til at handle om at efter hårde tider komme gode tider. Og at de hårde tider kun er overgange. Personlig har jeg sådan en lyst til enten at rejse mig op og sige NEJ når jeg hører sådan noget, eller bare rejse mig og gå.
For det har jo intet med evangeliet at gøre! Evangeliet er ikke at efter hårde tider kommer nemme tider. Nej, evangeliet er at Gud blev menneske og kom til os, og tog vores straf på korset. Og dem der vil tage imod Jesus som Herre og Frelser for dem vil der ikke være nogen dom i evigheden. Evangeliet er ikke at det var hårdt at hænge på korset, men efter tre dage blev det godt igen. Det er en overfladiggørelse af bibelen og dens budskab.

 

Så hvorfor er Furtick da så populær som han er, når han prædiker et forkert budskab (og bare rolig kritikere, jeg har hørt meget af Furtick igennem tiden, og jeg har ikke fanget ham i at prædike evangeliet en eneste gang, men har dog hørt at han for ca 10 år siden prædikede en god prædiken)? Jo, Furtick prædiker dels et budskab som folk godt kan lide at høre, og dels er han netop en god og dygtig kommunikator. Han prædiker med hele sin krop, sin stemmeføring og sine ord. Han virker meget overbevisende og som om han selv tror på det han siger. Det er isoleret set en god ting. Men hvis det han siger er forkert, og ikke har noget frelsende budskab, så er det et tomt budskab.

At han derudover ikke har haft nogle teologiske problemer med at arbejde sammen med tydelige vranglærere som Joyce Meyer og T. D. Jakes er ikke med til at gøre det bedre. Alligevel ved jeg at han blandt flere frikirkepræster er ret populær. For hvis Furtick kan få en stor kirke, kan man måske lære noget af ham. Måske skulle vi bare fokusere på at prædike Guds ord tydeligt, klart og bibelsk, og så lade Gud give kirken den vækst Han vil give, i stedet for at bruge menneskers metoder til at få en stor kirke.

Share on Facebook

Jeg har hørt mange kommentarer til denne juleprædiken, som jeg holdt i en kirke jeg kom i for 7 år siden. Selv folk der ofte er uenige med mig, har sagt at de ville ønske det var den slags der blev prædiket i deres kirke. Eller at det er den bedste juleprædiken de har hørt. Så god er den nu ikke, jeg har hørt langt bedre fra andre. Men det er den bedste juleprædiken som jeg har holdt, og jeg har på intet tidspunkt fortrudt jeg holdte den. Heller ikke selvom det medførte at det blev besluttet at jeg ikke længere kunne prædike i den kirke. Man mente åbenbart ikke at evangeliet og juleevangeliet er det samme budskab. Men evangeliet og juleevangeliet er det samme evangelium, og da jeg ved at julegudstjenesten ofte er den der er mest besøgt, kunne jeg ikke lade være med at prædike evangeliet så det gav mening. Jeg glæder mig over at dem som kom i kirke den dag, og som ikke var vant til at komme, fik evangeliet så det var forståeligt, og gav grund til at omvende sig til vores frelser der valgte at bøje sig helt ned til os, da vi ikke var i stand til at komme til Ham. For det er så vigtigt at få sagt, så folk kan se konsekvenserne af deres synd, og hvorfor vi har brug for Jesus som vores frelser!

Har du endnu ikke hørt denne korte juleprædiken, så benyt dig af chancen her. Og send den gerne til folk som du ved trænger at høre evangeliet. For juleevangeliet er folk faktisk villig til at høre, særlig når det ikke tager længere tid end denne her.

Læserne her på siden ønskes en velsignet jul, hvor vi kan glæde os over at Ordet som var Gud, blev kød og tog bolig iblandt os (sammendrag af Johannesevangeliet 1.1-14).

OBS: Desværre virker linket videoen ikke for iphones og ipad. Medmindre man benytter sig af en anden app, end den normale.

Share on Facebook

Indimellem hører man stadig om folk der mener det er ligeså troværdigt at tro på “Det flyvende spaghettimonster” som det er at tro på kristendommen. I år er der tilmed nogle tilhængere af “Spaghettimonsteret” som har søgt at blive godkendt som religion i Danmark. Det var vist nok superateisten Richard Dawkins som opfandt termen “Det flyvende spaghettimonster” og påstod at det var ligeså troværdigt som at tro på Jesus. Dawkins som sjovt nok er professor, viste i det øjeblik han påstod dette, at det ikke var videnskab han byggede på, men følelser.

Jesus er en historisk person, som ikke kun bliver dokumenteret i bibelen, men i masser af andre antikke skrifter. Romerriget kendte eksempelvis til ham, og man talte om ham fordi man kendte til de ting han havde gjort i Israel. Man har skrifter af folk der har gået med Jesus i bibelen og de skrifter viser flere sider af Jesus, men ofte fra de samme begivenheder. Sekulære folk som har levet på samme tid som Jesus har skrevet om ham, og det han gjorde kan man også finde. De står selvfølgelig ikke i bibelen, da de ikke er en del af Guds ord, men de findes og viser Han er en realitet.

Tilmed har vi arkæologiske dokumentationer for både det ene og det andet der er beskrevet i bibelen. Det har vist sig igen og igen, at det som nogen har påstået er skrøner i bibelen, faktisk har eksisteret i virkeligheden. Eksempelvis sagde kritikere af bibelen engang at det man læste om Babylon og Nebudkanezer, kun var noget man kunne finde i bibelen. Udgravninger i Irak har vist at Babylon var en realitet. Man kan tilmed tage til Berlin i dag og se flere og store fund fra Babylon på Pergamon museet. Her kan man se de samme ting som Daniel sandsynligvis har set.

Hvem har set det flyvende spaghettimonster?
Og sådan kunne jeg fortsætte med at vise masser af bibelske beskrivelser som viser sig at have fundet sted, og peger på at Jesus har eksisteret og døde på et kors for vore synder. Men det flyvende spaghettimonster er der ingen der har set. Der er heller ikke nogen som har fundet et skrift fra det flyvende spaghettimonster, eller nogen som har fået en åbenbaring fra den. Det flyvende spaghettimonster findes kun i fantasien, og hvis man vil tro på den religion, er det vel egentlig også fordi man hellere vil tro på noget der er fantasifuldt, i stedet for at tro på noget der er sandt og dokumenteret.

Sagen er nemlig den at dårlig tro bygger på sand, men rigtig og frelsende tro bygger på sandhed. Vi kan se at der er så meget der peger på at bibelen er sand, og derfor er det langt mere troværdigt at tro på den, end det er at tro på noget som er opstået i hovedet på en ateist som afviser dokumenteret materiale om Jesus Kristus.

Eksempel på nogle som vil have det flyvende spaghettimonster godkendt som religion kan findes her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/det-flyvende-spaghetti-monsters-kirke-vil-godkendes-som-religion-i-danmark

Share on Facebook

Der var desværre ikke noget at fejre da paven i sidste uge besøgte Lund for at lave en økumenisk højtidelighed (mandag d.31/10/2016). Her skulle pave Frans mødes med det Lutherske Verdenssamfund hvor de ville vise verden at lutheranere og romersk katolske teologisk kan mødes med hinanden. Det er dog tydeligt at se det bestemt ikke er alle lutheranere der bliver repræsenteret af det Lutherske Verdenssamfund. Jeg kender flere bibeltro kristne lutheranere som er 100 % imod at acceptere den romerske kirke som en kristen kirke. De kan tydeligt se at det er en stor sekt som har skadet kristendom igennem historien og samtidig prædiker direkte vranglære. Der er dog nogle som virkelig tror at Pave Frans har eller er i gang med at reformere den romerske kirke, men dem som tror det bliver slemt skuffede. For Pave Frans har ingen intentioner om at ændre på den romerske kirkes teologi. Han er uddannet Jesuitpræst og det er en bestemt gruppe af præster som man begyndte at uddanne med et særligt formål. De skulle trænes i at tale på en måde så folk troede at den romerske kirke var enig i deres synspunkter, dog uden at de ændrede på den romerske kirkes teologi og meninger. Jesuitterne er ret interessante at kigge på, og det vil jeg måske vende tilbage til en anden gang. Men om ikke andet så ved folk der kender til den romerske kirke at Pave Frans ikke har ændret kirken, eller fået kirken til at nærme sig lutheranisme. Nej det handler om at få lutheranere til at nærme sig den romerske kirke og finde ud af på hvilket område man kan samles. Det handler ikke om hvilke områder man ikke kan samles om. Hvilket er et tilbagevendende problem for økumeni (samarbejde mellem den romerske kirke og protestantiske lidt firkantet sagt). Økumeni handler om hvad man kan samles om, mens man vælger at overse de områder man ikke kan blive enige om. Overfladisk set kan det virke positivt, og det ville det også være hvis det var sådan at de punkter man ikke kan blive enige om er sekundære. I dette tilfælde har de dog ekstrem stor betydning.

Kætteri at tro på tro alene
For den romerske kirken mener stadig at det er kættersk at sige at man er frelst ved tro alene. Dette mener de på trods af at de i 1999 skrev under på Fælleserklæringen der ved første øjekast så ud til at handle om at man er frelst af tro alene. Men den romerske kirke fik noget ekstra med i den erklæring som netop fokuserer på menneskers handlinger. For ellers kunne de ganske enkelt ikke skrive under. Så den romerske kirke mener stadig at man ikke er frelst af tro alene. Og hvis man virkelig vil acceptere frelst af tro alene doktrinen, så er de nødt til at trække Trent koncilen tilbage. I den erklærer katolikkerne nemlig at hvis nogen siger man er frelst af tro alene, så er det kætteri. Træk den tilbage så kan man begynde at se på de næste ting der skal gøres noget ved førend man kan begynde et samarbejde.
Her er det næste man kunne gøre noget ved, nemlig den romerske kirke siger at mennesker efter de dør først skal i skærsilden før de kan komme i Himlen, og siger dermed at Jesu offer på korset ikke er nok, i og med at vi selv skal være med til at betale den del som Jesus åbenbart ikke betalte på korset. Ja, jeg ved godt det ikke er sådan de selv fremlægger det, men det er den klokkeklare konsekvens af skærsildslæren. Den romerske kirke ophøjer desuden mennesker som Jesu mor Maria og andre til helgener som man kan bede til og få hjælp af, selvom Bibelen siger man ikke må bede til døde mennesker. Jeg ved at nogle katolikker her siger at det ikke drejer sig om bøn, men det kan de kun sige hvis de har misforstået katolicismen. For jeg kan nemt finde eksempler på ledere i den romerske kirke som siger det er bøn til disse. Eksempelvis fandt jeg en bøn til ”Jomfru Maria” som biskoppen for den region som Pisa ligger i har skrevet. Det er den kirke som hører til det skæve tårn i Pisa i år. Jeg kan måske vise et bilede af den engang. Den var ret interessant at læse. Og der stod tydeligt med store bogstaver:”Prayer to Virgin Mary”. Ret nemt at forstå vil jeg mene. Og sådan kan jeg fortsætte, men det som egentlig er mest interessant ved det nylige besøg af Pave Frans i Lund er dette: At Pave Frans vil besøge det Lutherske Verdenssamfund i Lund uden at den romerske kirke har gjort op med sin teologi, viser at det Lutherske verdenssamfund er en frafalden kirkelig organisation som ikke mener luthersk teologi betyder noget.
De kirker som kan se at det Lutherske verdenssamfund ikke repræsenterer dem, vil forhåbentlig også melde sig ud af denne frafaldne organisation. For hvorfor skulle man være med i en kirkelig organisation som ikke har bibelen som sin autoritet, men hellere vil følge tidsånden?

Share on Facebook