For et par dage skrev jeg at Apostolsk kirkes hovedtaler i år, kommer fra en gnostisk kirke, og dermed skraber Apostolsk kirkes landsstævne vist bunden når det kommer til dårlige prædikanter. Helt så galt er det dog ikke hos Pinsevækkelsen, men alligevel så galt at man undrer sig over deres valg. De har ikke valgt en gnostiker, men en der er blevet afsløret i at stjæle andre prædikanters historier, og fremføre dem som om det er sket for ham selv. Til gengæld kommer han fra en kirke der på overfladen ligner en succeshistorie. Men lad os kigge på hvorfor han er en løgner og en tyv.

I 2016 blev der på den ubibelske tv-kanal GOD-tv vist et klip med Glyn Barrett som er hovedtaleren i Mariager i år. Her fortalte Glyn at han var blevet inviteret ud på Cambridge universitet for at debattere med ”The atheistic society”. Her skulle ateisternes hovedtaler først have 50 minutter hvor han argumenterede for at der ikke findes en gud. Og derefter skulle Glyn så få 10 minutter hvor han fik lov til at bevise at der findes en gud. Allerede her er der noget der skurer i mine ører, for jeg har hørt mange af den slags debatter, og en ting der er kendetegnende for dem, er at der bliver givet lige meget tid til begge parter. Og at det ikke skulle være tilfældet i en debat som er iværksat af akademikere, virker ganske enkelt utroværdigt. Så her er der altså noget der tyder på at Glyn Barretts historie ikke er så skudsikker.
Men så fortsætter Glyn og fortæller at da det var hans tur til at tale, spurgte han taleren om hvor stor en del af al verdens viden han kendte, hvortil han fik svaret, at taleren kun kendte en del af al verdens viden. Så skulle Glyn have sagt, at i og med at du taleren kun kendte en del af al viden, så er der altså noget han ikke kendte til, og derfor kunne Gud altså godt være i den del. Alt sammen bliver delt med et overbevisende smart smil så dem der hører Glyn i videoen bidrager med klap, wow og skrig. Problemet er bare at Glyn ikke har været inviteret til Cambridge universitet, og for det andet, så er det en historie han har stjålet fra en anden prædikant ved navn Mark Finley.

Videoen er oprindelig blevet fjernet af Glyn, men den er altså stadig at finde og her kan du se den video Glyn Barrett ikke ønsker du skal se.

Cambridge universitets ateistiske fællesskab er angiveligt blevet kontaktet af flere og spurgt om de har haft Glyn Barrett på besøg, hvilket de har svaret nej til. De har tilmed ikke nogen anelse om hvad det skulle være for en debat han skulle have været involveret i. Men det er der jo ikke noget at sige til når historien reelt set er tyvstjålet fra en anden prædikant som fortalte at det skulle have været sket i Ungarn tæt på tiden hvor Berlinmuren faldt. Mark Finleys historie virker en smule mere troværdig, men helt ærlig, så virker det mere som en af de der ”preacher storys” som bliver fortalt for at få prædikanten til at virke mere klog end han er i virkeligheden. Måden at ”bevise” Gud på, er heller ikke særlig god, og heller ikke særlig overbevisende. Der er langt bedre måder at gøre det på. Her er den oprindelige historie:

Men helt ærlig, hvordan kan Pinsevækkelsen blive ved med at invitere den ene underlige prædikant efter den anden, og hvorfor finder folk sig i at høre på dem? Det er som om at efter Pinsevækkelsen for ca 9 år siden aflyste de møder hvor Paul Washer skulle tale, at de så bare har bevæget sig nedad i en ond spiral af dårlige valg. Hvorfor er det så svært for dem at finde prædikanter der er i stand til at vise at skriften peger på Jesus, og uden Jesus er der ikke nogen frelse? Det burde være deres vigtigste opgave at finde sådanne prædikanter. I stedet fokuserer de på at invitere den ene efter den anden som har vist sig i stand til at få kirker til at vokse sig store. De søger med andre ord kun efter succeshistorierne. Men i al den tid de har gjort det, er pinsevækkelsen blevet mindre i antal, så det har jo ikke hjuplet. Man har ikke nogen succeshistorier om dynamisk vækst, men kun forsøg på at kopiere andres kirkevækststrategier. Hvad med kære pinsevenner om I begyndte at fokusere på Jesus og så på hvem Han i virkeligheden er. I kunne jo begynde med at  invitere folk som ikke bruger tid på at promovere sig selv og deres kirke, men i stedet for peger på Jesus som den eneste der kan redde og frelse os? For det er hvad folk i kirkerne har brug for at høre, og det gælder ligegyldig om man er pinseven, lutheraner eller baptist.

Hvad pinsevækkelsen selv skriver om Glyn Barrett kan man læse her: https://sommercamp.dk/da/indhold/gaestetalere/glyn-barrett

Jeg kan dog glæde læserne af bloggen at næste indlæg bliver et positivt indlæg, for der er også ting at glæde sig over i det danske kirkeliv.

Share on Facebook

Så blev det sommer igen, og det er tid for de forskellige kirkeretningers bibelcamps. De er som regel af svingende kvalitet, da kun få af dem er bibeltro, mens andre lukker alt muligt ind. Her ser det desværre ud til at apostolsk kirkes landsstævne skraber bunden. Deres hovedtaler er Banning Liebscher som er en del af Bethel Redding i Californien. Det er den selvsamme kirke hvor den selvbestaltede apostel Bill Johnson er pastor, og Banning har arbejdet tæt sammen med Bill igennem mange år nu. Bethel Redding er bl.a. kendt for sine postulerede mirakler i form af guldstøvsskyer som de kalder glory clouds, og for en forkyndelse der bygger på prædikanternes oplevelser og ikke på bibelen.
Og lige præcis her er årsagen til at jeg meget klart anser Bethel Redding kirken, og dens ledere for at være gnostikere. Gnosticisme er ved første øjekast en bred betegnelse, men den kan defineres til en enkel sætning. Gnosticisme er når det er den personlige oplevelse der bliver afgørende, og ikke bibelen. Gnosticismen har eksisteret siden urkirken, og djævelen har forsøgt at forvirre og stjæle kristne ved hjælp af forskellige udgaver af gnosticisme igennem tiden. En af de mest fremtrædende gnostiske kirker i dag er uden tvivl Bethel Redding.
For ti år siden var Bethel Redding ikke noget man lagde mærke til, men Bill Johnson og hans medarbejder Banning Liebscher har været gode til at vise sig som de fornuftige dele af det man kalder NAR (New Apostolic Reformation). Store dele af dem der er en del af NAR, er så ekstreme i det de siger og deres måde at være på, at mange ikke bryder sig om dem. Her kan nævnes Todd Bentley, Patricia King, Lou Engle m.v. Bill Johnson og Banning Liebscher er mere rolige og fattede personer, og det gør dem mere spiselige end visse af de andre fra NAR. For resten skal det lige siges at Bill Johnson (og formentlig Banning Liebscher) ikke selv vil påstå de er en del af NAR. Men for det første er NAR ikke en medlemsliste man skal skrive sig på. Men en gruppe af prædikanter der står for den samme falske lære og som arbejder sammen. Og hvis man taler som en fra NAR, og samarbejder tæt op og ned med andre fra NAR, og tilmed sætter disse folk på ens egen prædikestol, så er det fordi man er en del af NAR. Bethel Redding gør netop dette, og tilmed nogle af de værste fra NAR.
En af måderne at Bethel Redding har fået udbredt sin lære og sin popularitet på, er igennem lovsangsbandet ”Jesus Culture”. Lederen af det band er nemlig Banning Liebscher. De har igennem de sidste års tid, opnået en stor popularitet i kirkelige kristne, hvilket er meget trist. For det er som om folk endnu engang er faldet for de fede rytmer, og så har set igennem fingre med den megen vranglære som Jesus Culture prædiker til deres opvisninger. Her er et eksempel som ikke bare er vranglære, men også blasfemisk. Bl.a. der hvor hun siger at Jesus som hun angiveligt havde et møde med var “hysterically laughing”.

 
Hele Kim Walker Smith tale (som er en markant del af Jesus Culture), bygger på en personlig åndelig oplevelse. Hvis man skraber bare lidt i hendes oplevelse, så er det også tydeligt at se at det ikke er bibelens Jesus hun havde disse oplevelser med. Med andre ord, enten er dette humbug, eller også er det dæmonisk hvad der skete, for det er ikke den sande Jesus hun mødte her.
Banning Liebscher er ikke helt så udsvævende og ekstrem i hans forkyndelse som Kim Walker Smith. Men han står inde for det, og i hans forkyndelse oplever man også at der er langt mere fokus på den personlige oplevelse, samt den personlige historie. Det er ikke nødvendigvis forkert at have en personlig historie med i ens forkyndelse, men hvis den skygger for bibelens budskab, bør man være påpasselig, og det er nærmest altid tilfældet for Banning Liebscher. Han har nærmest kun to prædikener, og i begge dem taler han mere om sig selv, og får dermed teksten til at tage udgangspunkt i hvad han oplever, mere end han tager udgangspunkt i teksten. Hvis der er noget som ikke er god til, så er det at vise at skriften peger på Jesus. Men det er generelt for den lære der udgår fra Bethel Redding, og generelt for gnostiske personer. Det handler i stedet om personlige oplevelser, og personlige åbenbaringer. Om de åbenbaringer så er reelle eller humbug ved jeg ikke. Men bibelske er de i hvert fald ikke. Banning siger også nogle ting der er rigtige, men det er reelt set banaliteter som selv Johannes Møllehave og Hanne Vibeke-Holst kunne have sagt. At Apostolsk kirke vælger at have en sådan mand som hovedtaler, vidner desværre om en meget stor mangel på bedømmelsesevne bland dens ledere. En mangel der trist nok betyder at mange mennesker vil blive udsat for vranglære i Kolding denne sommer.
Jeg vil til slut anbefale at høre på Tony Miano som er en kendt evangelist. Han har indspillet denne video, hvor han fortæller hvorfor han er stærk bekymret over folks falden på halen for Jesus Culture, og den kirke de kommer fra Bethel Redding, og hvorfor han finder dem farlige.

Her er linket til Apostolsk kirkes stævneside: http://www.staevne.dk/information/talere/banning-liebscher

Share on Facebook

 

Hvis vi kender korsets sande kraft, er det så også det vi prædiker? Der er en mangel på folk der prædiker den frelseskraft der er i korset. Når man taler med dem, kan de måske godt erkende at de ikke prædiker korsets frelseskraft, men kun noget der ligger lidt ved siden af. Mange siger så at det er fordi folk godt kender til korsets kraft i forvejen, og synes det er kedeligt at høre alt for meget om.

Det er trist, for det er en mangel at Jesu kors kun sjældent bliver forklaret. Og hvis man bliver træt af at høre om korset, og hvorfor det er vores befrielse, så skulle man spørge sig selv om man virkelig er frelst? Her er nogle tanker om hvornår vi prædiker et minimeret kors og hvornår vi prædiker korsets frelseskraft

Vi kan ikke nøjes med at sige “Han døde”, for alle mennesker skal dø engang. Det er heller ikke nok at sige “Jesus døde en nobel død”- for der er martyrer der er fulgt efter ham og har gjort det samme. Det er nødvendigt at vi forstår at vi er nødt til at  prædike Jesu død og opstandelse som et frelsende budskab. Vi skal forklare korsets sande mening for dem der hører os. Han bar vores overtrædelse da han døde for Hans folk, og sonede den guddommelige straf for vores synder: Han blev forladt af Gud, og knust af Guds vrede i vores sted. Og kun når folk fatter hvad der skete på det kors, forstår de hvorfor de er nødt til at omvende sig til Ham, for at undgå at blive knust af den samme vrede. En vrede som vi kan undgå ved at fly til korset, ved at fly til Jesus.

Taler vi om korset uden at komme ind på hvad der reelt set skete på korset, er der ikke nogen grund til at folk skal omvende sig. For da vil de ikke forstå hvor forfærdelig deres synder er i en hellig og retfærdig Guds øjne. Den Gud ønsker ikke at vi skal nedtone denne del af evangeliet, for da har vi glemt hvad evangeliet handler om. Han ønsker ikke at vi kun skal tale om kærligheden i korset. For vi kan ikke forstå dybderne af Guds kærlighed, førend vi også forstår hans vrede, retfærdighed og Hans Hellighed!

Prædiker du det kors, og er det det kors du ønsker at høre prædiket i kirken?

Share on Facebook

En af de mest kendte pastaretter fra Italien hedder Spaghetti Bolognese. Det er en pastaret med en kødsauce baseret på oksekød og tomater. Mange tror at det er en bolognesesauce de laver, når de har stegt noget kød, og derefter hældt et glas tomatsovs udover, og lader det simre i 10 minutter. For det står der jo på bologneseglasset at man skal gøre. Men det har intet med en sand bolognese at gøre. Det ligner en bolognese, det har de samme ingredienser som en bolognese, men den smager ikke som en bolognese, selvom dens duft for den utrænede næse kan minde derom. Det man har lavet er en parodi på en bolognese, og en god ægte italiensk kok vil ikke godkende det som bolognese. Han vil nok gå med til at kalde det kødsauce, men ikke bolognese. Hvad er der galt?

Der er det galt, at man i en hurtig forbrugerkultur har glemt hvordan man laver en sand bolognese. Man starter med at stege et løg i olivenolie med smør (smør kan udelades), derefter bruner man det hakkede oksekød. Smag til med salt og peber (italienske krydderier kan også godt godkendes), og slut af med at hælde tomatpuree med vand i. Evt. kan man hælde nogle flåede tomater i, i stedet. Nu kommer det vigtige element for en sauce bolognese. Den skal simre mindst 1½ time. Mange mener at den skal have mindst 2 timer, men så er den også færdig. Hvis den kun har kogt i 10 minutter kan man ikke kalde det for en bolognese, for den vigtige proces som sker ved langtidssimring kan ikke ske på blot 10 minutter.

Det der skal ske er at oksekødets bindevæv (collagen) skal frigøres. Det er collagen der gør at kød er sejt. Derfor skal kød fra en gammel ko have lang tid, mens kød fra en kalv skal have kortere tid. Normalt ved tilberedning af hakkekød tænker man ikke på dette, fordi man har skåret kødet ud i en slags fortyggede bidder. Men det collagen som er i kødet, skaber en smag i saucen som er helt unik for langtidstilberedt oksekød. Den smag skal der være i en bolognese. For ellers er det ikke en bolognese.

Vi har alt for travlt til det, tænker nogen når de hører at det tager mindst to timer at tilberede en bolognese. Okay, jeg kan godt gå med til, at det ikke er et stort afgørende punkt for min livskvalitet, om min bolognese er sand eller falsk. Men det er et stort problem at vi har glemt hvordan man bliver frelst. For det har betydning for hvor mennesker skal ende i evigheden. Det er de færreste i kirkerne der i dag ved hvordan man bliver frelst. Man har en idé om det, men efter test viser det sig at rigtig mange ikke har den fjerneste idé om, hvorfor eller hvordan man bliver frelst. Man har i stedet en idé om hvordan en kristen skal se ud. Derfor prøver man med diverse discipelskabsprogrammer at få folk til at ligne kristne. For hvis vi synes de er kristne, så håber vi at Gud også vil synes det. Men Gud ser ikke på det ydre, han ser efter om vi er blevet født på ny. Bibelen siger at den som ikke er født på ny, kan ikke komme ind i Guds rige, ja han kan ikke engang se Guds rige. Og hvis folk ikke bliver født på ny, fordi ingen ved hvordan og hvorfor man skal blive kristen, så er vi skyld i at mange menneskesjæle går unødigt fortabt.

I stedet for at forkynde et budskab der gør, at folk forstår hvorfor de har brug for at omvende sig, og kan se at de har brug for at Gud føder dem på ny. Så har vi i stedet valgt at bilde folk ind, at de bliver kristen ved alle mulige andre ting, som bibelen ikke på noget tidspunkt har godkendt som frelsende.Vi har fået noget der er meget værre end falsk bolognese. Vi har fået falske kristne i kirken. Falske kristne som ovenikøbet selv tror de er kristne, for det har de jo fået at vide at de er. Men i stedet er de døde i deres synder, og går en forfærdelig fremtid i møde, fordi en kirke der har glemt det originale budskab, ikke har advaret imod den kommende dom.

Share on Facebook

Hvis der er noget man kan være sikker på, så er det at den romersk katolske kirke ikke er en kristen kirke. Den prædiker ikke evangeliet, men istedet vranglære i form af gerninger og religiøse ritualer. Derudover viser deres teologi at de ikke mener Jesus sonede alle vore synder, i og med at de stadig mener at der skulle findes et sted kaldt skærsilden hvor folk kommer hen før de kommer i Himlen for at blive straffet for deres synder. Det var bl.a. Den lære det som Martin Luther gik imod da han valgte at gøre oprør imod den romerske kirke.

Alligevel har der fra flere kirkelige sider igennem historien været forsøg på at forene protestantisme og katolicisme. Nogen der forsøger dette i dag er den berømte kirkeorganisation Hillsong. En af lederne Terry Crist gik sidste år ud med en meget klar udmelding om dette. Den er så klar at der slet ikke er nogen tvivl om at Hillsong anser den romerske kirke som en kristen kirke. Men hvordan har Hillsong fået foden indenfor hos den romerske kirke? Det kan man høre Terry udtale sig om i videoen nederst. Her siger han bl.a. følgende:

“In fact the demand for our kind of worship has become so popular in charismatic churches that are Catholic, over the last few years, we have actually offered a tract at Hillsong Conference for Charismatics, Catholics and Evangelicals to come together for worship. And it’s a beautiful thing to see what happens when we rally around the person of Jesus.”

Her har vi faktisk svaret på at Hillsong er blevet så indflydelsesrig i det kirkelige miljø verden over. Det har de gjort ved at skrive lovsange (worship) som har noget lækkert og frisk over sig, og samtidig lyder til at være kristne. Nogle af sangene kan sådan set godt godkendes teologisk, mens andre er mere på linje med popsange om kærlighed, hvor man bare siger Jesus ind i mellem. Jeg ved at mange pastorer godt ved at teologien hos Hillsong er kritisabel, og at forkyndelsen i bedste fald er en tynd kop the, og i værste fald ubibelsk. Dertil ved jeg også at mange tilhængere af Hillsong godt kan se det er problematisk at Hillsong samarbejder med vranglærere som Joel Osteen, Joyce Meyers m.v. Men de samme pastorer vælger at se igennem fingre med dette netop fordi man synes Hillsongs musik er så god.

Jeg er overbevist om at flere af dem i den romersk katolske kirke som har åbnet sig for Hillsong, godt er klar over at teologien ikke hænger sammen med, og slet ikke passer med katolicismen. Men netop pga. musikken vælger man at se igennem fingre med uenighederne. Det bliver musikken der samler. Det bliver altså ikke teologien og slet ikke Jesus man samles om. Men burde det ikke være Jesus og en god fælles teologi man samledes om hvis man skulle mødes fra forskellige kirkeretninger? I dette tilfælde er det ikke gode kirkeretninger der mødes, og så er der jo ikke noget at sige til at de heller ikke mødes om Jesus og god teologi, men i stedet om musikkens rytmer og gentagne omkvæd.
Så på samme måde som Hillsong har fået foden indenfor i det evangelikale miljø vha. musik, har den fået foden indenfor i den romerske kirke.

Det var for resten på akkurat samme måde at trosbevægelsen fik indflydelse i frikirkerne i Danmark i halvfemserne. Man kunne tydeligt se at det der blev prædiket i trosbevægelsens kirker var ubibelsk, men da de var i stand til at levere den ene catchy og friske lovsang efter den anden, begyndte man at bruge dem. Man tænkte at det var der vel ikke noget galt i, men desværre fulgte teologien med. Så i dag har trosbevægelsens ubibelske lære inficeret mange kirker, og det startede ved noget så uskyldigt som musik. Så af en eller anden årsag, så har djævelen altså fået adgang til mange kirker ved at snige dårlig teologi ind vha. moderne lovsang. Måske burde vi være mere selektive med hvad vi vælger at synge i kirkerne. Måske skal vi ikke kun se på ordenes indhold, men på hvor sangene kommer fra?

Her er for resten videoen hvor Terry Crist byder den romerske kirke velkommen:

Share on Facebook

Noget som jeg ofte har set i trosbevægelsen, er prædikanter der påstår at hvis man er god til at give penge til kirken (hvilket ofte for dem betyder prædikanten), så vil det medføre en økonomisk velsignelse for en selv. Så giv 1000 kr, og få 100.000 kr tilbage er sådan lidt firkantet det de siger. Den påståede danske apostel Jens Garnfeldt fortalte til at møde jeg var med til for ca 15 år siden hvorfor han var rig. Det var fordi når han hilste på en stor gudsmand, så lå der altid mindst 5000 kr i hans hånd til den gudsmand. Og de penge fik han så mangfoldigt tilbage igen. Tænk engang at nogen kan finde på at sige sådan noget. Reelt set var det jo for at få andre til at give ham penge i hånden når de hilste på ham, og det har sikkert nok virket for ham. Men ikke for dem der har givet ham penge.

Men udover at det ikke er et bibelsk løfte at vi skal få pengene mangfoldigt tilbage igen når vi giver til kirken, så er problemet ved at proklamere disse løfter, at man får et billede af Gud som ikke er bibelsk, men hedensk. Hedenske guder er nogle man ofrer til, for at få en velsignelse. Bibelens Gud har allerede fået sit offer i form af Jesus Kristus. Det vi kan ofre er os selv og vores tid og penge. Men de ofre vi giver til Gud er taknemmelighedsofre, fordi vi er taknemmelige for Hans frelse og kærlighed. De ofre man finder i hedensk religion handler om at få magt, rigdom og sine ønsker opfyldt. Det ser vi bl.a. i woodoo-dyrkelsen. Her kan man komme til en woodoo præst (eller præstinde) og bede denne om at kaste en forbandelse på en anden person, indtil denne person som man vil kaste forbandelsen på gør som man vil. Jeg hørte engang om en kvinde der ville giftes med en bestemt mand. Men han ville ikke giftes med hende. Så hun gik til woodoopræstinden og fik hende til at kaste en forbandelse på manden, indtil han gik med til at lade sig gifte med kvinden. Uhyggeligt nok virkede forbandelsen og manden lod sig til sidst gifte med kvinden.

Vi har også haft ofringer i den danske hedenskabshistorie. I Danmark har vi bl.a. haft små guder som vi har dyrket for at det måtte gå os godt. De hed nisser. Nissen var jo en lille husgud, som man måtte stå sig godt med. Man var altså bange for at nissen kunne blive sur og kaste forbandelse på ens hus. Derfor troede man at det var en god idé at give grød til nissen oppe på loftet. Hvis man ikke gav nissen grød, ville han måske blive vred og kaste sygdom over dyrene på gården. I dette tilfælde var det nok bedre ikke at stille grød op på loftet, da det tiltrak skadedyr som mus og rotter der spredte de selvsagte sygdomme man ønskede at undgå. Men ikke desto mindre ofrede man til husguden for at det måtte gå en godt.

På samme møde gør man i både indiansk, hinduistisk og diverse andre hedenske religioner. Man ofrer til guderne for at man må få sine ønsker opfyldt, og for at det må gå en godt. Men det er ikke derfor at en kristen skal give af sine penge til kirken eller til kirkelige opgaver, eller til prædikanter der har behov for løn. Vi skal give fordi vi er taknemmelige for Gud og Hans frelse til os.
Det er godt at give til Guds rige, og det arbejde der foregår i Guds rige. Men at skade folks økonomi og tro ved at love folk flerfoldige tilbagebetalinger af det man giver til en prædikant er direkte syndigt. Det er ikke kristendom en sådan prædikant prædiker. Heller ikke selvom den prædikant ser særlig hellig ud og udfører påståede mirakler. Giv i stedet til mission og prædikanter som prædiker evangeliet. Det er der en løn for, og den løn får vi dels i Himlen, og dels her på jorden. Begge steder får vi den i form af glæde over at kunne give til Guds rige, og glæde over dem som kommer til tro igennem det arbejde vi støtter.

At udskifte bibelens Gud til at blive en hedensk er ikke noget der kun foregår i kirken i dag. Jøderne gjorde det også indtil flere gange, og Gud hadede det også dengang. Den mest kendte historie om dette finder vi i anden Mosebog, hvor jøderne udskifter Gud med en guldkalv. Senerehen ser vi at jøderne ofrer til både Moloch og Baal, og tilmed gør det i Guds tempel. Den fejl skal vi ikke begå, men i stedet holde os til bibelens Gud, for Han er en Gud der fortjener at blive lovprist, tilbedt og æret.


Jeg har for resten talt lidt om det at prædike en hedensk gud i stedet for den kristne Gud i min seneste prædiken. Den kan du høre her:

Share on Facebook

For nylig i Rødkærsbro Frikirke prædikede jeg over Mattæus 15. I den talte jeg om hvorfor Jesus valgte ikke at vaske hænder før Han spiste, selvom Han vidste at det betød at farisæerne og de skriftkloge blev forargede. Nogle af dem mente faktisk at det var mere syndigt at undlade håndvaskning inden spisning, end det var at gå ind til en prostitueret. Men hvad var årsagen til at de var kommet så langt ud?
Det skyldtes at de havde valgt at leve efter noget der kun var en skygge af den der skulle komme, og ikke ville have Ham der kastede skyggen da Han endelig kom. Men hvad kan vi lære af det som kristne i dag, og har H. C. Andersen et svar som vi kan bruge her?

Lyt til denne podcast hvor du forhåbentlig kan få svar på nogen af disse spørgsmål.

Share on Facebook

Ja, jeg kunne også have skrevet at vi spiser dansk mad i Danmark, men vi danskere spiser faktisk ikke særlig meget dansk mad. Vi spiser kinesisk, italiensk, amerikansk, vietnamesisk, japansk, osv. og så spiser vi lidt dansk mad også. Når vi går ud og spiser, tager vi tit ind på restauranter som serverer anden mad end den danske. Det samme er gældende i lande som USA og England. Der er maden ofte multikulturel, og det er der sådan set ikke noget galt i. Men når man tager til Italien, (som er et land jeg elsker at besøge bla. pga. maden) så er det faktisk svært at finde spisesteder som ikke er italienske. Man kan godt spise kinesisk eller japansk sushi, men det kræver en indsats at finde det. Men at finde en restaurant hvor der bliver serveret god italiensk mad er supernem, for det ligger over det hele.

Hvorfor kan man så spørge sig selv, er Italien så fyldt af spisesteder som nærmest kun serverer italiensk mad? Ja, man kan jo bare prøve at bestille noget af den og så smage, for så har man svaret. Den italienske mad er vidunderlig, og italienerne er samtidig supergode til at tilberede maden. Den er enkel, smuk og fyldt med balanceret lækker smag. Så italienerne har fattet at deres mad er så god, at de ikke i samme grad som os danskere har brug for at have så mange valgmuligheder når de går ud og spiser. Den mad de selv laver, er nemlig den bedste og det er de ikke i tvivl om. Italienerne vil have god mad, og de ved at de bedste til at lave god mad er dem selv.

Her kunne kirken lære rigtig meget. For der er alt for mange kirker der ikke forstår dette. Kirken har fået verdens bedste budskab. Der findes ikke noget bedre budskab end evangeliet, og der er ikke nogen grund til at kirken skulle prædike noget andet budskab, for det er det eneste budskab som giver et reelt håb, og det eneste budskab som kan redde mennesker fra evig fortabelse. Alligevel vælger mange kirker at prædike noget der ikke er evangeliet. Kirker som gør dette, har ikke erkendt og forstået at de har universets bedste budskab. For hvis man udskifter forkyndelsen med humanisme, psykologi, ja sågar new age som Dansk Oase eksempelvis gør med deres “Kristen yoga” (som jeg skrev om sidste år på dette link), så er det fordi man ikke forstår evangeliet. Og derfor heller ikke kan anerkende evangeliets værdi.

Når italienerne på et område som mad kan se og smage at de har verdens bedste mad, og har grund til at være stolte af deres mad, hvor meget mere burde kirken så ikke se og smage at Herren er god, og at Han her givet os et budskab som vi ikke behøver udskifte. Vi bør ligesom italienerne der tilbereder maden på bedste vis, arbejde på at blive bedre til at prædike evangeliet. Ikke udskifte evangeliet, men blive bedre til at dele den med andre mennesker.

God påske til læserne her på Sand.omvendelse.dk. Og vær ikke bange for at spise god dansk mad i påsken (selvom den ikke er italiensk), men sørg for at komme ihu hvad Jesus gjorde for os i disse påskedage, og find en kirke hvor de prædiker påskens sande budskab.

 

Share on Facebook

Lige nu er der en stor hype oppe at køre fordi kirkekonferencen Revival Alliance betaler nogle amerikanske prædikanter over 100.000 kr for at besøge konferencen. Det beløb er selvfølgelig nok til at vågne lidt op, for det svarer for en del mennesker til et sted mellem 2 og tre måneders løn. Men disse prædikanter får det altså for at holde et par prædikener. Personlig har jeg ikke noget imod at man betaler en prædikant en ordentlig løn, men det her er bestemt langt over det rimelige. Men det som jeg desværre ikke har læst i medierne om denne sag er at det jo ikke er prædikanter der prædiker Jesus som dette handler om. Det er dokumenterede vranglærere der er relateret til ”New Apostolic Reformation”. En bevægelse som går langt mere op i underlige åbenbaringer og påståede mirakler end de går op i hvad Guds ord siger. Det er mere gnostisk end det er kristeligt hvad den bevægelse står for. Det drejer sig om folk som John Arnott og Bill Johnson. At man overhovedet kan finde på at invitere disse personer, viser med al tydelighed at dem som står for konferencen ikke er i stand til at skille skidt fra kanel. Arnott og Johnson prædiker sig selv og deres påståede åbenbaringer, i stedet for Kristus. At man så tilmed mener at det er ok at betale dem i dyre domme for at komme og prædike vranglære, slår bare fast at enhver fornuftig kristen ikke bør sætte sine ben på den konference.
Koordinatoren for konferencen har dog forsvaret den høje pris med denne mærkværdige kommentar:
”De gjør ikke dette for pengene. Ingen av dem har private jetfly eller lever i luksus. De gjør dette for Jesus”
Det er jo også en nem udtalelse at komme med, men også nemt at finde ud af om det er rigtigt. Man kan jo bare betale dem 3000 kr og udgifter til rejsen, og så se om de stadig vil komme. For resten er koordinatoren John Arnotts egen datter, så hun er måske ikke den rigtige at spørge. Om ikke andet så tror jeg ikke de gør det for Jesus. For hvis de gjorde så ville de prædike om Jesus, og ikke gøre det for vanvittige høje beløb.

Bill Johnson

For resten har John Arnott også været i Danmark før, hvor han både har talt på pinsevækkelsens landsstævne og i Kirken i kulturcentret i København m.m. Hvad han fik for det ved jeg ikke. Men jeg ved faktisk om andre som har fået voldsom store beløb for at prædike i Danmark, som heller ikke har prædiket Jesus, men sig selv. Så desværre er vi ikke klogere end nordmændene.

 

http://korsetsseier.no/2017/04/04/skyhoye-honorarer-til-kristne-talere/

Share on Facebook

Så du påstår at du kender Gud, med hvilken ret tillader du dig det? Tjah, det er faktisk en anklage som man meget nemt kan få, når man siger man kender Gud og ved hvem Han er. Nogle mener det er arrogant at påstå man kender Gud. Men lad os lige vende den på hovedet. For hvis man ikke kan tillade sig at sige man ved hvem Gud er og at man kender Ham, så må det jo skyldes at den gud er meget svag, og ikke i stand til at vise hvem han er. Men hvis Gud er skaberen og ønsker at have fællesskab med dem Han har skabt, så bør Gud også være i stand til at vise hvem Han er. For den Gud som har skabt denne verden, har vist sig at have fantastiske evner. Når den Gud også kan skabe folk med personlighed, og i sit ord siger at vi er skabt i Hans billede, så er det fordi den Gud selv er en person. Vel at mærke en person som kan artikulere hvem Han er, hvorfor Han har skabt os, og hvad Hans formål med os er.

En sådan Gud tror jeg på. Jeg tror ikke på en lille gud, der ikke evner at vise hvem den gud er. Nej, jeg tror på at Gud er i stand til at vise ikke blot hvem Han er, men også hvad Han vil, og hvad Han ønsker af os mennesker.

Men lige præcis her opstår et andet problem hos dem som afviser at man kan vide hvem Gud er. For en af årsagerne til at de ikke mener at man kan være i stand til at kende Gud, er at de ikke bryder sig om konsekvenserne af at kende Gud. For hvis man virkelig kender Ham, og ved hvem Han er, så må det også betyde at man er nødt til at forholde sig til hvem Han er. Hvilket kan betyde dramatiske ændringer i ens liv, og det er ikke alle der er parat til det. Så er det jo meget mere behageligt at sige man ikke kan kende Gud og dermed heller ikke sandheden, for så er man jo heller ikke nødt til at forholde sig til sandheden. Man kan i stedet leve sit eget liv, og så ignorere at der er en Gud der ønsker at man skal kende Ham. Jeg synes nu det er bedre at leve med Ham og kende Ham.

Share on Facebook