Noget som jeg ofte har set i trosbevægelsen, er prædikanter der påstår at hvis man er god til at give penge til kirken (hvilket ofte for dem betyder prædikanten), så vil det medføre en økonomisk velsignelse for en selv. Så giv 1000 kr, og få 100.000 kr tilbage er sådan lidt firkantet det de siger. Den påståede danske apostel Jens Garnfeldt fortalte til at møde jeg var med til for ca 15 år siden hvorfor han var rig. Det var fordi når han hilste på en stor gudsmand, så lå der altid mindst 5000 kr i hans hånd til den gudsmand. Og de penge fik han så mangfoldigt tilbage igen. Tænk engang at nogen kan finde på at sige sådan noget. Reelt set var det jo for at få andre til at give ham penge i hånden når de hilste på ham, og det har sikkert nok virket for ham. Men ikke for dem der har givet ham penge.

Men udover at det ikke er et bibelsk løfte at vi skal få pengene mangfoldigt tilbage igen når vi giver til kirken, så er problemet ved at proklamere disse løfter, at man får et billede af Gud som ikke er bibelsk, men hedensk. Hedenske guder er nogle man ofrer til, for at få en velsignelse. Bibelens Gud har allerede fået sit offer i form af Jesus Kristus. Det vi kan ofre er os selv og vores tid og penge. Men de ofre vi giver til Gud er taknemmelighedsofre, fordi vi er taknemmelige for Hans frelse og kærlighed. De ofre man finder i hedensk religion handler om at få magt, rigdom og sine ønsker opfyldt. Det ser vi bl.a. i woodoo-dyrkelsen. Her kan man komme til en woodoo præst (eller præstinde) og bede denne om at kaste en forbandelse på en anden person, indtil denne person som man vil kaste forbandelsen på gør som man vil. Jeg hørte engang om en kvinde der ville giftes med en bestemt mand. Men han ville ikke giftes med hende. Så hun gik til woodoopræstinden og fik hende til at kaste en forbandelse på manden, indtil han gik med til at lade sig gifte med kvinden. Uhyggeligt nok virkede forbandelsen og manden lod sig til sidst gifte med kvinden.

Vi har også haft ofringer i den danske hedenskabshistorie. I Danmark har vi bl.a. haft små guder som vi har dyrket for at det måtte gå os godt. De hed nisser. Nissen var jo en lille husgud, som man måtte stå sig godt med. Man var altså bange for at nissen kunne blive sur og kaste forbandelse på ens hus. Derfor troede man at det var en god idé at give grød til nissen oppe på loftet. Hvis man ikke gav nissen grød, ville han måske blive vred og kaste sygdom over dyrene på gården. I dette tilfælde var det nok bedre ikke at stille grød op på loftet, da det tiltrak skadedyr som mus og rotter der spredte de selvsagte sygdomme man ønskede at undgå. Men ikke desto mindre ofrede man til husguden for at det måtte gå en godt.

På samme møde gør man i både indiansk, hinduistisk og diverse andre hedenske religioner. Man ofrer til guderne for at man må få sine ønsker opfyldt, og for at det må gå en godt. Men det er ikke derfor at en kristen skal give af sine penge til kirken eller til kirkelige opgaver, eller til prædikanter der har behov for løn. Vi skal give fordi vi er taknemmelige for Gud og Hans frelse til os.
Det er godt at give til Guds rige, og det arbejde der foregår i Guds rige. Men at skade folks økonomi og tro ved at love folk flerfoldige tilbagebetalinger af det man giver til en prædikant er direkte syndigt. Det er ikke kristendom en sådan prædikant prædiker. Heller ikke selvom den prædikant ser særlig hellig ud og udfører påståede mirakler. Giv i stedet til mission og prædikanter som prædiker evangeliet. Det er der en løn for, og den løn får vi dels i Himlen, og dels her på jorden. Begge steder får vi den i form af glæde over at kunne give til Guds rige, og glæde over dem som kommer til tro igennem det arbejde vi støtter.

At udskifte bibelens Gud til at blive en hedensk er ikke noget der kun foregår i kirken i dag. Jøderne gjorde det også indtil flere gange, og Gud hadede det også dengang. Den mest kendte historie om dette finder vi i anden Mosebog, hvor jøderne udskifter Gud med en guldkalv. Senerehen ser vi at jøderne ofrer til både Moloch og Baal, og tilmed gør det i Guds tempel. Den fejl skal vi ikke begå, men i stedet holde os til bibelens Gud, for Han er en Gud der fortjener at blive lovprist, tilbedt og æret.


Jeg har for resten talt lidt om det at prædike en hedensk gud i stedet for den kristne Gud i min seneste prædiken. Den kan du høre her:

Share on Facebook

For nylig i Rødkærsbro Frikirke prædikede jeg over Mattæus 15. I den talte jeg om hvorfor Jesus valgte ikke at vaske hænder før Han spiste, selvom Han vidste at det betød at farisæerne og de skriftkloge blev forargede. Nogle af dem mente faktisk at det var mere syndigt at undlade håndvaskning inden spisning, end det var at gå ind til en prostitueret. Men hvad var årsagen til at de var kommet så langt ud?
Det skyldtes at de havde valgt at leve efter noget der kun var en skygge af den der skulle komme, og ikke ville have Ham der kastede skyggen da Han endelig kom. Men hvad kan vi lære af det som kristne i dag, og har H. C. Andersen et svar som vi kan bruge her?

Lyt til denne podcast hvor du forhåbentlig kan få svar på nogen af disse spørgsmål.

Share on Facebook

Ja, jeg kunne også have skrevet at vi spiser dansk mad i Danmark, men vi danskere spiser faktisk ikke særlig meget dansk mad. Vi spiser kinesisk, italiensk, amerikansk, vietnamesisk, japansk, osv. og så spiser vi lidt dansk mad også. Når vi går ud og spiser, tager vi tit ind på restauranter som serverer anden mad end den danske. Det samme er gældende i lande som USA og England. Der er maden ofte multikulturel, og det er der sådan set ikke noget galt i. Men når man tager til Italien, (som er et land jeg elsker at besøge bla. pga. maden) så er det faktisk svært at finde spisesteder som ikke er italienske. Man kan godt spise kinesisk eller japansk sushi, men det kræver en indsats at finde det. Men at finde en restaurant hvor der bliver serveret god italiensk mad er supernem, for det ligger over det hele.

Hvorfor kan man så spørge sig selv, er Italien så fyldt af spisesteder som nærmest kun serverer italiensk mad? Ja, man kan jo bare prøve at bestille noget af den og så smage, for så har man svaret. Den italienske mad er vidunderlig, og italienerne er samtidig supergode til at tilberede maden. Den er enkel, smuk og fyldt med balanceret lækker smag. Så italienerne har fattet at deres mad er så god, at de ikke i samme grad som os danskere har brug for at have så mange valgmuligheder når de går ud og spiser. Den mad de selv laver, er nemlig den bedste og det er de ikke i tvivl om. Italienerne vil have god mad, og de ved at de bedste til at lave god mad er dem selv.

Her kunne kirken lære rigtig meget. For der er alt for mange kirker der ikke forstår dette. Kirken har fået verdens bedste budskab. Der findes ikke noget bedre budskab end evangeliet, og der er ikke nogen grund til at kirken skulle prædike noget andet budskab, for det er det eneste budskab som giver et reelt håb, og det eneste budskab som kan redde mennesker fra evig fortabelse. Alligevel vælger mange kirker at prædike noget der ikke er evangeliet. Kirker som gør dette, har ikke erkendt og forstået at de har universets bedste budskab. For hvis man udskifter forkyndelsen med humanisme, psykologi, ja sågar new age som Dansk Oase eksempelvis gør med deres “Kristen yoga” (som jeg skrev om sidste år på dette link), så er det fordi man ikke forstår evangeliet. Og derfor heller ikke kan anerkende evangeliets værdi.

Når italienerne på et område som mad kan se og smage at de har verdens bedste mad, og har grund til at være stolte af deres mad, hvor meget mere burde kirken så ikke se og smage at Herren er god, og at Han her givet os et budskab som vi ikke behøver udskifte. Vi bør ligesom italienerne der tilbereder maden på bedste vis, arbejde på at blive bedre til at prædike evangeliet. Ikke udskifte evangeliet, men blive bedre til at dele den med andre mennesker.

God påske til læserne her på Sand.omvendelse.dk. Og vær ikke bange for at spise god dansk mad i påsken (selvom den ikke er italiensk), men sørg for at komme ihu hvad Jesus gjorde for os i disse påskedage, og find en kirke hvor de prædiker påskens sande budskab.

 

Share on Facebook

Lige nu er der en stor hype oppe at køre fordi kirkekonferencen Revival Alliance betaler nogle amerikanske prædikanter over 100.000 kr for at besøge konferencen. Det beløb er selvfølgelig nok til at vågne lidt op, for det svarer for en del mennesker til et sted mellem 2 og tre måneders løn. Men disse prædikanter får det altså for at holde et par prædikener. Personlig har jeg ikke noget imod at man betaler en prædikant en ordentlig løn, men det her er bestemt langt over det rimelige. Men det som jeg desværre ikke har læst i medierne om denne sag er at det jo ikke er prædikanter der prædiker Jesus som dette handler om. Det er dokumenterede vranglærere der er relateret til ”New Apostolic Reformation”. En bevægelse som går langt mere op i underlige åbenbaringer og påståede mirakler end de går op i hvad Guds ord siger. Det er mere gnostisk end det er kristeligt hvad den bevægelse står for. Det drejer sig om folk som John Arnott og Bill Johnson. At man overhovedet kan finde på at invitere disse personer, viser med al tydelighed at dem som står for konferencen ikke er i stand til at skille skidt fra kanel. Arnott og Johnson prædiker sig selv og deres påståede åbenbaringer, i stedet for Kristus. At man så tilmed mener at det er ok at betale dem i dyre domme for at komme og prædike vranglære, slår bare fast at enhver fornuftig kristen ikke bør sætte sine ben på den konference.
Koordinatoren for konferencen har dog forsvaret den høje pris med denne mærkværdige kommentar:
”De gjør ikke dette for pengene. Ingen av dem har private jetfly eller lever i luksus. De gjør dette for Jesus”
Det er jo også en nem udtalelse at komme med, men også nemt at finde ud af om det er rigtigt. Man kan jo bare betale dem 3000 kr og udgifter til rejsen, og så se om de stadig vil komme. For resten er koordinatoren John Arnotts egen datter, så hun er måske ikke den rigtige at spørge. Om ikke andet så tror jeg ikke de gør det for Jesus. For hvis de gjorde så ville de prædike om Jesus, og ikke gøre det for vanvittige høje beløb.

Bill Johnson

For resten har John Arnott også været i Danmark før, hvor han både har talt på pinsevækkelsens landsstævne og i Kirken i kulturcentret i København m.m. Hvad han fik for det ved jeg ikke. Men jeg ved faktisk om andre som har fået voldsom store beløb for at prædike i Danmark, som heller ikke har prædiket Jesus, men sig selv. Så desværre er vi ikke klogere end nordmændene.

 

http://korsetsseier.no/2017/04/04/skyhoye-honorarer-til-kristne-talere/

Share on Facebook

Så du påstår at du kender Gud, med hvilken ret tillader du dig det? Tjah, det er faktisk en anklage som man meget nemt kan få, når man siger man kender Gud og ved hvem Han er. Nogle mener det er arrogant at påstå man kender Gud. Men lad os lige vende den på hovedet. For hvis man ikke kan tillade sig at sige man ved hvem Gud er og at man kender Ham, så må det jo skyldes at den gud er meget svag, og ikke i stand til at vise hvem han er. Men hvis Gud er skaberen og ønsker at have fællesskab med dem Han har skabt, så bør Gud også være i stand til at vise hvem Han er. For den Gud som har skabt denne verden, har vist sig at have fantastiske evner. Når den Gud også kan skabe folk med personlighed, og i sit ord siger at vi er skabt i Hans billede, så er det fordi den Gud selv er en person. Vel at mærke en person som kan artikulere hvem Han er, hvorfor Han har skabt os, og hvad Hans formål med os er.

En sådan Gud tror jeg på. Jeg tror ikke på en lille gud, der ikke evner at vise hvem den gud er. Nej, jeg tror på at Gud er i stand til at vise ikke blot hvem Han er, men også hvad Han vil, og hvad Han ønsker af os mennesker.

Men lige præcis her opstår et andet problem hos dem som afviser at man kan vide hvem Gud er. For en af årsagerne til at de ikke mener at man kan være i stand til at kende Gud, er at de ikke bryder sig om konsekvenserne af at kende Gud. For hvis man virkelig kender Ham, og ved hvem Han er, så må det også betyde at man er nødt til at forholde sig til hvem Han er. Hvilket kan betyde dramatiske ændringer i ens liv, og det er ikke alle der er parat til det. Så er det jo meget mere behageligt at sige man ikke kan kende Gud og dermed heller ikke sandheden, for så er man jo heller ikke nødt til at forholde sig til sandheden. Man kan i stedet leve sit eget liv, og så ignorere at der er en Gud der ønsker at man skal kende Ham. Jeg synes nu det er bedre at leve med Ham og kende Ham.

Share on Facebook

En kirke der ikke advarer imod synd, er en kirke som lader folk gå vild. Konsekvensen af dette er at folk går fortabt fordi de ikke er blevet advaret imod den kommende dom. En advarsel som præsterne er kaldet til at give. Men som kun få præster er gudsfrygtige nok til at efterleve. Men udover at folk går fortabt, så medfører det også at kirkerne bliver fyldt op af folk der lever i synd og ikke bærer sandt vidnesbyrd om Kristus. Det er ikke uden grund at folk i verden kalder kristne for hyklere.

En kirke der ikke prædiker imod synd, er ikke en kirke der står fast på Guds ord. På trods af at præsten kan se meget religøs ud, og holde meget fine og smukke prædikerner om skønheden i livet og hvad man ellers kan sige som lyder godt, men ikke har evangelisk indhold. Det er ikke nok at kirken peger på Jesus, vi skal også vide hvorfor der er brug for at pege på Jesus. Ellers giver budskabet om Jesus ikke mening. Men når kirken som en helt naturlig del af forkyndelsen advarer imod synd, og advarer imod syndens løn, så giver det mening at pege på Jesus. For der er det at vi kan forstå hvorfor vi har brug for at Jesus frelser os.

Share on Facebook

Tænk hvis man gik ind på McDonalds og bestilte en Bic Mac, og man så fik det mærkværdige svar, at det serverede man ikke, og man vidste heller ikke hvad en Bic Mac var. Selvom det ikke er den burger jeg spiser flest af, så ville jeg da blive noget overrasket hvis det skulle ske. Bic Mac’en er nærmest et ikon for McDonald´s, og er med til at definere hvad McDonalds er og står for.

Ikke desto mindre er det hvad der er sket i rigtig rigtig mange kirker. For det burde være sådan at når man tog i kirken, så kunne man også forvente at få leveret evangeliet om Jesus Kristus. Men det er bare uhyggeligt sjældent at det er tilfældet. I stedet for bliver man tudet ørerne fulde af humanisme, selvhjælp, psykologi og alt muligt andet pjat som ”gør en forskel i verden” og ”du kan blive til noget stort hvis du bare tror nok på dig selv”. Ja, hvis det skulle ske man hørte om Jesus, så er det ofte et eller andet med, ”prøv Jesus og se om han er noget for dig”, eller ”Jesus vil udfylde det lille hul der er i dit hjerte som intet andet kan udfylde”. Det kan alt sammen lyde så smukt og så dejligt, men det er ikke evangeliet.

Evangeliet er en del af Guds kirkes identitet. Hvis ikke evangeliet er tilstede i kirken, så er der også noget galt med den kirkes identitet og selvforståelse. Fuldstændig som hvis McDonalds havde glemt at lave burgere. McDonalds er jo netop kendt for burgerne, og ikke for deres spaghetti eller kartoffelmos. Hvis folk ikke længere kunne få burgere på McDonald´s så ville folk blive skuffede og finde et andet sted at spise.

Måske er det en af forklaringerne på at der er så få der kommer i kirke i dag.

 

Share on Facebook

En af de mest kendte anklager af Martin Luther, var at han splittede kirken. Vel at mærke på et tidspunkt hvor Europa var truet af dele af den muslimske verden. Så man mente det var bedre at stå sammen, så man kunne stå imod den militære trussel som man stod overfor. Ikke desto mindre valgte Luther at være parat til at splitte kirken. Hvorfor så det? Jo, Luther havde fundet ud af at den romersk katolske kirke ikke var Guds kirke. Den havde forladt skriften, og lukket skriften inde så kun få udvalgte måtte få lov at læse i den. Men menigmand måtte ikke læse i den, og så foregik gudstjenesten tilmed på et sprog som folk ikke forstod. Hvordan skulle en kirke som forkyndte et andet budskab end Guds, på et sprog som folk ikke engang forstod, være Guds kirke? Luther kunne se at der var brug for at få frigjort bibelen, så menigmand selv kunne læse i den. Og han kunne se at kirken skulle vende tilbage til at prædike Guds ord, og på det sprog folk talte. Det var også det Paulus og de andre apostle gjorde, og det gav tilmed mening. Derfor oversatte Luther selv bibelen til Tysk, så det tyske folk kunne læse den. Det var ikke en vanvittig god oversættelse, men et kæmpeskridt i forhold til at den slet ikke var tilgængelig før, og han havde oversat den med de rigtige hensigter.

Luther mente det var vigtigere at kirken vendte tilbage til sandheden, og det havde så stor betydning at det var værd at blive splittet over.

Det samme burde ske i dag, men ofte sker det ikke. Folk kan mange steder se at det der bliver sagt og gjort i kirken er ikke fra Gud. Men man vælger at være stille omkring det. Man siger måske en smule til præsten, som bare anser en for at være gammeldags, eller opsætsig. Og så vælger man at være stille bagefter, og håber så at der sker noget med tiden. Men det man i virkeligheden vælger, er at se igennem fingre med en kirkes overtrædelser. Hvor ville jeg ønske der var flere der havde det samme drive som Luther havde dengang, og tager teten op. Reformationen har i år 500 års jubilæum, men der er fortsat brug for at kirker reformeres og vender tilbage til skriften. For der er kirker der har vendt ryggen til Guds ord, og som har brug for, at der er nogen der som Luther siger sandheden om de kirker. Nogle af dem der bør sige det kommer selv i de kirker, ligesom Luther selv var romersk katolsk dengang.
Men sig det ordentligt, og ikke for at skabe oprør, men for at kalde en falden kirke tilbage til Guds åbenbarede vilje. Den vilje vi selv kan læse i Guds ord. Det er nemlig det bedste sted at finde ud af hvad Guds vilje er.

Share on Facebook

 

I Kristeligt Dagblad kunne man engang læse, at unge har ondt i psyken som aldrig før. Man havde målt en markant stigning i antallet der skærer, og brænder sig selv, samt tager overdosis af smertestillende midler. Man havde ovenikøbet et godt bud på hvad det er der er årsag til denne stigning:

“De unge er blevet mere rodløse og har vanskeligere ved at finde deres identitet. De har kort sagt større vanskeligheder, end vi andre havde, da vi var unge, med at finde ud af, hvem er jeg, og hvad skal jeg her i livet?, siger Jan Jørgensen.”

Nu ved jeg godt at årsagen ikke kun skal rettes til et bestemt sted. Men jeg er overbevist om at medierne og skolerne har en rolle i dette, og jeg tror også deres rolle er stor (forældrene har den vigtigste rolle, men den må jeg tage op en anden gang). De unge i dag får ikke formidlet sunde værdier igennem medierne i dag. De får istedet serveret tom intetsigende underholdning. Da jeg var barn og senere da jeg var ung, kan jeg huske at det børne- og ungdoms-tv som blev distribueret, var noget der skabte reflektion. Det er rigtigt nok at medierne dengang var ret “røde” i det, som CDs grundlægger Erhard Jakobsen engang sagde. Det lagde jeg godt mærke til dengang. Men man forsøgte faktisk at få børn og unge til at forholde sig til nogle væsentlige problemer i samfundet. Det kunne være lige fra miljøproblemer, kriminalitet, skilsmisseproblemer, etniske forhold o.l. Man forsøgte altså at involvere de unge.

Hvad får de i dag?
I dag får de unge Paradise Hotel, De unge mødre og det ene ligegyldige talentshow efter det andet. Med andre ord får de intetsigende non-information. Dybde findes der ikke noget af. Ok, hvis det skal være rigtig dybt, så kan det handle om hvordan X-faktor har været med til at udvikle en som person. Hvilket man igen ikke kan bruge til noget, da det jo kun er de færreste der er med i X-faktor. Intet af dette giver de unge værdier, kun værdiløs underholdning som de ikke behøver tænke over. Så hvor går de unge så hen? Ja nogle af dem vælger at søge mening ved at kigge på overfladiske youtubere med et fattigt ordforråd. Et ordforråd så fattigt at de føler sig nødsaget til at bruge de samme to ord der starter med f rigtig mange gange. På en eller anden måde kan jeg undre mig over at de unge orker at se på unge youtubere som viser deres tomme liv. Men måske er det bare i mangel af bedre fordi samfundet ikke gør noget for at give de unge mening med livet. Og så griber man fat i et eller andet, også selvom det tydeligvis er ubrugeligt.

Hvad med skolerne?
På skolerne var man engang med til at give de unge værdier som kunne være med til, at give dem et fundament til at vurdere hvordan man selv burde leve, og andre burde leve. Dette har man også minimeret. I dag skal lærerne passe på ikke at give eleverne klare værdier, for alle værdier vurderes som lige gode, og man må ikke fremme en bestemt værdi fremfor noget andre. Nogen synes det er god ting at alting bliver gjort lige værdifulde, men konsekvensen er at de unge bare bliver forvirret, når de får at vide at det er ligemeget hvad du mener og hvad du gør. Bare man selv har det godt med det, så er det godt for en selv.

Konsekvensen af et værdiløst samfund har et eneste ægte håb
Når dine værdier kan være lige så gode som mine værdier, så bliver konsekvensen at de ikke længere er værdifulde. For alt er jo lige godt, og dermed også lige værdiløst. Så har vi istedet fået en generation som selv skal famle sig frem til hvad der er sandt og hvad der er forkert. Ting som engang var normal viden, er i dag noget de unge selv skal finde ud af. Og vi har fået konsekvensen at se. Unge der ikke anser deres egne liv som værdifulde, og derfor forsøger at tage deres egne liv. Skærer i sig selv, tatoverer sig selv på kryds og tværs og bliver piercet de mest mystiske steder m.v. Altsammen noget de gør for at kunne mærke sig selv, eller for at flygte fra sig selv. I halvfemserne udnævnte Douglass Copeland den daværende generation til at være generation X. Men den generation vi har i dag har samfundet gjort til Generation Emptiness (tomhed). Denne generations eneste håb er at finde deres fundament hos Gud. For Gud er ikke bange for at vise hvad Hans værdier er. Han ønsker at dele sine værdier, sin moral, sin retfærdighed med os mennesker. Så måske hvis vi kristne tager os sammen er det muligt at nå denne nye generation der står uden værdier. De unge skriger i dag på værdier, fordi andre ikke giver dem nogen. Gud har vist os kristne de sande værdier, men tør vi give dem videre? Eller vil vi heller pakke dem ind i tåbelige indpakninger så de aldrig vil blive forstået af dem der har brug for at forstå dem? Vil vi lade denne generation gå fortabt, fordi vi anså det for vigtigere at gøre kristendom kulturelt relevant, istedet for at forkynde et klart og tydeligt Guds ord?

Share on Facebook

Nej selvfølgelig er Jesus ikke et produkt, men hvorfor så denne overskrift? Jo, mange steder ser man at den måde vi forsøger at formidle evangeliet på, sker det ikke efter bibelske principper. Men i stedet på markedsmæssige vilkår. Vi markedsfører Jesus som om Han er et produkt. Til unge markedsfører vi Ham på en måde, til børn på en anden måde og til ældre på en helt tredje måde. Vi har efterhånden metoder til at markedsføre Jesus på som er tilpasset forskellige grupper i samfundet. Metoderne som vi benytter os af har større ligheder med handelsskolernes lærebøger, end de vejledninger vi ser i bibelen.

Handelsskolernes lærebøger kan såmænd være fine nok. Men de er ikke egnet til at markedsføre Jesus. Og hvorfor så ikke det? Fordi de bøger er beregnet til at markedsføre produkter. Ikke til at Promovere Ham som er før Abraham! For Jesus er ikke en person som vi har skabt. Hvis Jesus var et produkt som kirken selv har udviklet, så havde vi brug for handelsskolernes lærebøger til at gøre opmærksom på det vi kunne levere. Men det er ikke sådan at Gud har valgt at vi skal gøre det, og jeg ser også at der er flere grunde hertil.

At stole på sit kød, eller stole på Gud
Gud ønsker ikke at vi skal sætte vores lid til vores kød. Dvs. til os selv, eller andre mennesker. Vi skal sætte vores lid til Ham og Hans ord. Han har valgt at vi skal benytte os af forkyndelsens dårskab. Det budskab som er i forkyndelsen er altså ikke et budskab som tækkes mennesker. Det er ikke et budskab som mennesker synes passer rigtig godt med deres idé om meningen med livet. Så hvorfor har Gud mon valgt at gøre det sådan? Her er der flere svar, men jeg vil gøre opmærksom på særlig en. For at intet menneske skal kunne rose sig af sig selv. For når vi prædiker evangeliet klart og tydeligt, og folk fatter det og tager imod det, så er det ikke fordi vi er gode til at tale for vores sag. Det er heller ikke fordi vi er gode retorikere, og slet ikke fordi vi har pænt tøj på, eller det modsatte. Det er fordi Guds Helligånd virker, og drager folk ind til Jesus. Når folk hører et klart Guds ord, og Guds Ånd virker, så kan folk godt mærke at det er Gud der taler til dem.

Dem der tror de kan overbevise folk til at blive kristne ved moderne markedsføring, og smarte ord, sætter deres lid til dem selv. De sætter ikke deres lid til Gud, og der begår de en fejl som er så nem at falde i. Så hvis vi skal gøre opmærksom på Jesus, så lad os bruge de redskaber som Gud har vist vi skal bruge. Forkyndelsens dårskab, hvilket bare betyder at vi skal fortælle om Jesus og pege på Ham. Og gøre det så folk kan se de har brug for Jesus som frelser, for uden Ham, er det fortabt!

Share on Facebook