Menneskelig anerkendelse af  tjeneste bliver nogen gange vurderet som værende af meget stor betydning. Jeg tror bestemt også på at en bibelsk funderet anerkendelse har stor betydning for kirkens standard. Men reelt set kan jeg ikke  bygge min tro på at mennesker har godkendt min tjeneste. Hvis man kigger i bibelen er det også Guds kaldelse der er den afgørende faktor for om man er i Guds tjeneste eller ej.

I det gamle testamente havde man i samfundet profeter til at tale Guds ord. Men det var ikke altid at de talte det som Gud havde talt til dem. Det er der masser af eksempler på i bibelen. Se særlig Ezikiels og Jeremias bog. Når tilstanden i landet kom så langt ud at ikke engang profeterne kunne finde ud af at tale et klart Guds ord, så valgte Gud nogle gange at tage andre ud til at forkynde Hans ord. En sådan mand var Amos, som man kan læse om i Amos bog.

Amos var ikke uddannet profet eller præst. Han var bare en fåreavler som Gud var begyndt at tale til. Amos blev så grebet af Guds ånd, at han ikke kunne lade være med at tale det som Gud havde vist ham. Og det var ikke noget der var nemt at sige, for han talte om at Guds vrede ville lægge Israel øde hvis, hvis folket ikke vendte om. Se blot her hvad der står i Amos 4.10:

“Jeg sendte pest over jer som i Egypten.
      Jeg dræbte jeres unge mænd med sværdet,
      og jeres heste blev taget som bytte;
      jeg lod stanken fra jeres lejr
      stige op i jeres næse.
      Men I vendte ikke om til mig,
      siger Herren.”

Kort efter skriver Amos at det vil Herren gøre igen. Så det var ikke det som menigheden havde allermest lyst til at høre på, kan man godt forstå. På et tidspunkt kommer der også en præst til Amos og siger dette:

(Præsten) Amasja sagde til Amos: Seer, skynd dig at tage til Juda; der kan du skaffe dig føden, der kan du profetere. I Betel må du ikke længere profetere; for det er kongens helligdom og rigets tempel.Amos svarede Amasja: »Jeg er ikke profet, jeg er ikke profetdiscipel; jeg er kvægavler og dyrker morbærfigner. Men Herren tog mig bort fra hjorden og sagde til mig: ›Gå hen og profetér for mit folk Israel!”Amos 7.12-15

Amos havde altså talt så hårdt et ord at folk var blevet så vrede, at de anbefaler ham at tage til Judas land i stedet. Så kan han profetere der. Men Amos siger at Gud har kaldet ham til at profetere til Israel. Der er ikke noget i Amos bog der på nogen måde tyder på at Amos var ordineret af nogensom helst mennesker. Tværtimod, gik kirken imod det han sagde fordi de ikke brød sig om det. De kunne ikke selv tale Guds ord, og når der så kom en anden og gjorde det, fordi de ikke ville, så ville de ikke anerkende den tjeneste som Gud har kaldet Amos til.

Alligevel er Amos bog blevet en del af bibelen. At det er sket kan man anse for at være lidt mystisk. Det samme kan man sige om mange af de andre profetbøger i bibelen. For deres beskrivelser er ikke dejlige skønne ord om en All-loving God som aldrig kunne finde på at straffe synd. At de bøger overhovedet er kommet med i bibelen viser Guds suverænitet, for menneskeligt set er der ikke noget der gør at man skulle have lyst til at have de bøger med i bibelen.
Hvis du aldrig har læst Amos bog, så vel jeg bruge dette indlæg som en anbefaling. Men det er selvfølgelig ikke nok kun at læse den. Læs hele din bibel, for den er Guds ord til dig!

Share on Facebook

Leave a Reply