Jeg havde en diskussion med noget så sjældent som en emergent som færdes i Luthersk Mission. Han er ovenikøbet uddannet teolog, så det får jo en til at undre sig endnu mere. Men sandt er det at den emergente vranglære breder sig i de kirkelige kredse for tiden. Hvorfor den gør det vil jeg komme tilbage til en anden gang. Diskussionen kan ses forneden i indlægget Rick Warren og Ken Blanchard HER.

Her fik jeg at vide at jeg ikke kunne bedømme Rob Bells og Ken Blanchards bøger, når jeg ikke havde læst dem. Det kan jeg godt forstå at man kan mene, og vil også godt give delvis ret i den påstand. Men hvorfor jeg ikke kan give fuldstændig ret, vil jeg gerne forklare her.

Nogle bøger behøver man ikke læse dybt for at kunne bedømme. Hvis jeg ser forsiden af et pornoblad, så har jeg ikke brug for at kigge indeni for at vurdere at det blad ikke er godt. Det holder jeg mig bare fra, og finder hurtigt noget andet at kigge på. Men så kan der være andre bøger som kan være lidt sværere at vurdere. Der kan det være en mulighed at se på hvad bogen handler om. Eksempelvis ved at se på kapitlernes navne, læse introduktionen, bagsiden eller lignende. Det mener jeg at man kan ved at se på kapitlernes navne i bogen “Sex Gud”. Det første kapitel i Rob Bells Sex Gud hedder “Gud bærer læbestift”, det er faktisk en blasfemisk titel. Nogle ville måske mene at man burde være stoppet allerede ved titlen på bogen. For min Guds navn starter ikke med sex. Jeg ved godt det er Gud der har opfundet det, men hallo, betyder det at Han så også skal hedde det? Rob Bell har altså overtrådt det tredie af de ti bud, som siger at vi ikke må misbruge Guds navn. Og vi er kun startet med bogens titel og første kapitel. Det er ikke en god start.

Men så er der andre bøger hvor det er nødvendigt at kigge lidt dybere for at kunne vurdere dem. En sådan bog mener jeg Rick Warrens “Det målrettede liv” er. Den er så subtil skrevet, at nogle kristne er nødt til at kigge nærmere på den for at finde ud af om det virkelig er fra Gud eller ej. Andre kan se ved at se på forsiden at der er et eller andet i vejen her. Som en læser gjorde mig opmærksom på. Den amerikanske titel Purpose driven life, bør stille et spørgsmål om jeg kan nøjes med at være drevet af et formål? Er det ikke meningen at det er Gud der skal drive mig, ved sin Helligånd?

Men behøver jeg læse hver eneste ene bog og høre hver eneste lille prædiken fra de falske profeter for at kunne vurdere dem. Nej selvfølgelig nej, for det ville da være til at blive skør i hovedet kun at bruge tid på den slags. I Rob Bells tilfælde kan jeg nøjes med at se på et par af hans forfærdelige Nooma videoer, som er begyndt at blive vist i kirkerne her i Danmark også. Der er læren så klar falsk, og tåbelig at det er usædvanligt nemt, med en bibel i hånden at teste om Rob Bell virkelig er fra Herren. Når jeg så HAR fundet ud af at han prædiker et andet evangelium, behøver jeg så læse alle hans bøger?

Så kommer der det med mit ansvar for hvad der står her på siden. Når jeg bedømmer hvad eksempelvis Rick Warren har sagt, så sker det ikke på baggrund af hvad andre har skrevet og sagt om ham. Jeg sørger for at undersøge om det virkelig kan passe, og hvis jeg ikke kan finde dokumentation for det, så vælger jeg ikke at bruge det. I tilfældet med hans arbejde med Ken Blanchard, så hørte jeg selv Rick Warren introducere Ken Blanchard og hvad Blanchard havde at sige. Hvad jeg har skrevet om Joel Osteen, er baseret på det Joel Osteen selv har sagt, ikke hvad andre har sagt. Da jeg vurderede Bono, skete det på baggrund af hvad Bono havde sagt og gjort, ikke andre. Jeg henviste ovenikøbet til en officiel U2hjemmeside.

Så hvad angår bedømmelse af lære, så er det nogengange let, andre gange svært. Når vi bedømmer og fortæller andre om det så skal dokumentationen være i orden, hvad jeg forsøger her på bloggen. Samtidig skal vi også passe på ikke at se dæmoner alle vegne, men holde fokus på Gud. Det sidste er det vigtigste, derfor fokuserer jeg også en del på hvem Gud er, og hvorfor det er vigtigt at holde fast i Ham.

Share on Facebook

2 Responses to “Om bedømmelse af bøger”

  1. Bo Says:

    “Når vi bedømmer og fortæller andre om det så skal dokumentationen være i orden, hvad jeg forsøger her på bloggen. ”

    Jeg må desværre fortælle dig, at du har fejlet igen og igen.
    Når man kan se så grelle eksempler som i debatten om kristen metalmusik og “Sex Gud”, så er det meget svært at tro på dine gode intentioner.
    Og det er den primære fejl jeg må sige at jeg finder hos dig, ikke at du er uenig med mig, men at du fordømmer mennesker og ting som vranglære/re uden at forstå hvem og hvad du taler om.

    Kan du love mig, at du i fremtiden vil lade være med at udtale dig ubetinget negativt om personer, bøger, organisationer og kirker uden først at have sat dig lidt dybere ind i tingende end bare at læse en 1-sides avisartikkel/ klikket lidt rundt på deres blog/ læst omslaget?

    Jeg fastholder, at du ikke har den fjerneste ide om, hvad bogen “Sex Gud” handler om, eller indeholder.
    At du ikke kan lide Rob Bell er en anden sag, men kan du så ikke bare de-anbefale bogen på det grundlag, i stedet for hårdnakket at påstå at den forkynder at “Jesus kom til jorden for at vi kunne få et bedre sexliv”? Det nærmer sig ondsindet løgn, hvilket du udemærket ved ikke sømmer sig for en kristen.

    Jeg mener helt generelt at du bør indse, at du slet ikke er moden nok som kristen til at tage den rolle, der hedder at bedømme vranglærer. Det er så absolut en vigtig rolle, der bør varetages, men ikke af dig. Kan du ikke holde dig til at prædike evangeliet, og så lade mere erfarne, modne og uddannede folk tage sig af advarslerne imod vranglære?

  2. René Vester Says:

    Bo jeg kan ikke tage en alvorligt som påstår at Sex God er en god bog. Årsagen er ganske enkelt den at Rob Bell i flere andre situationer har vist at han er en vranglærer. Og det har jeg dokumenteret flere gange. Han er synkretist, hvilket han har vist ved at kalde guruer fra hinduismen for “The enlightened ones” og anbefaler deres værker. Folk som tilbeder andre guder, guder som bibelen kalder dæmoner, hvilket du burde vide. Dertil prædiker han et meget menneskerettet budskab. Det handler ikke om Jesus, men om mig, og det har han gentagne gange vist i sine ubibelske Nooma-videoer (som jeg ha rset langt størstedelen af). At han har kaldt Dalai Lama for Hans Hellighed, synes jeg blot er med til at vise at Rob Bell ikke har fattet hvad hellighed er, og heller ikke at Buddhisme ikke kan redde nogensomhelst. Så Alt i alt er Rob Bell en vranglærer. Derfor kan jeg heller ikke anbefale hans bøger, hvad enten nogen i kirken anbefaler dem eller ej. Ligesom jeg heller ikke kan anbefale Johannes Møllehave selvom han skriver godt, og spændende. Men du kan åbenbart godt anbefale folk der ikke tror på at Jesus er Vejen, Sandheden og Livet. For Rob Bell siger selv at det ikke er sådan det skal forståes. Han siger at Jesus er en ven, en sandhed og et liv. Og det tror jeg faktisk at du udemærket ved, eftersom du har læst i hans bøger. (Det har jeg forresten også selv, og jeg kom til samme konklusion som før, manden er en vranglærer som ikke kender Kristus).

    Men der er dog noget jeg langt hellere ville spørge dig om. Jeg ville gerne høre hvad du mener evangeliet er, og hvordan man skal fortælle det til andre. For det er langt mere interessant at finde ud af om det er på det område vi to er uenige eller om det er Rob Bell der gør forskellen. Så er du interesseret i at fortælle mig det, så vil jeg godt lytte til dig, Evt kan vi tage det op som et nyt indlæg.

Leave a Reply