En ny ven af mig, Ole Michaelsen har oprettet en ny hjemmeside med det fantatiske navn www.darwinsludder.dk . Mere rammende titel er svær at finde. For man skal da godt nok være dum, for at kunne tro på det sludder Darwin lukkede ud dengang. Specielt hvis man har undersøgt argumentationen, og testet den gennem de videnskabelige grundmodeller. Men nogen vil bare tro på evolution, for hvis de kan bruge det til at overbevise dem selv om at der ikke findes en Gud, så behøver de ikke stå til ansvar for Ham. Her er deres problem; Han findes alligevel, hvad enten de vil eller ej, og vi kommer alle til at stå overfor Ham en dag. Det bliver en glædens dag for nogle, men en skrækkelig dag for andre, hvilket jeg vil komme ind på i et senere indlæg.

Men okay, hvis du ikke tror på bibelen, men på evulution, tør du så teste din tro på evolutionen? Jeg tør godt lade mig teste, på min tro på Gud og hans skaberværk. Men tør evolutionisterne egentlig det, for hvis ikke de gør, så er det en svag tro de har. Se blot på dette citat fra den bog som Ole Michaelsen har oversat på sin side:

Mutationer er normalt ”ned-ad-bakke”

Tusinder af sygdomme vides at være forårsaget af mutationer. Disse mutationer er imidlertid ”ned-ad-bakke” mutationer. Man har aldrig observeret mutationer, som tilføjer kompleksitet eller nye gener indeholdende ny brugbar information, som kunne samarbejde til udviklingen af det første hoved, hale, hånd eller andre kropsdele, som ikke før eksisterede. sandsynligheden for at tilfældige mutationer skulle forårsage komplekse forbedringer på levende væsener er ca. Den samme, som for at en forfatters kat skulle skrive bedre kapitler i hans nye bog ved at vandre rundt på hans tastatur. Du tror ikke på at  tilfældige uplanlagte hændelser  skriver bedre bøger eller at et trafikuheld opfandt et bedre hjul, hvorfor så tro at tilfældige mutationer udviklede din hjerne? Eller bare din venstre lille tå.”

Kapitel 4 fra bogen “Vanishing proof of evolution” 

Dette burde sætte nogle tanker i gang hos dem der tror at mutationer er sund udvikling. Ellers må jeg fortælle dem at X-Men kun var en film og en tegneserie, ikke virkelighed. Mutationer er ned ad bakke ikke op.

Se også omvendelse.dks side med videoer der dokumenterer Guds eksistens og bibelens autoritet

Share on Facebook

One Response to “Ny hjemmeside om kreationisme vs evolution”

  1. Thomas Parum Says:

    Sjovt at et menneske, der tildeler hele grundlaget for sin egen eksistens i en bog sammensat af almindelig dødelige (der vel at mærke undlod visse kilder i sammensætningen af bogen, idet disse blev anset som værende uegnede til formålet på grund af hokus pokus) ca. 300 år efter år nul, prøver at belære den naturvidenskabelige befolkning om deres fejlfortolkninger og uvidenhed ved at minde dem om at tegneserier er fiction:-)
    Morsomt egentlig. Biblen er et skønlitterært værk på lige fod med alle andre bøger, og alligevel skal vi belæres om hvor umuligt det er at lægge sin tro i hænderne på netop skønlitteratur.
    En skam at det er kommet her til. Hvorfor dog ikke bare holde sin tro for sig selv og dem man elsker, og så lade os andre være i fred med vores overbevisninger?

Leave a Reply