Ja du læste rigtigt, nu skal det være relevant her på omvendelse.dk. Jeg vil vise at det godt kan lade sig gøre at være relevant, og samtidig forkynde et klart og tydeligt evangelium. Det betyder at jeg i størstedelen af denne uge, ikke vil skrive som jeg plejer. De emner som jeg ellers er inde på for tiden er udskudt til næste uge. Det vil istedet være indlæg med eksempler på at man godt kan bruge ting fra denne verden til at forkynde evangeliet. Det behøver ikke blive udvandet, af den grund, men har ganske rigtig en tendens dertil. Derfor bliver det også kun en kort tid, at det bliver relevant på omvendelse.dk.

Lad mig lige vise nogle eksempler på hvor forkert kirken går, når vi prøver at være relevant for relevanthedens skyld. Hvis nogle af læserne synes jeg er ved at komme ligeså langt ud i denne uge. Så kontakt mig omgående på info@omvendelse.dk. For så langt ud ønsker jeg på ingen måde at komme.

Denne mand er hoppet på joggingbølgen i firserne. Kunne han ikke bare løbe en tur istedetfor det her?

Og vinderne er
Her er toppen af kransekagen. Sunseed med en sang man skulle tro var lavet som en del af et satireshow. Det lyder som en poppet udgave af en musikstil kaldet skamusic (blanding af reggae og britpop). Det hjælper nu ikke på det, men prøv selv at høre hvad der er gået hen og blevet et youtubehit. Jeg præsenterer den relevante gruppe Sunseed med den relevante sang “Jesus is a friend of mine”.

Share on Facebook

4 Responses to “Nu skal det være relevant!”

  1. Andreas Hoff Says:

    Sunseed-sangen kan da svært andet end at bringe smil frem.

    Du skriver at det er et af flere “eksempler på hvor forkert kirken går, når vi prøver at være relevant for relevanthedens skyld”.

    Sikke dog en bedømmelse du kommer med dér. Du går jo meget op i, kære René, at du ikke selv vil bedømmes på din historie eller andet, “men kun på hvad skriften siger”.

    Har du overvejet hvordan du kan bruge skriften til at bedømme dette lille videoklip med Sunseed? Synger de noget forkert eller hvad er det liiiiige der er galt? – altså i forhold til skriften, naturligvis. Man kunne jo snakke meget om stil, attitude, grimt tøj, at Jesus ikke kan være i skamusik eller hvad ved jeg; men hvis man vender sig mod skriften: hvad gør at du kan sige at de “går forkert”?

    Indrømmet, jeg spørger lidt retorisk, for jeg tvivler på, at du har et svar der ikke er en virkelig kringlet måde at bruge bibelen på (men som du siger kan man jo gøre hvad man vil til sandhed) – omvendt har du det med at overraske ang. bibelkundskab engang imellem, så jeg vil nu ikke helt afskrive muligheden for, at du har et svar jeg synes er fornuftigt. Jeg kan bare ikke lige forestille mig det, pt.!

    Andreas

  2. René Vester Says:

    Hej Andreas
    Jeg synes da ikke at du plejer at have svært ved at forstå hvad jeg skriver. Så det undrer mig at du antyder at jeg har kringlede svar. Men okay, jeg har hørt det der er værre, og det som sagt kun en undren fra min side.

    Men lad mig give dig et straight svar (hvis jeg da kan). Sunseeds sang er dårlig fordi det er så tydeligt at det er gjort relevant for relevanthedens skyld. Det er også det der får den til at virke fuldstændig dum i dag. Da man så den da den kom frem virkede den muligvis mindre dum, bare flad. Det samme vil man sige om meget af vores forsøg i dag på at være relevant kirke. Jeg skal nok vise nogle flere eksempler snarligt på hvor tåbelige forsøgene på at være relevant har vist sig at være.

    Angående teksten til sangen, så har jeg hørt den og, den er også ryddet for enhver teologisk dybde. Det er overfladisk og uden indhold. Det er den sædvanlige Jesus er min ven, og før var det grimt og nu er det godt. Jeg kunne forestille mig Jehovas vidner kunne synge det samme, og andre religioner kunne også sætte deres “idoler” ind i sangen uden problemer. Med andre ord, sangen adskiller sig ikke fra anden religion på nogen måde. Man har bare valgt at sige Jesus rigtig mange gange.

  3. Rolf Says:

    Hey René og alle der sidder og andre som læser her inde ^^
    Well nu hvor vi er ved musik og sådan noget så er der noget som har fået mig virkelig på tænkeren. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at vide om Larry Norman. Selv har jeg hørt nogle af hans sange og der var en som gjorde mig ret glad da jeg hørte den.

    http://www.youtube.com/watch?v=GQfJoyrsccM .

    Men selvfølgelig kender jeg ikke meget til Larry norman ud over min mor har hørt ham. Men jeg ville gerne høre dit svar af Larry norman og hans musik og ‘oprør’ mod at man ikke kun skulle have musik med drenge kor i kirker ^^

    på forhånd tak og håber at du får en god dag René ^^

    Kærlig Hilsen Rolf

  4. René Vester Says:

    Hej Rolf
    Godt at høre fra dig her. Hvad angår Larry Norman må jeg blive dig svar skyldig. Jeg ved simpelthen ikke nok om ham. Jeg har nogen tanker om ham, men ikke nogen man kan bygge en konklusion på.

    Personlig har hans musik aldrig sagt mig noget. Men jeg ved der er mange andre der har kunnet lide den. Jeg tror der findes god kristen rock-musik. Men jeg ved der findes rigtig meget dårlig “kristen” rock-musik. Med andre ord vil jeg ikke kalde det kristent. Jeg ved om en der engang var i et “kristent rockband”. Han fortalte at det var der han lærte at ryge hash og vist nok noget andet også. Der er altså nogen der kalder sig kristne i musikkens verden som ikke lever som kristne, og som derfor heller ikke er kristne.

    Jeg tror at Gud kan bruge meget musik, men der er også grænser for hvad Han vil bruge. Her er et eksempel på nogen der er gået langt over grænsen hvad dette angår:

    Jeg er ked af jeg ikke kunne give dig et bedre svar denne gang. Men det er jo ikke alting man kan svare lige godt på.

Leave a Reply