Ih hvor er vi glade nu, for nu bliver verden et godt sted at bo. USA har nemlig fået ny præsident, og han er vores nye frelser. Det sidste er der faktisk flere der har sagt, det er ikke grebet ud af luften. Personlig har jeg aldrig haft den store tiltro til Obama. Specielt ikke da han er den mest radikale aborttilhænger der nogensinde har haft sæde i det hvide hus. Samt mange mange andre ting. Jeg var nu heller ikke nogen kæmpestor tilhænger af McCain. Men nu var det heller ikke mig der skulle vælge.
Nu har jeg en alder der gør, at jeg kan huske da Clinton havde vundet i 1992. Det var den samme hype vi havde dengang. Vi forventede at nu blev alt anderledes, og verden ville blive bedre. Der var ovenikøbet en kæmpefest på TV hvor Bill Clinton og en masse berømtheder fejrede og hyldede deres nye præsident. Jeg kan huske at den dengang anerkendte Michael Jackson sang “Make the world a better place” og dansede med en masse søde børn. Senerehen brød man sig ikke om at han dansede med børn, men sødt så det ud dengang. Clinton var stjernen. Han var den der kunne ændre det vi ikke brød os om. Men hvad fik vi?
Ja udover Levinsky-skandalen, så fik vi også krig under Clinton. Ovenikøbet i Europa. Han bombede også Irak indimellem, men det sagde vi ikke noget til. Det var kun noget man blev orienteret om, ikke noget man så negativt på, for det var jo Clinton der gjorde det. Sundhedssystemet skulle revolutioneres så det amerikanske kom på niveau med Frankrig og Canada. Det blev istedet værre og dyrere under ham. Men værst af alt (personlig mening) så ødelagde Clinton et socialt sikkerhedsnet som faktisk var ret velfungerende. Mange har den opfattelse at Clinton gjorde noget for dem der havde det svært i USA. Det har de ret i, han trak deres sikkerhed for at få en hvis minimumsindtægt væk under fødderne på dem. Men det har vi selvfølgelig ikke hørt ret meget om i Europa. Han gjorde det endda sværere at være fattig istedet. Dertil havde Clinton også en fantastisk evne til at sige at USA skulle gøre noget for miljøet. Det troede de fleste på, selvom det modsatte viste sig at være tilfældet.
Jeg tror ikke på at hverken amerikanerne, eller os europæere har lært noget af falliterklæringen Bill Clinton. Manden der havde det i munden, men ikke i gerning. Jeg tror heller ikke på at Obama er verdens frelser. Jeg ser ham som en der kommer og siger fred fred og ingen fare, men vi vil få noget ganske andet, end det han siger. Når der kommer folk på scenen som man ser op til, som om de kan frelse verden, så vil virkeligheden være en ganske anden. Det behøver man ikke være profet for at kunne se. Man kan nøjes med at læse bibelen. Det står ganske tydeligt der.
Se også politiken i dag hvor man kan læse at folk er så facineret over den forandring de tror vil ske nu, at de køber aviser om valgsejren til deres børn og børnebørn. Folk har fået Obamafeber.








November 6th, 2008 at 2:37 pm
Hej Rene,
En ting læserne skulle vide om den amerikanske sikkerhedsnet er, at befolkningen dengang ønskede at der bliver færre på kontant hjælp og flere på arbejde, og at de velgørende institutioner og kirker tager sig af mere af dem, som ikke kunne arbejde. Privatisering. A hand up, not a handout. Fordi vi betragtede sikkerhedssystemet som overhovedet ikke velfungerende. Det er noget som kun delstaterne har magt til at ordne, men Congress kan godt lave en modellov som delstaterne kan lave deres egne lovgivninger efter. Det var i firserne, at vi virkelig begyndte at brokke os over systemet. Den amerikanske tankegang angående sikkerhed og selvstændighed er helt anderledes end den danske, I skulle vide. Det at Clinton skulle have noget med det at gøre er også helt modsat hans partiprogram, og han kunne ikke lave noget med systemet, som Congress ikke var med i.
November 6th, 2008 at 9:17 pm
Obama lovsang!!!
http://www.youtube.com/watch?v=LQI77UCBiPo
November 8th, 2008 at 2:11 am
Jeg er ikke just fan af Clinton, men ingen amerikansk præsident er enevældig, og han kan ikke dømmes på oppositionens standpunkter.
At Clinton var moralsk anløben kan der næppe være nogen tvivl om, men var hans anklagere bedre?
November 8th, 2008 at 10:02 am
Hej Linealis
For en gangs skyld synes jeg du misser pointen med indlægget. Det omhandler folks forventninger om at alting bliver anderledes og bedre nu. Med indlægget vil jeg blot vise, at det er en forventning som ikke vil blive indfriet på sigt. Når folk lover guld og grønne skove, skal man passe på med at hoppe med på limvognen.
November 15th, 2008 at 3:40 pm
Amazing! Dagen efter Obamas valgsejr udtalte én amerikaner på TV: “I nat kan jeg sove trygt”. “Nu blir’ der fred i verden”. “Og når I hører dem sige fred.fred, ingen fare så vogt jer…..”siger Gudsordet! Det vil vise sig at Obamas gudestatus blir’ prakket ham på af alle dem som forkaster Jesus Kristus, den eneste mellemmand mellem Gud og mennesket. Stakkels mennesker, de aner ikke at de hviler deres hoved på en “hovedpude” som tikker og kan gå af når-som-helst!
Nej folks! Tilbage til ORDET – det i hvis billede vi er skabt og som blev kød og tog bolig iblandt os! Opsæt ikke din frelse!