Lige nu er der en stor hype oppe at køre fordi kirkekonferencen Revival Alliance betaler nogle amerikanske prædikanter over 100.000 kr for at besøge konferencen. Det beløb er selvfølgelig nok til at vågne lidt op, for det svarer for en del mennesker til et sted mellem 2 og tre måneders løn. Men disse prædikanter får det altså for at holde et par prædikener. Personlig har jeg ikke noget imod at man betaler en prædikant en ordentlig løn, men det her er bestemt langt over det rimelige. Men det som jeg desværre ikke har læst i medierne om denne sag er at det jo ikke er prædikanter der prædiker Jesus som dette handler om. Det er dokumenterede vranglærere der er relateret til ”New Apostolic Reformation”. En bevægelse som går langt mere op i underlige åbenbaringer og påståede mirakler end de går op i hvad Guds ord siger. Det er mere gnostisk end det er kristeligt hvad den bevægelse står for. Det drejer sig om folk som John Arnott og Bill Johnson. At man overhovedet kan finde på at invitere disse personer, viser med al tydelighed at dem som står for konferencen ikke er i stand til at skille skidt fra kanel. Arnott og Johnson prædiker sig selv og deres påståede åbenbaringer, i stedet for Kristus. At man så tilmed mener at det er ok at betale dem i dyre domme for at komme og prædike vranglære, slår bare fast at enhver fornuftig kristen ikke bør sætte sine ben på den konference.
Koordinatoren for konferencen har dog forsvaret den høje pris med denne mærkværdige kommentar:
”De gjør ikke dette for pengene. Ingen av dem har private jetfly eller lever i luksus. De gjør dette for Jesus”
Det er jo også en nem udtalelse at komme med, men også nemt at finde ud af om det er rigtigt. Man kan jo bare betale dem 3000 kr og udgifter til rejsen, og så se om de stadig vil komme. For resten er koordinatoren John Arnotts egen datter, så hun er måske ikke den rigtige at spørge. Om ikke andet så tror jeg ikke de gør det for Jesus. For hvis de gjorde så ville de prædike om Jesus, og ikke gøre det for vanvittige høje beløb.

Bill Johnson

For resten har John Arnott også været i Danmark før, hvor han både har talt på pinsevækkelsens landsstævne og i Kirken i kulturcentret i København m.m. Hvad han fik for det ved jeg ikke. Men jeg ved faktisk om andre som har fået voldsom store beløb for at prædike i Danmark, som heller ikke har prædiket Jesus, men sig selv. Så desværre er vi ikke klogere end nordmændene.

 

http://korsetsseier.no/2017/04/04/skyhoye-honorarer-til-kristne-talere/

Share on Facebook

Leave a Reply