I dag er der meget snak i flere kredse om folkekirkens fremtid, nu hvor det ser ud til at vi har fået en kirkeminister, der vil give homoseksuelle par lov til at blive gift i folkekirken. Og der er flere der tænker hvornår det også bliver muligt i frikirkerne, hvilket jo allerede er sket for en baptistkirke i Sverige. Men jeg har faktisk et lidt problematisk forhold til, at det først er når der bliver givet mulighed for homoseksuelle ægteskaber, at nogle kristne begynder at melde ordentlig fra. For spørgsmålet er om vi ikke skulle have gjort det for længe siden.

For sagen er den at vi i bund og grund ikke har taget synd særligt alvorligt, i forhold til hvordan vi tog det før. Engang var det sådan at hvis et kærestepar i en gennemsnitlig frikirke flyttede sammen uden at være gift, så ville det medføre først en alvorlig samtale med ledelsen, og hvis det ikke hjalp, så ville det medføre en ekskludering af kirken.
Det var den bibelske metode, og det var også en metode der var med til at vise hvem der var en kristen, og hvem der ikke var. Hvis man valgte at bo sammen uden at være gift, og ikke mente det skulle betyde noget for ens gudsforhold, så var det det samme som at sige, “jeg tilhører ikke Herren, da jeg ikke vil underordne mig Herrens ord”. Man blev med andre ord ikke anset som en kristen.

Det var og er en bibelsk metode at forholde sig til den slags på. Det kaldte vi kirkedisciplin, men det er blevet et fremmedord mange steder. Jeg har oplevet at når jeg taler med folk som kommer i kirker hvor man ikke tager kirkedisciplin alvorligt, at det er nemt at vise dem at de har et forklaringsproblem. En sagde til mig, at hun bestemt ikke mente det var kirkens opgave at dømme om et par der boede sammen skulle ekskluderes af kirken, fordi de ikke ville omvende sig. Hun mente at det var godt for dem at have et tilhørsforhold, også selvom det åbentlyst var forkert.
Jeg spurgte hende så hvad hun mente hvis det var et homoseksuelt par? Så blev der stille, men så kom svaret; nej det kunne ikke tillades.
Jamen hvorfor dog ikke spurgte jeg?
Fordi de er jo homoseksuelle, det er jo forkert.
Men hvad er det lige der gør at deres synd er så meget værre, end dem der har valgt at bo sammen uden at være gift? Spurgte jeg igen.
Det, det, det, jamen det er jo homoseksuelle.
Vedkommende ønskede ikke at forholde sig til dette dilemma, det kom for tæt på, og viste noget var rivendes forkert i hendes og hendes kirkes argumentation (ja jeg ved at kirken havde samme mening).

Samtalen var ikke en enlig svale. Jeg har hørt den her andre gange, og jeg får det rigtig, rigtig dårligt med den slags. For hvad er det lige det signalerer? At mange kristne faktisk er homofobiske, når de vælger at forholde sig forskelligt til det bibelen beskriver som seksuel synd. De viser at de kun tager skriften alvorligt der hvor de selv er enige med den, men afviser skriften på områder hvor de ikke er enig. Men hvis skriften siger at der hverken er plads til det ene eller andet i kirken, hvad giver så en kirke lov til at sige: Vi godkender den ene del, men ikke den anden. Er det så ikke fordi man er mere påvirket af tidsånden, end man er ledt af Guds Ånd?

Dertil er spørgsmålet så også hvad man vil gøre den dag, staten vil gå ind og sige, at både folkekirker og frikirker skal acceptere homoseksuelle vielser, og udføre dem? Så har de kirker som accepterer at folk lever sammen uden at være gift, ikke noget som helst brugbart argument for at sige nej. De har jo allerede vist, at de ikke anser Guds ord for at være troværdigt og vigtigt nok til at efterleve. Men hvis de fortsat vil afvise homoseksueller vielser, så har offentligheden et godt og faktisk brugbart argument for at kunne konkludere at disse frikirker, er homofobiske når de gør forskel på folks seksuelle synder.

At man kan blive anklaget for at være homofobisk er hvad det er, personlig anser jeg mig ikke for at være det mindste homofobisk, for jeg ved hvad ordet betyder. Det kan man høre mere om her: http://sand.omvendelse.dk/skal-homoseksuelle-par-have-ret-til-at-blive-gift-i-kirken-261.htm. Men hvis ens argumentation for at afvise homoseksuelle er baseret på ens følelser og subjektive meninger, og ikke Guds ord, så får man et forklaringsproblem, og man signalerer faktisk homofobi. Og jeg er bange for at det er noget som vil komme rigtig meget frem det her, og vil være med til at sætte et skel mellem de kirker som tager Guds ord alvorligt, og dem der ikke gør. Selvom det sådan set burde være nemt nok at se i forvejen.

Se også følgende: http://sand.omvendelse.dk/linda-andrews-homoseksuelle-og-frikirkenet-2437.htm

http://sand.omvendelse.dk/frikirkelig-velsignelse-af-homoseksuelle-par-2460.htm

http://sand.omvendelse.dk/da-k%c3%b8dspiseren-ville-v%c3%a6re-medlem-af-en-klub-for-vegetarer-2501.htm

 

Share on Facebook

9 Responses to “Når kirkens grænse for synd, er forskellig fra Guds”

  1. Birthe Jensen Says:

    W. Booth, stifter af Frelseren Hær, udtaler :

    Det 20. århundredes største farer vil blive:

    * Religion uden Helligånden
    * Kristendom uden Kristus
    * Syndernes forladelse uden omvendelse
    * Frelse uden genfødsel
    * Politik uden Gud
    * Himmel uden helvede

    Hvor står vi i dag?

  2. Kim Thomassen Says:

    Udvikling indenfor for den svenske kirke viser ihverfaldt, hvad vi har i vente i Folkekirken i spørgsmålet om homovielse, samt i Frikirkerne. I dagens udgave af Kristeligt Dagblad kan man læse om den Svenske Kirke`s trusler overfor præster som ikke vil vie homoseksuelle par.

    Højrefløjkristne præster i den svenske kirke forsøg på at undgå at vie homoseksuelle par ved at frasige sig vielsesret er faktisk næsten en fyringsgrundlag selv om man i nu stadig kan sig nej. Hvis præsterne nægter at vie homoseksuelle par vil man i realitet få frataget vielseretten kan man med rette kalde for diskrimation overfor et mindretal af præsterne i den Svenske Kirke, men man burde forlængst have smækket med døren istedet at blive i kirken for man har hele tiden vist at sådan vil det blive. Når Folketinget i det nye år vil give homoseksuelle par ret til at blive vie i Folkekirken vil næste skridt være at tvinge præsterne, som ikke vil vie homoseksuelle par vielseretten, samt en fyrseddel med begrundelse om diskrimation. Spørgsmålet er om Indre Mission/Luthersk Mission som inddirekte jo er gået på kompromi iforhold til deres holdninger vedrørende homovielse fordi man altid har sat Folkekirken`s enhed højre nok vil acceptere dette her. Man råber og skriger voldsom imod udvikling i Folkekirken, men ender altid med at blive. Derfor er det også forståelige at ingen gider at tage deres trusler om at forlade Folkekirken særlige alvorlige.

    http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/438616:Kirke—tro–Svenske-praester-paatvinges-vielsesret?all=1

  3. Birthe Jensen Says:

    Hej Kim.

    Her i hjemmet er vi enige i dine udtalelser. Det er ved at være et stk. tid siden vi kontaktede præsten, for at få at vide hvordan man bliver meldt ud af folkekirken, med bland andet homovielser som begrundelse.
    Vi var medlemmer i folkekirken, selvom vi egentligt kom i en frikirke, men der var for mange ting vi ser anderledes på, så vi kommer nu i en cellegruppe (eller hvad man nu kalder det)
    Godt emnet tages op.

  4. Kim Thomassen Says:

    Hej Birthe

    Tak for dine kommentarer til mit indlæg.

    Når vi nu snakker om seksuel synd vil jeg tage fat på en sag som der er skrevet en del om i de danske medierne de sidste 1½ år, men som langt ind i kristne rækker blevet set imellem fingere med bare fordi det drejer om heteroseksuel synd. Det drejer sig om den ny formand for Kristendemokraterne Per Ørum Jørgensen som med sin livsstil er med til at undergrave ægteskabet imellem mand/kvinde, samt skaber KD flimmer fordi man nu kan acceptere Ørum som partiformand selv om han lever imodstrid med partiets egen ideologi i forsvaret for ægteskabet/kernefamilie. Ørum har ellers haft travlt med at tale stærkt imod vielse af homoseksuelle par i Folkekirken kan falde tilbage på ham personlig fordi han leger moralsk vogter i debatterne om dette emne.

    http://www.b.dk/politiko/per-oerum-joergensen-bliver-ny-partiformand

    http://oerum.eftertanke.dk/2011/08/23/kirkeministeren-splitter-folkekirken/

    En række fremstrædende medlemmer i partiet, f.eks Henri Nissen, ansv redaktør for den kristne ugeavis Udfordringen samt redaktionsmedarbejder Bjarne Nederby Jessen har stiltiende i langt tid vist at Ørum, (gift to gang før) lever papirløst sammen med en kvinde. Sagen blev taget op i et debatindlæg i Udfordringen 22.09.11, af Jørgen Johansen ramte helt plet med sine udtalelser som jeg er enige i, men som sagt er Ørum en offentlige person, hvis privatliv er i splid med partiets ideologi.

    Endelig bør der være sammenhæng mellem livsstil og værdigrundlag, når man vil udgive sig for at være kristen politikker. Det er der ikke, når man som Ørum Jørgensen vælger at leve i et papirløst forhold med sin kæreste. Jeg er selvfølgelig ked af at skulle bringe en så personlig ting på banen, men som politiker er man en offentlig person, hvor der helst skulle være sammenhæng mellem ideologi og privatliv.

    Jørgen Johansen, debatindlæg i Udfordringen

    http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=21817

    Mere på,

    http://kristen1967.eftertanke.dk/2011/10/31/kristendemokraternes-dybe-moralske-forfald/

    Og så tiltage til sagen om Indre Mission/Luthersk Mission iforhold til Folkekirken.

    Generalsekretær samt formanden for Indre Mission udtalelser viser bare man priotere Folkekirkens enhed for enhver pris højere, samt man forsat er parat at til sluge flere kameler for at være en del af Folkekirken, som man roligt kan sige bare flyder med tidsånden og kan betragtes for at være et teologisk rodehus, hvor kirken mere har travlt med at tale om det mennesker vil høre, ikke et ord om synd, eller en rigtig bibelfortolkning. Det er domprovst i Københavns Stift, Anders Gadegaard tydeligt et eksempel på med sine udtalelser vedrørende ægteskabet i Politiken, 03.01.11 ikke er en guddommelig ordning, men en menneskelig ordning faktisk i realiteten også kan bruges af f.eks to mænd og en kvinde som kommer til præsten med krav om vil giftes med hinanden med begrundelse, vi elsker hinanden, så Gud vil også velsigne sådan et forhold. Sagt lige ud er Gadegaard med sin verdslige tolkning med til at åbne op for bigami er helt ok og kirken skal vie dem med samme begrundelse som med homovielse. Det er den enhedskirke Indre Mission og Luthersk Mission for enhver pris vil forsvare i et håb om man tror at kunne omvende dem. Glemt det.

    Jeg bliver i folkekirken, for det er der, jeg hører hjemme og har min identitet. Et ritual til vielse af homoseksuelle par vil være en virkelig stor anstødssten, men jeg vil godt kunne være i kirken så længe, der er plads til mine synspunkter, og at præster med et klassisk bibelsyn fortsat kan få embede.

    Generalsekretær i Indre Mission, Thomas Bjerg Mikkelsen, 25.02.11

    Jeg vil ikke melde mig ud af folkekirken, så længe Bibelen og bekendelsen er grundlag, og det er muligt at tale imod et ritual for homoseksuelle. Det ligger faktisk i præsteløftet, at man skal tale imod falsk lære.

    Formand for Indre Mission, Hans Ole Bækgaard, 25.02.11

    http://www.kristendom.dk/artikel/408781:Indre-Mission—Folkekirken-skal-ikke-bare-faa-fred-for-os?all=1

    Ægteskabet er ikke en guddommelig ordning, men en menneskelig ordning. Og derfor er det heller ikke en regel, at kvinder skal gifte sig med mænd, og mænd med kvinder. Det, som Gud kan og vil velsigne, er kærlighed og troskab, og det har ikke noget som helst med køn at gøre.

    Domprovst i København Stift, Anders Gadegaard

    http://politiken.dk/indland/ECE1157415/koebenhavns-domkirke-vil-vie-homoseksuelle/

  5. Birthe Jensen Says:

    Hej igen Kim.

    Vi forstår godt, at Jesus spørger, om Han finder troen, når Han kommer igen. Tænk på alt det, der foregår i kirkerne rundt om i verden, ikke kun i folkekirken. Det er rystende, hvad nogle mener at kunne slipper afsted med. Og gør det.
    Deres problem er bare, at det kun er i forhold til mennesker, de slipper afsted med deres synd, accept af synd eller vranglære og deslige.
    Gud er hellig og hos Ham må de stå til ansvar.

    Herhjemme er vi ved at gennemgå Ordsprogene, pragtfuld vejledning i det daglige liv – hvilken øjenåbner.

    Må Vor Himmelske Fader være med dig og andre, der af et ærligt hjerte forsøger at vække folk. Hvor har vi dog brug for det.
    Derfor er min mand og jeg meget glade for Rene og bloggen, desværre er vi ikke på face-book, så vi kan kun støtte her på bloggen.

    Mkh. Birthe

  6. Kim Thomassen Says:

    Hej Birthe

    Mange tak for kommantaren, som varmer mit hjerte på en dag, hvor jeg virkelige har fået ørene i maskinen for at skrive om disse ting et andet sted her på Internettet. Ja, den danske befolkning er lullet i søvn af en humanistik tankegang som det meste er opdaget af at dyrke sig selv kan betragtes som en selvdyrkelsesreligion, der ikke har noget at gøre med sand kristendom væk fra Kristus til at være en nyreligiøst sammenblanding af alle mulige religioner.

    kh
    Kim

    @Rene
    Du har skrevet et rigtigt godt indlæg som jeg er enige i, men det er en skam at du ikke har fået ret megen respons på det, enten fordi man ikke hører om det, eller på grund af ligegyldighed. Jeg er sikker på, hvis indlæget var kommet ud på Kristeligt Dagblad debatforum havde du mødt et rammaskrig med voldsom modangreb, der i sig selv vil være et godt tegn på at du ramte plet.

    Hilsen
    Kim

  7. Benjamin Says:

    Det er “sjovt” som nogle bibelvers bliver taget bogstaveligt, mens andre kommer under betegnelsen “den gamle lov”.
    Kærlighed kan ikke gøre noget ondt, står der i det nye testamente. Elsk Herren din Gud af hele dit hjerte og elsk din næste som dig selv. Deri hviler hele loven.

    Hvis vi antager at Biblen er Guds direkte ord til mennesket, så betyder sidstnævnte at hvis vi behandler hinanden (og os selv) med respekt, accept og ikke mindst kærlighed, så opfylder vi loven. Jeg nævner bevidst ikke Gud, da Jesus siger at hvad vi har gjort mod vores næste, har vi gjort mod ham. Ergo, den måde vi behandler os selv og dem omkring os på, er den måde vi vise Gud respekt, eller mangel på samme.
    Efterlever vi kærlighedsbudet? Nej, det er der ingen af os der gør. Men vi kan stræbe efter det og angre når vi gør andre fortræd.
    At to kvinder eller to mænd vælger at dele deres liv og kærlighed sammen er helt normalt og strider ikke mod kærlighedsbudet, som efter min opfattelse og sandhed er essensen i kristendommen.

  8. René Vester Says:

    Nej vi efterlever ikke kærlighedsbudet, fordi det ikke er muligt for os. Kærlighedsbudet er der af to grunde. For det første for at vise os hvad Guds vilje var for mennesket. For det andet for at vise at vi er skyldige i Hans øjne, og fortjener Guds vrede. Loven er der for at vise vi er syndere der har brug for at få fjernet vore synder. Det er der kun eén der kan, og det er Jesus. Kun ved at erkende vore synder og vende om til Ham, kan vi få lov at blive tilgivet vore synder og få fred med Gud. Det er kærlighedsbudets formål. Ikke at leve som hyklere hvilket desværre er noget flere har fået det til at blive.

  9. Benjamin Says:

    Det er også nogenlunde hvad jeg skrev. Og jeg giver dig absolut ret i at der findes mange hyklere. I min opvækst i kirken, har jeg oplevet et utal af dem. Jeg er af den overbevisning at vi, ved at prøve at leve efter kærlighedsbudskabet, inspirerer andre til at gøre det samme. Dette mener jeg ikke gøres optimalt ved at pådutte andre sin tro, eller fortælle andre at de lever forkert.
    Ved at være god mod sin næste og sig selv, ærer vi dermed Skaberen. Som Jesus sagde; Det du har gjort mod en af mine mindste, det har du gjort mod mig.
    Skal man være god ved sig selv, skal man lære at elske, respektere og acceptere sig selv, som den person man er blevet skabt som. Omvende sig fra synd? Ja, det tror jeg automatisk man gør, når man prøver at efterleve Kærlighedsbudet, Kærligheden, Gud.

Leave a Reply