Vi havde en dejlig reformationsfest i kirken i går, med en næsten fyldt kirke. Vi havde jo valgt at fejre den officielle reformationsdag, og holde halloween udenfor. Det syntes vi var en fin vinkel til at få noget i medierne. Et af de steder vi fik omtale var i denne artikel fra Avisen.dk. Der bliver jeg bl.a. citeret om kirker der har taget Halloween til sig at:

“Jeg tror, det er en tom kirke og en død kirke. Det er da fint nok, hvis de vil lege kirke og lave noget religiøst, men hvis det er uden det kristne indhold, så har du en kirke, som har glemt sit udgangspunkt,”

Det er måske et voldsomt citat for nogen. Men jeg er ret glad for at dette kom med i artiklen, for det er lige præcis det som er problemet med de kirker der har valgt at inddrage Halloween. Og hvorfor skulle man da også fejre halloween, når man har Reformationsdag på samme dag? Er den ikke meget mere værd at fejre?
Forkyndelsen som jeg holdt i går, vil jeg lægge på i morgen. Den havde et budskab som mange moderne kirker trænger til at høre. For den handler bl.a. om hvad bibelen siger der skal til, for at sand vækkelse kan bryde ud. Og det er vel at mærke ikke nye smarte amerikanske strategier, eller tåbelig liberalteologi som ikke har sit udgangspunkt i skriften, der er brug for her. Men hør selv i morgen hvad bibelen siger der skal til, når prædikene kommer på her på siden.

Læs artiklen her: Avisen.dk

Share on Facebook

Leave a Reply