Jeg har hørt mange kommentarer til denne juleprædiken, som jeg holdt i en kirke jeg kom i for 7 år siden. Selv folk der ofte er uenige med mig, har sagt at de ville ønske det var den slags der blev prædiket i deres kirke. Eller at det er den bedste juleprædiken de har hørt. Så god er den nu ikke, jeg har hørt langt bedre fra andre. Men det er den bedste juleprædiken som jeg har holdt, og jeg har på intet tidspunkt fortrudt jeg holdte den. Heller ikke selvom det medførte at det blev besluttet at jeg ikke længere kunne prædike i den kirke. Man mente åbenbart ikke at evangeliet og juleevangeliet er det samme budskab. Men evangeliet og juleevangeliet er det samme evangelium, og da jeg ved at julegudstjenesten ofte er den der er mest besøgt, kunne jeg ikke lade være med at prædike evangeliet så det gav mening. Jeg glæder mig over at dem som kom i kirke den dag, og som ikke var vant til at komme, fik evangeliet så det var forståeligt, og gav grund til at omvende sig til vores frelser der valgte at bøje sig helt ned til os, da vi ikke var i stand til at komme til Ham. For det er så vigtigt at få sagt, så folk kan se konsekvenserne af deres synd, og hvorfor vi har brug for Jesus som vores frelser!

Har du endnu ikke hørt denne korte juleprædiken, så benyt dig af chancen her. Og send den gerne til folk som du ved trænger at høre evangeliet. For juleevangeliet er folk faktisk villig til at høre, særlig når det ikke tager længere tid end denne her.

Læserne her på siden ønskes en velsignet jul, hvor vi kan glæde os over at Ordet som var Gud, blev kød og tog bolig iblandt os (sammendrag af Johannesevangeliet 1.1-14).

OBS: Desværre virker linket videoen ikke for iphones og ipad. Medmindre man benytter sig af en anden app, end den normale.

Share on Facebook

Leave a Reply