Nu skulle de værste efterdønninger af Michael Jacksons død snart være ovre. Så nu synes jeg godt jeg kan tillade mig at komme med nogle tanker omkring det. Om man kunne lide Michael Jackson eller ej, så var han svær at komme udenom. At manden på flere områder var talentfuld, kan man heller ikke være i tvivl om. En som også godt kunne se det, er den hedengangne Fred Astaire.

Fred Astaire var (for dem der ikke kender ham) en danser og sanger som havde flere hovedroller i en bunke musicaller op igennem 30erne, og helt til 60erne. En usædvanlig lang og beundringsværdig karriere. Han er allermest kendt for sine film med skuespillerinden Ginger Rogers fra 30erne, hvor de indspillede 9 film sammen (en enkelt spillede de sammen i 40erne). Disse film er i dag milepæle indenfor filmhistorien, og bliver stadig set af filmnørder, filmentusiaster, filmsnobber og andre som godt kan lide at se gamle film. Fred Astaire var en glimrende stepdanser, men var også velbevandret i alle mulige andre typer af dans. Han var opdraget til at danse, og optrådte med hans søster på teaterscener allerede fra barnsben. For at gøre en lang historie kort, så var Fred Astaires navn lig med dans.

Et fanbrev
Angiveligvis skulle Michael Jackson i 80erne have fået et fanbrev fra Fred Astaire. Det var en form for tak for at han tog dansestafetten og bragte den videre til en ny generation af danseinteresserede. På det tidspunkt var dans ikke noget man så så meget i biograferne mere (med få undtagelser). Danse- og musikfilm hørte mere til i Hollywoods guld og sølvalder. Men Fred kunne se at Michael havde de samme evner, den samme glæde, og den samme drift. De elskede begge at danse og de var virkelig gode til det. Michael Jackson kendte bestemt også til sine rødder. I musikvideoen til sangen Michael Jacksons sang Smooth Criminal, vil det for kendere af musicalgenren ikke være svært at se, at dette var en hyldest til Fred Astaire.

Ti ud af ti dør, og skal stå foran Gud
Mange kunne måske mene at de begge to havde fået en gudsgiven dansegave. Det er da også muligt at det er noget de har haft lidt af i generne. Men en ting er dog sikkert. På trods af at de var så kendte som de var. På trods af at de var så talentfulde som de var. På trods af at de var så elskede af folk som de var, så er de døde i dag. De afveg ikke fra os andre på nogen måde hvad det angår. De kunne ikke undgå døden, og det kan vi heller ikke. En dag skal vi stå overfor vor Gud og skaber, og stå til ansvar for vore gerninger. Der vil Gud ikke dømme os efter hvor berømte vi var. Hvor talentfulde vi var, eller hvor elskede vi var. Det vil ikke have nogen betydning overfor Gud. Han vil dømme os på baggrund af hans Hellige og retfærdige lov. Det vil sige de ti bud. Dem har vi allesammen brudt, for ligesom der står i romerne 3.23:

“for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud”

Ingen kan sige sig fri her. Men for dem der har kastet sig ind under Jesus, og skjuler sig i Ham, er der ingen dom. Dem der har givet deres liv til Ham, og taget imod Ham som Herre. Er du parat til at stå overfor din Gud og skaber, eller mangler du stadig at omvende dig fra dig selv, og blive Hans barn? I dag er det stadig nådens dag, omvend dig mens du kan. Giv dit liv til Ham der gav sit liv for dig, da du stadig var langt væk fra Ham. For os der er I Kristus, er der grund til at være glade. Der står i bibelen af vi altid skal glæde os i Herren (Filliperbrevet 4.4). Det skriver Paulus fordi der er grund til at glæde sig. Noget han kunne sige og skrive selvom han tit skrev fra et fængsel. Det var en glæde som ikke byggede på noget ydre, men på at han var blevet et Guds barn, selvom han havde levet som fjende af Gud. For dem der har fundet livet i Kristus er der grund til at glæde sig, men for dem der står alene på dommens dag er der kun evig straf i vente. Hvad enten man hedder Fred Astaire, Michael Jackson, eller hr og fru Jensen.

Men lad os lige se om Ray Comfort er enig med mig i den konklusion.

Share on Facebook

Leave a Reply