Den efterhånden velkendte prædikant fra Seattle Mark Driscoll, har jeg igennem mange år ment var et dårligt forbillede og en dårlig præst. Jeg er ofte forbløffet over at se hvor mange danske prædikanter der både anbefaler og ser op til denne mand. For det er ofte unge prædikanter fra særlig den karismatiske side af kirkelivet som anser Mark Driscoll for at være en de kan se op til. Hertil ser jeg at der også endda er nogen som virker forholdsvis fornuftige som anbefaler Mark Driscoll, hvilket jeg ikke ville tro var sket hvis det ikke var fordi John Piper også hører til en af dem som fejlagtigt anbefaler Driscoll.

Hvad er godt?
Lad mig starte med at gøre opmærksom på at Mark Driscoll har sagt ting der er gode og rigtige, og han kan faktisk også godt prædike evangeliet til tider. Han kan tilmed være rigtig skarp og ramme plet i sin forkyndelse. Men en ting er om man siger det rigtige. For det er ikke nok at ”talk the walk”, hvis man ikke samtidig viser at man kan ”walk the talk”. Det er lige præcis her og på flere andre punkter at Mark Driscoll har undergravet sin egen troværdighed. Men det er som om han pga hans status som celebritypastor kan få lov at gå på vandet. Personlig ser jeg ikke det at han er celebritypastor som et problem, for hvis man er en god pastor og samtidig en celebrity, så er det jo fint. Men desværre medfører en celebritypastor status at nogen mener at man så kan tillade sig at bryde regler, som gælder for alle andre, men ikke for dem med den ”rigtige” status. Dertil er der en tendens hos mange celebritypastorer til at de mener de kan tillade sig at leve med en anden moral, end den de prædiker.

Grimt sprog og godkendelse af vranglærere
Lad mig give dig nogen eksempler på Mark Driscolls mangel på moral, før jeg går videre og fortæller hvorfor han både er en løgner og en tyv. Mark Driscoll har i den sækulære presse fået øgenavnet ”Den bandende pastor”. Det skyldes hans ordbrug både fra prædikestolen og i tv-interviews, men også hans eksplicitte snakke om sex fra prædikestolen. Han har et dårligt sprog, noget som ikke bør være kendetegnende for en pastor. Selv har han påstået at det er fordi han bor i Seattle, hvor man er nødt til at tale sådan for at nå folk. Det statement kan jeg kun undre mig over, da jeg ved om flere der har været i Seattle, som der har haft samtale med folk uden at det har medført at man skulle være parat til at høre de ene bandeord efter det andet. Jeg har engang ventet i tre timer i Seattle lufthavn og jeg mindes heller ikke at folk talte grimt der. Og selvom de havde gjort det, så er det ikke et bibelsk argument for selv at tale grimt.

For det andet, så bør man spørge sig selv om hvordan det kan være i orden at invitere en mand som T. D. Jakes som er modalist og som dermed fornægter treenigheden, og samtidig tilhører trosbevægelsen. En bevægelse som påstår at man kan bekende sig til både den ene og den anden velsignelse bare man ”tror nok”. At man inviterer T. D. Jakes til at tale offentligt ved et rundbord ( i The Elephant Room 2) hvor Mark Driscoll og James MacDonald godkender Jakes som en kristen broder, på trods af at Jakes er en af de mest velkendte vranglærere i amerikansk kirkekultur, uden at det har konsekvenser for Mark Driscoll er skræmmende. For hvis andre gjorde noget lignende, så ville de både miste anerkendelse og troværdighed. Men Mark Driscoll er ikke blevet ekskluderet fra de evangeliske organisationer han er med i (så vidt jeg er orienteret9. Jeg kan ikke se andet argument end at det er fordi han er en celebrity, og at der gælder andre regler for celebritipastorer. For teologisk hænger det ikke sammen.

Partycrasher
For nylig crashede Mark Driscoll og hans ven fra før James MacDonalds, den Strange Fire Conference som John MacArthur holdt i LA. Der blev de godt modtaget selvom de ikke var inviteret eller havde tilmeldt sig. Mark Driscoll påstod ellers at de blev negativt modtaget, selvom videooptagelser viser det modsatte. Mark Driscoll begyndte så at uddele hans egne bøger på konferencens område, hvilket han fik at vide ikke var i orden, da det som blev uddelt og solgt først skulle godkendes. En sådan godkendelse havde Mark Driscoll ikke. Han fik at vide af vagterne at de ville hjælpe ham med at bære hans bøger tilbage til hans bil, hvortil at Mark Driscoll svarede at han ville forære dem til Grace Community Church. Det fik han at vide flere gange at de ikke kunne give dem videre uden at de blev godkendt først, men da Driscoll fortsatte med at insistere, valgte man at tage imod dem. Bagefter skrev Mark Driscoll på sin Twitter-profil at sikkerhedsfolkene havde konfiskeret hans bøger.

Videooptagelser fra konferencen viser med al tydelighed at Mark Driscoll lyver med det statement, og selvom der er dokumentation for at det er løgn at sikkerhedsfolk konfiskerede hans bøger, så står det indtil videre stadig på hans Twitter-profil. https://twitter.com/PastorMark/status/391269038057619457

Så Mark Driscoll har åbenbart valgt at fortsætte med at lyve, og har ikke engang trukket sin falske anklage tilbage. Så derfor har jeg ikke noget problem i at kalde ham en løgner. Men hvorfor så kalde ham en tyv?

Mark Driscoll er en tyv
Tjah, efter episoden på Strange Fire Conferencen, blev Mark Driscoll interviewet af Janet Mefferd som har et kristent radioprogram. Her talte hun bl.a. om episoden på Strange Fire Conferencen, hvor Driscoll hårdnakket fortsattte med at påstå at sikkerhedsfolk konfiskerede hans bøger. På trods af videoptagelser der viser det fuldstændig modsatte. Janet Mefferd valgte at gå ufortrødent videre og ignorere at han ikke forholdt sig til sandheden hvad det angik. Hun havde andre faktuelle anklager imod Mark Driscoll. Hun begyndte så i stedet at spørge ham hvorfor Driscoll havde kopieret store dele af forfatterne Peter Jones og D. A. Carsons materiale ind i Driscolls bøger uden at vise at det var citater fra deres bøger. Men i stedet viste Driscolls bøger det som om det var Driscoll selv der havde skrevet det. Den havde Driscoll ikke lige set komme, og han prøvede at undvige spørgsmålene i bedste Morten Bødskov stil, og afslutningen på den del af radioshowet var ikke så positivt som det kunne have været.

Efterfølgende lægger Janet Mefferd dokumenter ud på hendes hjemmeside hvor man kan få syn for sagn på hvad det er for materiale som Mark Driscoll har direkte kopieret fra andre forfattere uden at give dem kredit for det. Der er ikke nogen fodnoter eller citationstegn eller noget som helst der bare kunne antyde at det er noget han har læst i andre bøger. Nej, Mark Driscoll tager æren for andres arbejde. Den slags har et navn, det hedder intellektuel tyveri, og er strafbart.

Så viser det sig nogen dage efter dette er sket, at Janet Mefferd offentligt giver Mark Driscoll en undskyldning og trækker den udsendelse tilbage hvori hun havde Mark Driscoll på besøg, og hun fjerner sine dokumenter vedr, hans plagiering. Desværre virker den slags ikke så godt mere, for folk har det med at tage kopier af alting på nettet, og man kan derfor finde både udsendelse og dokumenterne flere andre steder i dag. Janet Mefferds assistent Ingrid Schlueter vælger derefter at sige sin stilling op, og går offentligt ud og siger at Janet Mefferd var presset af Tyndale House, som er det forlag som udgiver Mark Driscolls bøger. Så hvis Ingrid Schlueter har ret, så har Tyndale House forsøgt at fjerne belastende materiale vedr. en af deres forfattere, for at beskytte en forfatter som har tyvstjålet flere dele af sit materiale. Hvad de burde  have gjort var at gå til Mark Driscoll og få ham til at gå ud og bekende sin synd. Nu fik man budbringeren til at ”bekende” sin synd i stedet.

Forskellig moral for ledere?
Alligevel er der folk der fortsat forsvarer Driscoll. Folk der har valgt at sætte ham på en piedestal, og vil på trods af al sund fornuft fortsætte med det. Det synes jeg nok er det allermest triste ved dette. At folk i kirkerne vælger at lægge deres hjerner hen på hylden, på trods af den ene smoking gun efter den anden. Jeg tror ikke dette vil gavne kirkens renomme hverken i det sekulære såvel som det kirkelige. Hvis man ønsker at gavne kirkens renomme, så bør kristne holde op med at give visse folk ekstra løse tøjler bare fordi de har en særlig status. Den kristne moral gælder for alle kristne, og det at man er leder af en kirke, bør ikke betyde at moral betyder mindre. Tværtimod, det bør betyde mere.

Jeg har her nedenunder lagt diverse link som dokumenterer ovenstående. En som jeg er ret inspireret af i dette, men som jeg ikke har kopieret, er Carl Trueman, og hans artikel om celebritypastorer. Den vil jeg starte med at anbefale at læse før nogen af de andre links:

http://www.reformation21.org/blog/2013/11/if-the-top-men-take-over-who-w.php

 

http://jonathanmerritt.religionnews.com/2013/11/22/mark-driscoll-accused-plagiarism-radio-host/

 

Links med dokumentationerne for Mark Driscolls plagieringer: http://asecondslice.blogspot.dk/2013/12/evidence-of-plagiarism-or-swatting-at.html

 

Videoen hvor Mark Driscoll forærer bøgerne som han påstår blev konfiskeret:

http://www.youtube.com/watch?v=L-EfqJ0vMpE

Janet Mefferds interview med Mark Driscoll: http://www.youtube.com/watch?v=8hFtskK6g6g

Sådan kunne jeg fortsætte, men hvis ikke ovenstående er nok til at dokumentere at Mark Driscoll ikke er værdig til at fungere som pastor, så ser jeg ikke nogen grund til at fortsætte med at finde dokumentation for Driscolls mangel på moral. Jeg vil dog anbefale enhver der kan se at det her er et stort problem, og som kender til folk som er Driscoll tilhængere at gå til dem og vise dem “the smoking guns” og spørge på en god måde hvordan man kan anbefale en sådan mand? En mand som sætter sin egen ære højere end at underligge sig Jesu krav til en kirkelig leder.

 

Share on Facebook

2 Responses to “Mark Driscoll er en løgner og en tyv”

  1. Eva Says:

    Øv, hvor er det kedeligt.

    Jeg er en af dem, der har fået utrolig meget ud af Driscolls undervisning. Jeg synes virkelig, at han som forkynder har en evne til at ramme hovedet på sømmet, og dét krydret med en humor, som uden tvivl er en Gudgiven gave. Jeg mener at mindes, at du tidligere har skrevet, at noget af det, du trods alt har anerkendt Driscoll for, er, at han prædiker sund doktrin. Dér er i hvert fald ikke noget at udsætte på ham! Han er absolut ikke bange for at sige tingene ligeud, og han er meget klar i spyttet om f.eks. frelse alene af tro, nødvendigheden af omvendelse og af at blive født på ny, definition af synd, synd som vores største problem i forhold til Gud osv. Han taler meget tydeligt om Jesus som eneste vej til at blive frelst fra Helvede og siger ligeud fra prædikestolen, at Helvede findes, at Jesus og ikke Djævelen hersker over Helvede, og at nogle af dem, der lytter til Driscolls prædiken, vil ende der. Hans beskrivelse af sin egen omvendelse og genfødsel virker absolut troværdig, hans glæde ved evangeliet er smittende, og hans kritik af visse kirkers manglende fokus på Jesus og evangeliet som CENTRUM er noget, jeg sukker efter at høre mere diskussion om herhjemme.

    Jeg har før hørt kritikken af ham ift. “cool cursing pastor”. Jeg vil altså vove at spørge, om det mon ikke er noget, han faktisk efterhånden har indset, at han skulle omvende sig fra? Jeg har nemlig efterhånden hørt en hel del undervisning fra ham af nyere dato, og da jeg har hørt kritikken, har jeg lyttet ekstra efter – men jeg har altså ikke bemærket grimt sprog. Jeg har set en bestemt video med ham, hvor han “koger over” (“how dare you!”-klippet), og hvor der ryger nogle bandeord ind, men ellers er jeg altså ikke faldet over det. Noget, der også får mig til at tænke sådan, er noget af det, han skrev til John MacArthur i en åben invitation til Resurgence-konferencen efter Strange Fire-stuntet:

    “Despite taking numerous shots from you over the years (some of which I deserved, as I had erred and needed to publicly repent and grow by the Spirit’s grace), I have never responded publicly with anything negative regarding you.”

    Manden er altså klar over, at han på nogle punkter (som han dog ikke uddyber her) er trådt ved siden af. Jeg ved også, at John Piper har irettesat ham, både med hensyn til hans prædikener over Højsangen og hans sprog – og at Driscoll, efter at have taget imod Pipers kritik, øjeblikkeligt fik fjernet de meget offensive prædikener over Højsangen fra både resurgence-hjemmesiden og den kirke, hvor han havde prædiket. (Piper forklarer: http://www.youtube.com/watch?v=tQYu5eujN5A )
    Mon ikke, det er dét, Driscoll her sigter på?

    Når så vi er ved John MacArthur, så må jeg indrømme, at jeg, da jeg så Driscolls pr-stunt ved Strange Fire-konferencen, blev lidt skuffet og tænkte “Aaaarhh… var det nu en klog måde at gøre tingene på?” Jeg har sympati for Driscolls ærinde, især da jeg efterfølgende læste hans omtalte åbne brev til MacArthur, som af en eller anden grund desværre er fjernet fra resurgence-hjemmesiden.
    http://theresurgence.com/2013/10/25/see-you-in-seattle-pastor-john-macarthur.

    Men et uddrag og en omtale ligger her: http://www.christianpost.com/news/mark-driscoll-invites-john-macarthur-to-resurgence-conference-asks-for-face-to-face-meeting-107447/

    Jeg synes, det er endog meget vigtigt at skabe den dialog, som Driscoll forsøger at få i gang, når folk som MacArthur i så skarpe vendinger kritiserer hele den karismatiske bevægelse. For mig at se er cessationisme lodret ubibelsk. “Udsluk ikke Ånden, ringeagt ikke profetisk tale.” 1. Thess. 5,19-20. Jeg forstår godt MacArthurs store bekymring over det, der foregår i visse sære karismatiske miljøer, og som desværre spreder sig til flere kirker, og jeg er én af dem, der mener, at man flere steder burde vægte sund bedømmelse af ånder langt højere. Men som Driscoll siger – hvor er det rationelle i at sige “den her gave er blevet misbrugt, så må vi hellere helt lade være med at bruge den”? Hvad så med nådegaven til at undervise – skal vi så også skrotte den? Når MacArthur går så offensivt imod det karismatiske, så er der brug for modspil. Det skal siges, at der er en god pointe i det, du skrev her på bloggen – at man kan argumentere for, at MacArthur stoler mere på Helligånden end diverse karismatiske forkyndere gør, da han stoler på, at Helligånden arbejder i mennesker, når de hører sund forkyndelse, frem for at fremhæve diverse åndelige manifestationer som et tegn på Helligåndens virke. Heri er jeg enig. Noget af den mest sunde, afbalancerede og solide undervisning, jeg længe har hørt om Helligånden, er i øvrigt Francis Chans bog “Forgotten God” – blot til anbefaling. MEN når alt det er sagt – så er det en uelegant måde, Driscoll har håndteret hele den sag på.

    Men så er der plagiatsagen. Her må jeg blankt indrømme, at jeg er rystet og dybt skuffet. Med grædende hjerte må jeg konstatere, at et af mine store forbilleder har gjort noget så usselt og ikke engang vil indrømme det. Der er ingen undskyldning for at plagiere andres bøger. Øv, øv og mere øv. Især øv, fordi jeg beundrer Mark Driscoll for netop at lægge så meget vægt på omvendelse. Det kommer til at virke utroværdigt.

    Men når alt det er sagt, så er Mark Driscoll stadigvæk en blændende underviser med solid doktrin. Som Piper siger, så drager han ikke den konklusion ud fra Driscolls ufuldkommenhed, at han er uegnet som præst. Men med plagiatsagen har tilliden og troværdigheden godt nok lidt et alvorligt knæk.

  2. René Vester Says:

    Eva at du synes Mark Driscoll er dygtig kan jeg godt forstå, det synes jeg også at han er. Men dygtigheden skal ikke være det som bestemmer om jeg vil høre på ham. Men om det liv han prædiker også er det liv han fører. Og desværre så hænger tingene ikke sammen der mere. Du kan selv se at manden har løjet åbenlyst med sin plagieringssag. Du kan også se at det er forkert at bande og du har hørt ham sige det. Vel at mærke fra en video som han selv (eller hans kirke) har lagt ud på youtube og ikke har fjernet. Han skammer sig altså ikke engang over at gøre det.
    Det er ikke nok at have styr på doktrinerne. Man skal også efterleve det man prædiker. Og når man så tilmed har prædiket imod modalisme og få år senere godkender en modalist som kristen (T. D. Jakes) og kan arbejde sammen med falske forkyndere som Steven Furtick, Perry Noble og Rick Warren, så er der ikke længere nogen grund til at høre på ham. Hans troværdighed er lig nul. Ikke pga hans forkyndelse af doktriner, men pga det liv han fører.

Leave a Reply