I Kristeligt Dagblad stod der for et stykke tid siden, at unge har ondt i psyken som aldrig før. Man har målt en markant stigning i antallet der skærer, og brænder sig selv, samt tager overdosis af smertestillende midler. Man har ovenikøbet et godt bud på hvad det er der er årsag til denne stigning:
“De unge er blevet mere rodløse og har vanskeligere ved at finde deres identitet. De har kort sagt større vanskeligheder, end vi andre havde, da vi var unge, med at finde ud af, hvem er jeg, og hvad skal jeg her i livet?, siger Jan Jørgensen.”
Nu ved jeg godt at årsagen ikke kun skal rettes til et bestemt sted. Men jeg er overbevist om at medierne og skolerne har en rolle i dette, og jeg tror også deres rolle er stor (forældrene har den vigtigste rolle, men den vil jeg tage op en anden gang). De unge i dag får ikke formidlet nogen form for værdier i medierne i dag. De får istedet serveret tom intetsigende underholdning. Da jeg var barn og senere da jeg var ung, kan jeg huske at det børne- og ungdoms-tv som blev distribueret, var noget der skabte reflektion. Det er rigtigt nok som CDs grundlægger Erhard Jakobsen sagde at medierne dengang var ret “røde” i det. Det lagde jeg godt mærke til dengang. Men man forsøgte faktisk at få børn og unge til at forholde sig til nogle væsentlige problemer i samfundet. Det kunne være lige fra miljøproblemer, kriminalitet, skilsmisseproblemer, etniske forhold o.l.
Hvad får de i dag?
I dag får de unge Boogie og lignende intetsigende non-information. Hvis man har debatprogrammer for unge, så handler det om sex, om at få en kæreste, eller om at slippe af med en kæreste, og så noget mere sex. Hvis det skal være rigtig dybt, så kan det handle om hvad der er sket for en eller anden deltager i X-faktor. Intet af dette giver de unge værdier, kun værdiløs underholdning som de ikke behøver tænke over.
Hvad med skolerne?
På skolerne var man engang med til at give de unge værdier som kunne være med til, at give dem et fundament til at vurdere hvordan man selv burde leve, og andre burde leve. Dette har man også minimeret. I dag skal lærerne passe på ikke at give eleverne klare værdier, for alle værdier vurderes som lige gode, og man må ikke fremme bestemt værid fremfor noget andet. Derfor har man på skolerne i dag seksualoplysning hvor homoseksualitet bliver fremstillet på ligefod med normal seksualitet. Noget som samfundet advarede imod for bare 50 år siden. Nogen synes det er godt og mener det skaber lighed og tolerance i samfundet, men de unge bliver reelt set forvirret, for de får at vide at det er ligemeget hvad du mener og hvad du gør. Bare man selv har det godt med det, så er det godt for en selv.
Konsekvensen af et værdiløst samfund
Når dine værdier kan være lige så gode som mine værdier, så bliver konsekvensen at de ikke længere er værdifulde. For alt er jo lige godt, og dermed også lige værdiløst. Så har vi istedet fået en generation som selv skal famle sig frem til hvad der er sandt og hvad der er forkert. Ting som engang var normal viden, er i dag noget de unge selv skal finde ud af. Og vi har fået konsekvensen at se. Unge der ikke anser deres egne liv som værdifulde, og derfor forsøger at tage deres egne liv. Skærer i sig selv, tatoverer sig selv på kryds og tværs og bliver piercet de mest mystiske steder m.v. Altsammen noget de gør for at kunne mærke sig selv, eller for at flygte fra sig selv. I halvfemserne udnævnte Douglass Copeland den daværende generation til at være generation X. Den generation vi har i dag har samfundet gjort til generation emptiness (tomhed). Denne generations eneste håb er at finde deres fundament hos Gud. For Gud er ikke bange for at vise hvad Hans værdier er. Han ønsker at dele sine værdier, sin moral, sin retfærdighed med os mennesker. Så måske hvis vi kristne tager os sammen er det muligt at nå denne nye generation der står uden værdier. De unge skriger i dag på værdier, fordi andre ikke giver dem nogen. Gud har vist os kristne de sande værdier, men tør vi give dem videre? Eller vil vi heller pakke dem ind i tåbelige indpakninger så de aldrig vil blive forstået af dem der har brug for at forstå dem? Vil vi lade denne generation gå fortabt, fordi vi anså det for vigtigere at gøre kristendom kulturelt relevant, istedet for at forkynde et klart og tydeligt Guds ord?
