I USA bliver der i disse dage vist en film i biografen der hedder Expelled. Den handler om at mange forskere og undervisere der tror på skabelsensberetningen, bliver frataget deres muligheder for at forske og undervise. Det sker fordi de sætter tvivl om evolutionsteorien. Jeg har lagt en særdeles spændende trailer som du kan se her nedenunder. Traileren er rigtig godt lavet, og jeg har også hørt at den film er skruet ret godt sammen. Der skulle bl.a. være nogle ret afslørende interviews med kendte evolutionstilhængere som Richard Dawkins.

Filmen vil gerne gøre opmærksom på to ting. For det første; hvorfor er det ikke tilladt at kritisere evolutionsteorien? Er den så hellig at der ikke må sættes tvivl om den? Og for det andet; hvorfor er der ikke ordentlig ytringsfrihed for forskere og undervisere der er tilhængere af skabelsesberetningen, når de samtidig kan dokumentere de markante fejl som evolutionsteorien indeholder? Jeg glæder mig til at filmen kommer til Danmark. Selvom den går under nogle rimelig gode billetsalgstal i USA (ligger pt på top ti listen) så forventer jeg dog ikke at den kommer op i vores biografer. Men mon ikke der er et eller andet kristent distributionsselskab som kan få den tekstet til en dansk DVD-udgave?

Det er forresten Ben Stein der har lavet filmen. En embedsmand som har arbejdet for en stor del af de præsidenter der har siddet i USA siden halvfjerdserne. Samtidig har han været en mand som så vidt jeg er orienteret, har udtalt sig om rigtig mange ting i medierne igennem tiden. Ikke at det er med til at godkende ham, men det er da lidt spændende at vide.


Her er en sjov og tankevækkende plakat til filmen

Share on Facebook

6 Responses to “Må man godt ytre sig imod evolutionsteorien?”

  1. Kristoffer Haldrup Says:

    Well, den film kunne da være interessant at se en dag – som et partsindlæg.

    Ben Stein er i øvrigt ikke “embedsmand”, men er uddannet jurist og er i øvrigt mest kendt for sine bidrag til underholdningsverdenen. Han har, så vidt jeg kan se, ikke arbejdet “for en stor del af de præsidenter der har siddet siden halvfjerdserne”, men han har dog arbejdet som jurist&taleskriver for R. Nixon og bagefter G. Ford.

    -Jeg kan tilføje, at i den videnskabelige virkelighed jeg bevæger mig i til daglig på Københavns Universitet er der masser af plads til forskellighed. Men der er kun meget dårlig plads til folk, der ikke anvender god videnskabelig praksis i deres daglige arbejde, dvs de teorier som de måtte komme op med skal have forudsigelseskraft og kunne falsificeres for at blive taget alvorligt. Kritik mod eksisterende teorier som feks evolution, tyngdekraft og drivhuseffekt bliver altid taget alvorligt, hvis kritikken er bakket op af observationer eller eksperimenter der modsiger teorien.

    -Hvis nogle læsere af denne blog skulle være interesserede, er der i øvrigt i dag et spændende foredrag om stjernedannelse, planetdannelse og “råmaterialet” til liv: http://www.nbi.ku.dk/english/calendar/activities/nbl/ewine_van_dishoeck/

  2. René Vester Says:

    Tak for rettelsen Kristoffer. Jeg har måske en bredere forståelse af titlen embedsmand end dig. Men jeg er jo selv uddannet til at være det.
    Anyway, tror jeg at du har ret i, at vi ikke er ligeså lukkede overfor intelligent design tilhængere i de videnskabelige kredse i Danmark som man efterhånden er blevet det i USA. Men der er nogle tendenser som vi er nødt til at være opmærksomme på.
    Jeg vil også give dig fuldstændig ret i at det er vigtigt at forskernes tilgang til det videnskabelige arbejde skal være i orden, og at det må være det der er afgørende. Vi skulle jo nødigt ende i en Iransk lignende tilstand, hvor det kun er dem med en bestemt religiøs holdning der får lov at komme til, uden at tage hensyn til deres metodiske tilgang.

  3. Kristoffer Haldrup Says:

    Har stadig ikke fået set filmen, men det er der andre der har: http://www.expelledexposed.com/

    De er ikke imponerede…hverken over indhold eller metoder.

  4. René Vester Says:

    Hej Kristoffer
    Nu har jeg set lidt på deres side, og jeg vil godt indrømme at det kun var lidt. Men det jeg kunne se var at mine fordomme blev bekræftet. Det ligner meget en gang stråmænd de har lagt ud. Men det synes jeg selv man skal passe på med at være for hurtig med at komme med gorve anklager for. For det er ret nemt at lave en stråmand uden at man selv tænker over det.
    Anyway, det som Expelled går ud på (og jeg håber den kommer på dvd snart i DK) er at der er begrænsninger for folks ytringsfrihed indenfor undervisningssektoren i USA hvís man tror på Intelligent Design. På trods af at ID er videnskabeligt funderet. Ja jeg ved godt at der er mange der ikke mener det er det, men jeg har selv læst videnskabsteori, og jeg har endnu ikke set noget argument der holder når man sætter det op mod klassisk videnskabsteori.
    Men det er begrænsingen af ytringsfriheden for ID-tilhængere og indskrænkningen af deres jobmuligheder der er hovedbudskabet i Expelled. Hovedbudskabet er ikke om ID eller evolutionsteorien er sand. Men om der er plads til begge synspunkter i undervisningssektoren. Det burde der jo være, for det er der jo på så mange andre områder. Indenfor mit område (økonomi) er der keynesianerne og monetaristerne. De er meget uenige, men der er plads til begge alligevel. Men når det drejer sig om ID og evolution, så er der opstået en uligevægt der i USA (og andre lande) gør at der ikke er plads til folk der ikke er tilhængere af evulotionsteorien.

    Et andet element som jeg synes er spændende ved filmen er Ben Stein. Han har jo opnået en alder hvor han ikke mere ar økonomisk afhængig af andres efterspørgsel på hans kompetencer og meninger. Det gør ham interessant. For det betyder at han ikke har noget i klemme mere. En mand der ikke har noget i klemme, er i større grad end mange andre mere troværdig. Men også en farlig mand, for den mand kan sige sandheden uden at det koster ham så meget som det kan koste for andre, som har noget i klemme.

  5. Kristoffer Haldrup Says:

    “På trods af at ID er videnskabeligt funderet. Ja jeg ved godt at der er mange der ikke mener det er det, men jeg har selv læst videnskabsteori, og jeg har endnu ikke set noget argument der holder når man sætter det op mod klassisk videnskabsteori.

    Et standard videnskabsteoretisk krav til en teori er, at den skal have forudsigelseskraft og at disse forudsigelser skal kunne falsificeres – ellers er der ikke tale om en videnskabelig teori, men blot tankespind. Kan du komme med et ID-eksempel der lever op til dette krav?

  6. René Vester Says:

    Hej Kristoffer
    Undskyld ventetiden. Jeg synes du begrænser videnskabsteorien for meget, med den definition. Det er muligt at man i fysikkens verden som du arbejde i, bruger den du nævner. Men videnskabsteori er dog bredere end det. Jeg vil dog gerne tage diskussionen med dig. Men gerne udfra et nyt indlæg som jeg planlægger at lægge på i slutningen af den uge vi går ind i nu. Der vil godt nok være en video til, og generelt synes jeg ikke det er i orden “bare” at henvise til en video. Årsagen til at jeg gør det alligevel, er at jeg ikke formår at forklare det ligeså godt som det bliver gjort i videoen. Men jeg vil meget gerne diskutere udfra de ting der bliver sagt i den. Så jeg håber det er i orden, med dig at jeg fortsætter diskussionen på den måde.

    Ellers kan jeg sige at man kan bestille Expelled på Amazon. Jeg ved ikke om det er region 1 eller 2. Det har jeg endnu ikke undersøgt. Men her er linket:
    http://www.amazon.com/Expelled-No-Intelligence-Allowed/dp/B001BYLFFS/ref=sr_1_1

Leave a Reply