Obs: Dette er en artikel jeg skrev før annonceringen af Todd Bentleys separeation fra hans kone. Jeg har som regel nogle indlæg liggende som jeg kan tage af når der er ekstra travlt. Jeg har valgt at bringe den her alligevel, fordi den har et overordnet budskab som jeg ser er nødvendigt at fokusere på. Her er indlægget: 

Todd Bentley er efterhånden blevet godt og grundigt godkendt i den tværkirkelige avis Udfordringen. Det var ellers en god avis engang. Man skal ikke mere end ti år tilbage for at se en helt anden avis, hvor dem der stod for den var folk der turde sige deres mening, og sige fra, når de så noget der tydeligvis ikke var fra Gud. For Tyve år siden var den endnu bedre, og jeg kan huske det. Men i vore dage kan man læse om Todd Bentley, at vi ikke længere behøver at bekymre os om han er en falsk profet eller ej. For der har været nogle ledende forkyndere i USA som har velsignet ham (jeg har vist det før i tidligere indlæg). Der stod i Udfordringen følgende som en pastor havde udtalt:

Så behøver vi vist ikke at være ængstelige for, om Todd Bentley er af en anden ånd, når de mange ”fædre og mødre” kan indsætte ham, bede for ham og profetere over ham og dermed sige til den øvrige del af verden, at de siger godt for det der sker”

Hvad er der egentlig der står her? Jeg vil lige prøve at oversætte det til det sande budskab:

“Så behøver vi ikke mere selv vurdere om Todd Bentley er af en anden ånd. For det har andre jo gjort for os nu. Det er jo folk som alle er anerkendte, og er meget klogere end os andre, som ikke har nogen ordentlig forståelse af  Gud. Vi er jo så dumme at vi ikke formår at tænke selv. Derfor har vi fået disse kristne ledere til at tænke for os. Og hvis vi er i tvivl om det skulle være sandt, så må vi hellere omvende os, for de kristne ledere profeterede jo over Todd Bentley, mens han lå og rystede og råbte på scenegulvet”

Tillad mig at erkende at jeg bliver bare en lille smule sur over at få smidt sådan noget vrøvl i hovedet. Er det nu blevet mig forbudt at tænke selv? Er det nu blevet mig forbudt selv at vurdere udfra skriften om noget er fra Gud eller ej? Skal jeg istedet være en tomhjernet slave som bare siger ja og amen til alt hvad kirkeledere siger? I så fald så burde Luther jo bare have holdt sin mund og underordnet sig dengang. Er det da det vi vil tilbage til?

Dertil skal siges at jeg da ikke har noget tilovers for dem der godkendte Todd Bentley. Det havde jeg ikke i forvejen, og heller ikke nu. Men heller ikke om så Paul Washer, David Wilkerson eller endog John MacArthur havde sagt god for denne mærkværdige udgave at kristendom, kunne jeg have sagt god for den. For jeg tror på at jeg har fået evnen til selv at tænke, fordi Gud ønsker jeg skal tænke. Det er en gave jeg har fået af Ham.

Share on Facebook

7 Responses to “Må man godt tænke selv?”

  1. Hans Says:

    Hej Renè,

    Du bliver åbenbart ved med dine såkaldte bedømmende, men snarere fordømmende angreb. Sørgeligt, at dine indlæg næsten kun handler om alt muligt, der i din forståelse, er vrangt og farligt. Men du påstår jo, det er din kaldelse og så er det jo desværre nok umuligt at trænge igennem. Jeg er helt enig i, at det som er sket omkring Todd, ikke er heldigt, men det rokker ikke ved den kendsgerning, at Gud nu engang bruger og salver ufuldkomne mennesker. Dette er bibelen fyldt med eksempler på! Læs lige Henri Nissens leder i udfordringen i dag, hvis du ellers kan tage imod noget fra ham, med den fordømmende holdning du har udtalt om ham og avisen. Ikke så underligt at vækkelse har så svært ved at nå vore hjerter og vor nation med den holdning du og mange andre har over for kristne brødre og søstre. Hvad hjælper det, at ”prale” af sin store kærlighed til ordet og ”sandheden”, hvis man ikke kan respekterer og elske sine søskende?! Jeg betvivler ikke dine intentioner, ligesom jeg heller ikke har betvivlet Todd`s, men jeg må tilstå at jeg fornemmer en større kærlig til Jesus og Hans brud, når jeg lytter til Todd, i al hans åbenlyse ufuldkommenhed!

    Jeg ber for dig og din familie.

    Kh Hans

  2. René Vester Says:

    Hej Hans
    Tak fordi du vil bede for mig og min familie. Det er jeg da glad for at høre du vil.
    Men du glemmer helt hvad indlægget her handler om. Du synes måske det er i orden udelukkende at handle på baggrund af hvad andre siger, bare fordi de har en pastoral titel? Du synes måske det er i orden at godkende en som siger han kan tage til Himlen og tilbage når han har lyst til det. Noget han har lært af en mand som kun ville profetere over kvinder hvis de tog alt deres tøj af. Jeg taler om Bob Jones her. Er du enig i at det er i orden at anbefale en mand som slår folk hårdt i maven, og sparker gamle damer i hovedet, og ovenikøbet praler af det? Er det i orden at anbefale en mand som siger at vi skal lære engle at kende, fordi vi ikke mere har brug for at lære om Jesus?
    Jeg synes ikke det er i orden, og det er jeg vred over at man kan gøre i et så anerkendt medie som Udfordringen. De har ikke levet op til deres ansvar her. Jeg er også helt uberørt over den argumentation som der har været om at Gud har brugt det. For jeg har mødt ateister der er kommet til tro efter at have set okkulte film, som har ledt dem til at lege med det okkulte. Fordi de så blev opmærksomme på det åndelige aspekt medførte det senere at de udviklede tro på Gud, som efterfølgende drog på dem så de blev frelst. Betyder det at jeg kan anbefale okkulte film? Nej selvfølgelig ikke og ligeså tåbeligt er det at sige at det var en god vækkelse fordi Gud brugte noget af den. Hvor meget mere kunne Han ikke have brugt den hvis den havde været ledt af Ham?

    Men anyway du kan da glæde dig over at du har ytringsfrihed her på denne side, så længe dit sprog er i orden og man kan forstå hvad du skriver, og ikke lægger underlige links på. Det er mere end man kan sige om andre steder. For jeg ved at Udfordringen har fået indtil flere ting indsendt som ikke var positivt overfor Todd Bentley. Der blev så vidt jeg ved kun vist Torben Søndergårds læserbrev. Man ville hellere have det andet.

    Jeg er dog ikke færdig med at skrive om Todd Bentley, for der er meget vi endnu kan lære deraf. Du er fortsat velkommen til at læse med og kommentere. Jeg har heller ikke noget imod at blive rettet i noget hvis du finder noget der er faktuelt forkert, eller teologisk forkert.

    Jeg kan orientere dig om at jeg ikke har læst Henri Nissens Leder. For jeg abonnerer ikke længere på den avis, ligesom mange andre også er holdt op. Jeg ville ellers gerne abonnere på den, hvis den igen blev god som den har været før.

  3. Jesper Says:

    Kære Hans,
    Din holdning til Rene’s indlæg og hans motiver vil jeg afstå fra at kommenterer på, det klarer i fint selv 🙂 Men i tilfældet Todd Bentley er det mig en gåde at kristne mennesker, der kender Ordet, har studeret Skriften, står i et dagligt bønsforhold til Gud, ikke tydeligt kan se at denne mand ganske rigtigt ikke er fuldkommen, men at hans virke ikke har sit udgangspunkt i Skriften, og er falsk lære og praksis, mandens handlinger findes der ingensteder belæg for i Skriften, jeg er skræmt over den fuldstændige mangel på sund moden åndelig dømmekraft og visdom som kirkeledere, udfordringen, sunde og sande kristne udviser og tidligere har udvist, er man virkelig så forhippet på succes, er man virkelig så afhængig af undere for at tro? Er Kristi komme så tæt forestående at store dele af Kirken ikke vil lytte til sandheden, men kun til det der kildrer deres øre og øjne? Jeg frygter det og beder om besindelse på Skriftens klar åbenbaring.

  4. René Vester Says:

    Hej Jesper
    At Hans ikke bryder sig om min måde at skrive på kan jeg faktisk godt sætte mig ind i. For jeg har ikke forsøgt at gøre det meget pænt og høfligt. Men det du skriver burde lige præcis være det vi bedømte manden på. Ikke på hvad andre sagde, ikke engang på hvad jeg sagde ( det kan kun bruges til selv at finde ud af om det virkelig kan være sandt). Det vi mangler er klar bibelsk bedømmelse i denne sag. At en forkynder kan være anderledes generer mig ikke, som nogen måske kunne tro. Jeg er ikke reaktionær, men hvis en forkynder opfører sig ubibelsk og taler ubibelsk, er det så ikke også ubibelsk?

  5. Jesper Lindgren Hejlesen Says:

    I den grad, og jeg er ganske enig at formen er more or less ligegyldig, hvis det evangelium der prædikes er det fulde og dermed i overensstemmelse med Skriften.

  6. Hans Says:

    Det der bare næsten umuligt at diskuterer “åndelig bedømmelse”. For hvis man ikke er fyldt af ånden, er det umuligt at bedømme noget åndeligt, ligegyldigt hvor meget bibelkundskab man har. Hvordan kan det gå til at 1000vis af mennesker (hvoraf langt de fleste som kom til Lakeland var mennesker i fuldtidstjeneste) oplever en stærk fornyelse og længsel efter at tjene Gud mere helhjertet osv., på disse møder, mens andre kan sidde med deres bedømmende attitude og opleve at det er djævelen der er på færde? Husk på at det ikke var bibeltimer, (disse havde man jo hver dag om formiddagen) men samlinger, hvor fokus var på at tilbede og møde Jesus i al Hans kraft og herlighed. Hvordan kan mennesker der siger sig at være fyldt af Guds ånd være immune over for åndens nærvær og virke? Svaret finder man i Jesu svar til de skriftkloge og farisæerne mange steder. Som sagt før, fatter jeg ikke at man kan være i tvivl om åndens klare virke, hvis man har fuldt med i hele møder og ikke bare plukket sine indtryk fra div. Youtube Clip. Tillad mig til sidst at linke til en kommentar fra en som har været helt tæt på.

    http://www.youtube.com/watch?v=XRo4dWjjZqA

    Åben vore øjne Herre Jesus, så vi ser din herlighed!

  7. René Vester Says:

    Hej Hans
    Så har jeg set dit link, og der er ikke noget som jeg ikke vidste i forvejen. Hans argumentation kan jeg ikke bruge til noget. Specielt ikke at han var bag kulisserne og så mere end os andre. Jamen dog. Heller ikke at der var et kors på himlen. Personligt er jeg også fuldstændig ligeglad med om folk blev helbredt eller ej, for jeg ved at dem der arbejder i det okkulte faktisk godt kan helbrede folk. Men det gør dem ikke til kristne.
    Hans det er fint nok at du gerne vil have en kirke der er mere levende og vil bede for de syge. Det tror jeg du vil. Men du er nødt til at forstå at vi kan ikke have en kirke som gør dette, uden den også forkynder et klart og tydeligt evangelium. Med synd, dom retfærdighed og omvendelse. Et evangelium som giver folk en ordentlig forståelse af hvem Jesus er og hvad der skete på korset. Det fik vi slet ikke her.

    Pas forresten på med det “åndelig bedømmelse”. Jeg er enig med dig at man ikke kan bedømme uden at have ånden, men det må ikke ske uden at kende Guds ord. Det er lige præcis her mange er gået fejl. Vi bedømmer på en “åndelig oplevelse”, men glemmer at bruge Ordet.

Leave a Reply