Nej selvfølgelig må en præst ikke tale grimt, og det må vi heller ikke. Vi skal jo dømmes for hvert ord der udgår af vores mund, hvilket egentlig er ret skræmmende.

Der står i første Petersbrev 3.10

“Den, som vil elske livet
      og se lykkelige dage,
      han skal vogte sin tunge for ondskab
      og sine læber for at tale svig.”

Vogte sin tunge for ondskab, hvor gode er vi egentlig til det? Ikke særlig gode, men ikke desto mindre står det stadigvæk i bibelen. Og så betyder det at vi er nødt til at forholde os til det. Vi lærer nok aldrig at styre vores tunge fuldstændig, men vi kan blive bedre til det, hvis vi forsøger. Men jeg ønsker ikke at høre en præst tale grimt fra en prædikestol, jeg vil ikke selv tale grimt når jeg prædiker Guds ord, for det er at gøre ordet mindre værd end det er. Derfor passer jeg på med hvad jeg siger når jeg prædiker eller underviser, for os der underviser i ordet skal dømmes så meget hårdere står der i Jakob 3.1.

Men det er ofte at man hos dem der kalder sig emergents kan opleve, at det der med at tale pænt, arh det betyder ikke så meget. Tony Jones som er en af de mest fremtrædende emergents har forkyndt at bibelen er en ******* scary book ( jeg nægter endda at vise forbogstavet til det han sagde, det går over min forstand, at en præst kan finde på at tale sådan).  Han har ovenikøbet været så stolt af, at han har sagt det at han har lagt det ud på sin blog til skue for alle. John MacArthur som er en bibeltro forkynder, har skrevet en bog om emergent-bevægelsen The Truth War: Fighting for Certainty in an Age of Deception. Denne bog afslører nogle af de ting som emergent church står for. Han anklager dem bl.a. for at tale grimt (Jeg tror ikke MAcarthur siger at alle emergents har et grimt sprog, det mener jeg heller ikke selv, men jeg hører det alt for ofte). Det har den emergente fætter Andrew Jones forståeligt nok været irriteret over. Han skriver i sin blog http://tallskinnykiwi.typepad.com/tallskinnykiwi/ (sikke et langt webnavn) om MacArthurs anklage:

“Bad Language?
Well, its true there are words used in the emerging church that would have caused great offense in Spurgeon’s church of the 19th century. Or even my mother’s church. And certainly John MacArthur’s church. But its equally true that words not considered offensive in the past are forbidden today. Language changes.”

Det lyder altsammen rigtigt, hvis man ser bort fra at Andrew slet ikke erkender at det er et problem at tale grimt. Han undskylder det istedet med at vi lever i en ny tid, så nu er det åbenbart i orden at tale grimt. Jamen bare fordi andre gør det, betyder det ikke at det er i orden at jeg gør det. Bare fordi andre stjæler er det ikke i orden for mig at stjæle. Men desværre er det sådan vi tænker tit.

I det gamle Chicago var det tilsyneladende blevet legalt for alle betjente at få bestikkelse af Al Capone. Det skyldtes at man vidste at borgmesteren William Hale Thompson, fik bestikkelse af Capone. Og hvis borgmesteren måtte, så må jeg også tænkte politiet.  Det er det samme der gælder i kirken. Hvis præsten taler grimt, så begynder menigheden også at tale grimt. Men de har ingen undskyldning for vi står alle individuelt til ansvar overfor Gud. Vi kan ikke sige; det var ham den anden der begyndte. Men præsten har ikke desto mindre et ansvar, for han er jo hyrde for menigheden.

Men det vil Andrew Jones åbenbart ikke erkende. Han vil hellere bruge tid på at forklare hvorfor det er i orden at tale grimt i dag, og påstår så at John MacArthurs menighed er dybt gammeldags. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvilken forfærdelig fremtid der venter Andrew Jones og dem der følger ham i hans menighed, fordi de hellere ville lade sig forme af denne verden, end af Guds sande ord.

Share on Facebook

Leave a Reply