I 1936 var filmselskabet Universal i økonomisk krise. Man stod overfor enten at lukke selskabet ned, eller skabe et produkt der i stort tal kunne få folk ind i biografen igen. Dengang havde man ikke som i dag reklamer i biograferne. Man havde istedet flere film som man så i en pakke. De blev kaldt forfilm, og kunne bestå af en nyhedsbulletin, en tegnefilm (de gamle Snurre Snup film o.l. kommer derfra) og så en serie som man kunne se fortsættelsen af ugen efter.

Cliffhanger
Serien der fortsatte ugen efter, var ofte en actionpræget lille film, der som regel afsluttedes hver uge med en scene hvor helten så ud til helt sikkert at dø. Den måde at afslutte serierne på blev kaldt en cliffhanger, fordi den fik folk tilbage til biografen ugen efter, også selvom hovedfilmen den uge ikke havde den store interesse.

Olympisk mester i svømning
Normal var disse serier af en billig kvalitet, som var besat med andenrangsskuespillere. Universal var vant til at lave forfilm, men besluttede sig nu for at tage en kæmperisiko for at redde selskabet. De ville lave en indspilning om science fiction helten Flash Gordon (Jens Lyn på dansk). Risikoen lå ikke i at indspille filmen, men i at de satsede uhørt store summer på serien. Beløbet var så stort at hvis det ikke kom ind igen, ville det betyde døden for Universal. Det blev også den hidtil dyreste forfilmsserie dengang. Man fik så de bedste af  Universal-studiet skuespillere med i filmen, men hovedrolleindehaveren var ikke skuespiller. Han var olympisk mester i svømning og hed Larry Buster Crabbe.

Spillede med overbevisning
Når man ser de gamle film med Larry Buster Crabbe, er det fascinerende at iagtage hvor godt han spiller sin rolle. Selve figuren Flash Gordon er jo fuldstændig tåbelig, og andre der har forsøgt at spille Flash Gordon, virker også ret dumme i rollen. Men Larry Buster Crabbe spiller rollen overbevisende og entusiastisk. Man kan nærmest se, at han er blevet den karakter som han spiller. Men kigger man på de andre personer, ser man istedet at disse skuespillere som var kendte og ansete dengang, spiller deres roller elendigt. Nogen af dem virker ovenikøbet flove over at skulle spille med i noget så latterligt, som en forfilm om en utopisk tegneserie figur fra science fiction genren. Man kan næsten se på dem at de synes det er at spilde deres “fantastiske” talent, at være med i denne serie. De havde ikke fattet hvad der stod på spil. De havde ikke fattet at det var deres fremtidige arbejdsplads der stod på spil.

Succes
Universal lever den dag i dag. Flash Gordon blev en kæmpesucces. Ikke pga de mange professionelle skuespillere, og nok heller ikke pga de ret bizarre filmtricks man benyttede sig af dengang. Der er meget der tyder på, at det faktisk skyldes at amatøren Larry Buster Crabbe spillede med så stor overbevisning, at serien fik så stor gennemslagskraft. En gennemslagskraft der fik folk ind i biografen 13 uger i træk, fordi de var nødt til at se hvordan Flash Gordon blev reddet ud af uhyrets kløer, reddet fra druknedøden, fra at blive beskudt af rumskibe og meget andet.

Universal i trediverne ligner kirken af i dag

Vi står i en lignende situation i kirken i dag. Mange af de professionelle og erfarne ledere og forkyndere i dag, spilder hellere tid på at lave kirkeprogrammer, tage til konferencer hvor de kan lære kirkestrategier, og studere organisationsprincipper, og andre ting som ikke har noget at gøre med evangeliet. Man skulle tro at de føler at de er for fine til at tale og prædike evangeliet. I dag ser man mange steder at det er amatørerne i kirkerne der har overbevisningen, entusiasmen, og lysten til at prædike evangeliet som evangeliet er. Det er ofte hos de utrænede vi ser det. Det er hos dem der ikke er blevet socialiseret ind i en bestemt måde at køre kirke på, at vi flere steder i dag finder dem som har en sand brand efter at forkynde evangeliet. Og der er noget der tyder på at hvis kirken skal reddes i dag, så sker det igennem dem, og ikke igennem de professionelle kirkeledere som tror at deres smarte amerikanske kirkeprogrammer, koncepter og strategier kan give vækkelse. Vækkelse kommer ikke før Guds kirke vågner op og ser hvad evangeliet er, og er parat til at prædike evangeliet klart og tydeligt. Hvis de professionelle ikke er parat til det, så vælger Gud nogle andre istedet. Personlig vil jeg frygtelig gerne have de gamle professionelle i gang med at forkynde evangeliet igen. For deres ballast og erfaring er dyrebar.

Vær ikke som de gamle skuespillere
De gamle skuespillere i Flash Gordon, havde svært ved at se at serien blev produceret for at redde deres arbejdsplads. Mange af de professionelle i kirkerne i dag, har svært ved at se at kampen for evangeliets renhed også har betydning for deres mulighed for at være professionelle i kirken på længere sigt. Men hvis de hellere vil være som de snobbede professionelle skuespillere fra Flash Gordon, så tror jeg Gud vil vælge at benytte sig af amatørerne istedet.Det har Gud også gjort før, og det kan Han gøre igen. Tag blot og se på en ung fårehyrde ved navn David, eller en fisker ved navn Peter som bad Jesus om at gå væk fra sig, for han så ikke sig selv for værdig.

Her er et lille klip fra serien til de nysgerrige.

Share on Facebook

Leave a Reply