Jeg har det så hårdt for tiden. Jeg er stoppet på min gamle arbejdsplads, og har fundet et nyt undervisningsjob i det sekulære istedetfor. Det var ikke et valg jeg tog med glæde, men jeg kunne tydeligt se at jeg var nødt til at stoppe med det arbejde jeg havde før. Og så må man jo stoppe. Men det betyder at jeg i min ferie er nødt til at forberede mig på det nye arbejde, og det er faktisk ikke så lidt jeg skal forberede. Det er ikke nyt stof, men noget af det jeg skal undervise i har jeg ikke arbejdet med i længere tid. Så det sidder jeg og repeterer for tiden. Nogle gange bliver jeg ret irriteret over de forberedelser, fordi de kræver mere af min tid end jeg selv ønsker. Tid jeg kunne bruge på familie og venner her i ferien. Og så synes jeg godt nok at det er synd for mig selv. Uhhuhuhu.
Ja så let er det at se på sig selv og skabe en følelse af selvmedlidenhed. Det er ikke svært at nå til den konklusion at man har det virkelig hårdt. Bitte små ting, og ting der kræver lidt mere af os end sædvanligt, kan få det hele til at virke som om at livet bare er så vanskeligt. Så fortæller vi andre om det, så vi kan få deres medlidenhed, det er jo ikke altid nok at have selvmedlidenhed. Sådan tror jeg rigtig mange kristne specielt i den vestlige verden har det. Vi beklager os over højt skattetryk, benzinpriser, kedeligt arbejde, dårlig kaffe, for lidt underholdning i fjernsynet, eller for meget underholdning i fjernsynet.
Vi tror vi har det så hårdt, men vi glemmer dem der har det meget hårdere. Der er folk der pga deres tro sidder i fængsel sammen med hårde kriminelle. Der er steder i verden hvor man mister hovedet, fordi man gik fra en religion til at blive kristen. Der er steder i verden hvor kristne bliver anset for det lavest laveste og kun får de dårligste jobs, hvis de overhovedet kan få noget.
Nej jeg har det ikke hårdt. Jeg lever usædvanlig godt. At jeg er nødt til at give afkald på noget af min ferie fordi jeg skifter job, er ikke noget at klage over. Jeg tror jeg vil holde mig til Paulus ord til Thessalonikerne 5.16-18:
“Vær altid glade, bed uophørligt, sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.”
Hvis de kan holde sig til de ord og samtidig være under hård forfølgelse, så burde jeg også kunne gøre det.
Share on Facebook
