Sidste år da jeg kom i en anden kirke, prædikede jeg evangeliet til julefesten. Gamle læsere af denne blog, kan huske at det medførte at jeg blev ekskluderet som forkynder i den kirke. På trods af at jeg ikke havde prædiket noget nyt til julefesten. Jeg havde prædiket det jeg plejer at prædike, nemlig evangeliet. For hvorfor skulle man da lade være med at prædike evangeliet til en julefest. Det er jo den dag i kirkeåret hvor der kommer allerflest til kirke, det ville da være hykleri at lade være. Så hvis jeg fik muligheden igen, og vidste konsekvensen af det, så ville jeg gøre akkurat det samme igen, men muligvis bare gøre det endnu mere klart og tydeligt.
Der var dog nogen som ikke brød sig om at få evangeliet forkyndt til den fest, og de beklagede sig til menighedsledelsen, og kontaktede ovenikøbet Lars Due Christensen som er en “betydningsfuld” pinsemand, for at finde ud af hvem jeg var. Det svar man fik fra Lars Due var, at jeg var en moderne farisæer og havde en forkert selvopfattelse. Altsammen postulater som han ikke fandt behov for at dokumentere. Så derfor tog jeg ikke den anklage så alvorligt, for man har vel grund til at få begrundet en anklage. Jeg har jo læst jura i mit studie, og ved at det plejer at være tilfældet. For at gøre en lang historie kort, så endte det med at jeg blev eksluderet som forkynder i kirken, og det var faktisk en gave til mig og min familie.

En gave
Hvorfor så det? Tjah, det ville være forkert at sige at jeg opfattede det som en gave da det forestod. Men set i baglyset, var det en gave, for jeg fandt ud af to ting om den kirke som dette skete i, som jeg burde have vidst noget før. For det første viste det sig, at bibelen ikke var dens autoritet. Det fik jeg også dokumenteret sort på hvidt. For til mit spørgsmål til menighedsledelsen, om hvad jeg havde prædiket der var i uoverenstemmelse med bibelen, fik jeg at vide at det drejede sig ikke om bibelen, men om folks meninger om min prædiken. Folks meninger havde altså større autoritet end bibelen. Selv Lars Due Christensens ord, blev anset for at være troværdigt, selvom hans måde at sige det på var det rene mudderkastning. Det kalder jeg det fordi der ikke var nogen form for dokumentation, men kon negative postulater, som han ikke engang ville stå til ansvar for bagefter.
For det andet fandt jeg ud af at der var folk i den menighedsledelse som ikke engang opfattede bibelen som troværdig. “Hvad” tænkte jeg højt da jeg fandt ud af det. Hvorfor have en kirke, når man ikke stoler på at kirkens fundament er troværdigt?. Det var ganske enkelt uholdbart at man kunne sidde som leder i en kirke, og ikke tro på bibelen. Så der var bestemt ikke nogen grund til at bruge mere tid i den kirke. Jeg vil ikke engang kalde det en kristen kirke (ikke dermed sagt at der ikke findes kristne i den kirke), for hvis fundamentet ikke er troen på den Kristus som bibelen vidner om, så er det ikke en kristen kirke. Hvis ikke bibelen er troværdig, så kan vi heller ikke vide om vi kender den sande Kristus, og sandheden er at Jesus Kristus kender vi igennem Hans ord, som Han selv har sagt vidner om Ham.

Så jeg har grund til at være taknemmelig over for Lars Due Christensen. For hvis han ikke havde kommet med sine total udokumenterede postulater, så ville jeg og min familie måske kun meget sent have opdaget hvorfor en så stor del af forkyndelsen i den kirke var så elendig. Lars’s anklager gjorde at det blev tydeliggjort, at det ikke var en kirke der byggede på det kristne fundament, men var ledt af nogle ledere som havde sat sig selv over Guds ord.
I dag kommer jeg i en mindre kirke, selvom der ofte kommer flere til vore gudstjenester end der gjorde i den anden. Den har ikke en stor kirkebygning, og heller ikke egen parkeringsplads til. Men den består af folk der tror bibelen er sandheden, og at det er den vi må forholde os til som kristne. Vi tror på at julen skal være fyldt af Kristus, og ikke af kristusløs kristendom. Det var lige præcis det der fik nogen folk op af stolene i den anden kirke. Man brød sig ikke om Kristusfyldt jul, man ville foretrække en Kristusløs istedetfor, hvilket fremgik af den korrespondence der havde været fra dem der havde beklaget sig. Men Kristusløs jul kan man holde i mange kirker i dag. Så der er jo nok at vælge imellem hvis man vil det. Hvis jeg skal prædike til en julefest igen, så vil jeg gøre som sidste gang, og prædike evangeliet, for juleevangeliet er evangeliet.

Men hvis du ikke har hørt den prædiken jeg holdt sidste år, så hør den her, med ønsket om en Kristusfyldt jul, for det er i sandhed værd at fejre at Gud valgte at blive menneske.

Share on Facebook

Leave a Reply