En ting som jeg oplever skaber splittelse, er hvad forkyndelsen i kirkerne skal handle om. Det er som om at nogen steder, er det nærmest ligegyldigt hvad der bliver sagt fra prædikestolen, bare det er inspirerende og brugbart. Andre steder skal det bare have en eller anden praktisk tilgang, som hvordan bruger man sine penge bedst muligt, eller hvordan bliver man bedre til at bruge sin tid. Det vi ville kalde emnebaseret forkyndelse. Jeg har igennem et stykke tid sagt vedholdende at forkyndelsen i kirken SKAL have evangeliet om Jesus som en naturlig og central del af budskabet. Og den holdning er en som folk enten er fuldt ud enige i, eller modstander af, eller bare ikke forstår. Men jeg kan glæde mig over at det ikke er min egen idé. Men en som fremstår tydeligt, hvis man læser bibelen.

Den nemmeste måde at finde ud af at forkyndelsen handler om Jesus, og hvad Han har gjort for os, er ved at læse den forkyndelse vi ser i det nye testamente. Særligt apostlenes gerninger er god her. Vi ser eksempelvis både Peter, Paulus og Stefanus prædike der, og deres forkyndelse peger stærkt på Jesus. Men hvad så hvis vi læser i brevene? Paulus selv skriver hvad forkyndelsen handler om. Det gør han eksempelvis i  første korinterbrev hvor han skriver:

”Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.” Første korinterbrev 2.1-2.

Det her er virkelig stærke ord. Jeg er sikker på Paulus var en vidende mand, som også formåede at tale på lige fod med folk der havde høje uddannelser. Man mener jo at han havde gået på den fineste bibelskole i Israel før han blev kristen, og fået undervisning af de bedste og mest anerkendte jødiske teologer. Så jeg er sikker på Paulus var i stand til at tale smart, og overbevisende. Men der var noget der var vigtigere for ham, og det var at prædike evangeliet. Og prædike på en måde så det stod klart at vi har brug for en frelser til at betale den synd og skyld vi har overfor Gud, og at den frelser er Jesus. Det var langt mere vigtigt for Paulus at fokusere på end noget andet.

Spurgeon prædikestol

Og det skal det også være for prædikanter i dag! Hvis en prædikant mener det er fint nok at bruge en hel prædiken til søndagsgudstjenesten,på at tale om hvordan man får mere succes på sit arbejde, eller hvordan du kan få et bedre selvværd, eller at vi ikke kan være sikre på noget og heller ikke på om bibelen er rigtig og hvad der elleres kan blive sagt af tåbeligheder fra prædikestolen. Så har den prædikant misforstået Guds ord fuldstændig. For han har ikke forstået at skriften (som er den der skal prædikes over) handler om Jesus, og peger på Jesus og viser hvad Jesus har gjort, og vil gøre. Hvis han ikke kan finde ud af det, skal han hellere lade være med at prædike, for han prædiker faktisk dom over sig selv, ved at få skriften til at handle om noget andet end Jesus Kristus!

Hvis ikke præsten prædiker Kristus som korsfæstet, så prædiker han noget andet. Hvis han ikke forstår hvordan han kan prædiker Kristus som korsfæstet, så bør han træde ned fra sin prædikestol, og studere skriften indtil han kan se hvordan det hænger sammen. Hvis din præst ikke prædiker Kristus som en naturlig og central del af sin forkyndelse, og at han dermed ikke prædiker Kristus som korsfæstet, så sig det til ham. Gør ham opmærksom på det, så han må få øjnene op inden det er for sent.

Share on Facebook

Leave a Reply