I dag langfredag blev Jesus korsfæstet på Golgatas kors. Han blev anklaget af jøderne, sendt til korsfæstelse af Pontius Pilatus, og naglet fast til korset af Romerne. Men hvem var det egentlig der dræbte Jesus? For det var ikke korset der dræbte Jesus.

Det var Gud selv der dræbte sin egen søn. For vi skal ikke glemme hvad det var for et bæger Han var nødt til at tømme i vores sted, som jeg skrev om i forrige indlæg. Jesus døde jo ret hurtigt af en mand der var blevet korsfæstet. Det ser ud til at Han kun hang der en tre-seks timer. Men normalt hang man der mellem 2 og 4 dage. For så lang tid tager det at dø på et kors. Læg mærke til at romerne i Johannes 19.31-37 knuste de korsfæstedes ben inden de tog dem ned. For så kunne de hænge dem op igen dagen efter, og undgå at de flygtede. Men da de kom til Jesus kunne de se at Han allerede var død. For at teste om det kunne være rigtigt stak de Ham i siden med et spyd, og blod og vand flød ud.

Jesu hurtige død skyldes at Han blev knust af Guds vrede. For det var nødvendigt at en gik i vores sted og tog straffen på sig, så at vi kunne undgå straffen der kommer. Som Esajas skrev i 53.5:

“Men han blev gennemboret for vore overtrædelser
og knust for vore synder.
Han blev straffet, for at vi kunne få fred,
ved hans sår blev vi helbredt.”

Han bar vores synd, hvis vi vil give den til Ham. Han blev knust af Gud, så vi kunne undgå at blive knust. Lad os fly til Ham, og undgå Guds vrede, mens tid er, og holde fast i Ham og fuldføre vores løb med Ham, så vil Han holde fast i os. For hvis Gud var parat til at knuse sin egen søn i vores sted. Hvor meget mere vil Hans vrede så ikke gå ud over dem, der ikke vil forstå at de er syndere der har brug for Guds tilgivelse?

Her er nellike prædikenen hvad der også skete i disse dage på Langfredag for snart 2000 år siden. Her set igennem øjnene på Pontius Pilatus, og manden Barabbas som blev sat fri istedet for Jesus.

Share on Facebook

Leave a Reply