Sand Omvendelse

Det er en glæde for mig at stå frem og fortælle hvilken kirke jeg kommer i. Jeg og min familie kommer i en nyere husmenighed i Bjerringbro. Den kan man læse mere om på Kristuskirken.com. Årsagen til at vi kommer der, er forkyndelsen. Den er baseret på Guds ord, og er i overenstemmelse med god gammeldags reformeret kristendom. Ikke noget med nye smarte metoder, og åbenbaringer som går ud over skriften. De ledere som er i den kirke, er også folk som jeg har respekt for, og som jeg ved kender Guds ord, og sætter den på førstepladsen når problemer skal løses. Men også ledere som kan tåle at blive bedømt på Guds ord. Men jeg vil skrive mere om menigheden der en anden gang.

Hvorfor har jeg så ikke før skrevet hvilken kirke jeg kom i?
Det spørgsmål har jeg i lang tid haft det lidt dårligt med. For de to andre kirker som jeg er kommet i igennem de sidste 5 år, har været en meget blandet landhandel. Med andre ord, havde jeg svært ved at skulle sige at jeg kom i dem, og dermed næsten godkende dem som evangeliske kirker. Noget som var svært for mig, da jeg faktisk savnede evangelisk forkyndelse de steder. Derfor har jeg desværre været ret tilbageholdende med at fortælle hvor jeg kom henne. Men jeg har nu heller ikke forsøgt at skjule hvad jeg står for. Hvilket man kan høre af den første prædiken jeg holdt i den forrige kirke jeg kom i (se prædiken på dette link). Det viste sig desværre senere at den forkyndelse var der ikke plads til alligevel (se link her).

Men samtidig har jeg også gjort klart at det at komme i en menighed, er afgørende for den kristne. En kristen som ikke kommer i et kristent fællesskab, er en kristen der enten er på vej til at falde fra, eller er faldet fra. Derom står jeg fast. At man kan have uenigheder i en kirke, og være uenig med sin præst, vil altid forekomme. Det er ikke en grund til ikke at komme i en menighed. Menigheden er stadig Guds gave til den kristne.

Der kan dog være årsager til at gå ud af sin kirke, og enten finde en ny kirke, eller starte noget nyt op. Det sidste tror jeg mange er bange for at gøre, selvom det ser ud til at det er ved at være det der er allermest brug for. Min erfaring (hvad den så end betyder) har vist at det er voldsomt arbejde op af bakke at reformere en kirke. Det virker til at være langt lettere at starte nye fællesskaber op. Jeg vil ikke påstå at man skal afholde sig fra at arbejde på at reformere de kirker man er i. Det tror jeg stadig er der man skal starte. Men hvis det ikke medfører resultater og forkyndelsen istedet bliver værre, så er spørgsmålet hvor lang tid man skal tåle det. Ikke et helt let spørgsmål at svare på synes jeg.