Her er endnu en spændende video som viser lidt om hvor avanceret skabelsen egentlig er. Jeg kan bestemt godt gå med til at nogle ting bare udvikler sig heldigt. Der er jo nogen der vinder i lotto. Men hvis rigtig rigtig mange statistisk usandsynlige udfald forekommer, som tilsammen danner et perfekt mønster, så må man nå til den konklusion, at der må være en der står bag. Vidoen her handler om spætten. Den er bestemt ikke så simpel som nogen ønsker at gøre den til. Der må være en der står bag. Enjoy.

Share on Facebook

4 Responses to “Kan spætten opstå ved en tilfældighed, eller er der en designer bag?”

  1. Kristoffer Haldrup Says:

    Jamen hvis du synes det er sjovt, kan vi da godt gå igennem Exploration Films “Incredible Creatures…” een for een…

    Når det kommer til spætter, deres konstruktion og evolution er der et lille website her der viser hvorledes den lange tunge kun er en mindre variation af et princip der allerede findes i en række fuglearter: http://www.talkorigins.org/faqs/woodpecker/woodpecker.html . At sige at viden på det område bliver “suppressed” og ikke nævnes i lærebøger er en downright løgn. Feks er kapitel 10 i “VERTEBRATE FUNCTIONAL MORPHOLOGY: HORIZON OF RESEARCH IN THE 21ST CENTURY. Hiran M. Dutta andJ. S. Datta Munshi (eds.). 2001.” et review af netop spættens kranium. Derudover udkommer der en stadig strøm af artikler om den her fugl og dens evolution, men disse er i det væsentligste baseret molekylærbiologiske undersøgelser af dens gener og deres udvikling og er lidt beside the point her.

  2. René Vester Says:

    Jeg har faktisk skrevet et sted at denne uge vil der være en del om intelligent design kontra evolution. Jeg vil dog bestemt ikke vise alle film fra Exploration Film. Men der kommer nok et par mere. Den i morgen er rigtig sjov.
    Knne du ikke forklare hvad de teorier går ud på istedet for blot at henvise. Det gør det lidt nemmere at få en debat om tingene.
    Derudover handler videoen ikke kun om spættens kranie. Det er jo meget meget mere komlpliceret end det. At et kranie kan have udviklet sig er fint med mig. Jeg er ikke modstandeer af mikroevolution, men makroevolution. Det der er specielt ved spætten, er alle de helt specielle fortrin som den har, som tilsammen virker fuldstændig utroværdigt skulle være en følge af tilfældigheder. Det ligner højt udvilet design. Og jeg kan godt kende godt design fra dårligt design.

  3. Kristoffer Haldrup Says:

    Jamen jeg skal da gerne huske at komme med en lille synopsis for folk der er for…travle til at klikke på et link og læse den pågældende side. -MEN, nogle ting egner sig blot bedst til at blive forklaret med støtte i figurer og illustrationer og det er de færreste blot lidt komplicerede ting der vinder i forklaringsdybde ved, at en udenforstående (som undertegnede, eller tandlægen i videoerne) sætter sig ned og genfortæller hovedpointerne.

    Med det in mente og for at vende tilbage til det kære dyr, spætten, og dens tunge: For det første, så har han 100% misforstået anatomien – tungen kommer ud fra _undersiden_ af næbbet, ikke oversiden som han siger (sheesh, har de ikke engang haft en factchecker på den serie??). -Men han har da i det mindste ganske ret i, at tungeapparatet rækker hele vejen rundt rundt om spættens kranie (som også vist på den side jeg linker til ovenfor) hvilket da ved første øjekast virker som en…særpræget måde at arrangere tingene på. Det viser sig dog, ved nærmere undersøgelse, at denne måde at konstruere tungeapparetet på er ganske almindeligt forekommende i mange fugle (feks høns…) og at den eneste væsentlige forskel på spætter og andre fugle på dette område er længden af “thyoid-hornene”, som den del af tungeapparatet, der fæster til kraniet hedder. Og ændringer i denne længde vil for fugle med spættens madvaner give en øjeblikkelig overlevelsesfordel. -Med hensyn til de øvrige evolutionære tilpasninger til et liv som spætte vil jeg tillade mig at citere fra den linkede side: “The same creationist sources which present inaccurate information about the tongue often claim that the sheer number of adaptations found in woodpeckers provide an argument against evolution. They state that all of these adaptations would have to have came about “at the same time,” or they would all have been useless. Of course, such an argument ignores the fact that many species of woodpeckers alive today lack these adaptations, or possess them in a reduced form. ”

    Så meget om spætten. Mere generelt, så finder jeg det lidt…sørgeligt, at han i sin argumentation direkte henviser til det, der er blevet kaldet “God of the Gaps”. -Så snart der er noget der ikke let kan forklares indenfor et eksisterende teoriapparat, så MÅ der være en gud! Og det er så en gud der bliver mindre og mindre imponerende efterhånden som videnskabens forklaringsstyrke øges…

    Helt afslutningsvis på denne lange post vil jeg gentage en pointe: Evolution er IKKE bare tilfældigheder! -Ja, der er tilfældigheder og i langt, langt de fleste tilfælde vil de tilfældigheder spille ingen eller en en negativ rolle for dyret som slæber rundt på en given mutation. MEN, når de en sjælden gang imellem er positive, vil deres effekt blive forstærket mangefold, pga de overlevelsesmæssige fordele, og et naivt-kombinatorisk billede giver derfor ikke et retvisende billede!

  4. René Vester Says:

    Kristoffer jeg har fuld forståelse for at nogle ting bedst forklares ved hjælp af figurer og illustrationer. Men det er dog rart at kunne forstå hvad der debatteres om inde på siden. Hvis man så har brug for at linke til noget som komplementerer ens mening er det fint med mig. Generelt synes jeg da også at mange af vores diskussioner har været på et godt niveau. Specielt dem i starten.
    Jeg er enig med dig i at bare fordi der er noget man ikke lige forstår, ikke nødvendigvis er en godkendelse for at Gud må stå bag. Den måde at forklare uforståelige ting på har kristne nogle gange haft en lidt for hurtig tendens til. Det bryder jeg mig ikke om (selvom du muligvis synes jeg er en af dem). Men når nogle sammenhænge bliver så komplicerede som spætten, ægget, bombardierbilen, fluen, cellen osv, så er det ikke længere i orden at sige dette er sket som en tilfældig udvikling, selvom man siger det er en selekteret udvikling. Det vil jeg gerne komme med et eksempel på i næste uge. Det bliver et ret enkelt eksempel, men jeg kan godt lide at forklare nogle ting så de fleste kan forstå det. Så er der andre som jeg ikke prøver at forenkle. Men der kan vi jo være så forskellige.
    Hav en god weekend!

Leave a Reply