Hvis du ikke har hørt om Dr. Albert Mohler, også kendt som Al Mohler. Så vil jeg lige kort fortælle om ham her. Al Mohler er leder af Sydstatsbaptisterne i USA, og har flere ledende roller der. Han blev bl.a. kendt for at rydde ud blandt liberalteologerne hos sydstatsbaptisterne, og har ført rigtig meget af kirken tilbage til den sunde lære. Han turde sige hvad der var godt, og hvad der var skidt. Samtidig turde han også gøre noget ved det.

Når man hører manden, så bliver man hurtigt overbevist om at denne mand kender sin bibel, og forstår at bruge den ordentligt. Men der er særlig en ting, som Mohler har, som jeg ikke har i samme grad. Han kan sige de skarpeste, og klareste bibelske ting, på en usædvanlig flink måde. Det er meget svært at blive sur på denne mand, selvom jeg ved der er nogen der er det. Jeg ville ønske jeg kunne sige tingene ligeså pænt og rart som han kan. Han virker ikke spor provokerende, men istedetfor meget behagelig.

Det kunne jeg tænke mig var noget der også i større grad gjaldt mig. For så var der nok ikke så mange der blev sure og vrede på mig, fordi jeg skriver om det jeg gør. Men på den anden side, der var også folk i bibelens tid som kunne forkynde på måder, som var ret ligefremme i deres udtryk. Se blot profeten Elias, fåreavleren Amos, eller apostlen Peter. Så hvis de kunne, så kan jeg vel også. Vi har fået forskellige personligheder, og vi har forskellige måder at gøre tingene på. At du ikke lige taler og skriver på en bestemt måde, behøver ikke betyde at du er uegnet til tjeneste for Herren. Tag eksempelvis min kone, hun kan tale med folk om Gud, som jeg kan have meget svært at tale med om det samme. Pga at hun har en anden personlighed. Så er der nogen som jeg kan tale med om Gud, som min kone ikke ville være så god til at tale med. Vi har forskellige måder at gøre det på, og kan nå forskellige personer. Men hvad vi end gør, så lad os gøre det på bibelsk grundlag. Så det er Guds klare ord vi formidler til andre.

Har du lyst til at høre et radioprogram med Al Mohler, hvor han afslører Joel Osteen som en vranglærer, så hør nedenstående podcast. Det er rigtig god undervisning, og det bliver sagt på den sædvanlige flinke og behagelig måde som er kendetegnende for Al. Enjoy.

Share on Facebook

One Response to “Kan jeg ikke bare være en rar mand som Al Mohler?”

  1. Rasmus G. Christensen Says:

    Ja, når man hører Dr. Mohler, ved man at der endnu er mennesker, som elsker sandheden. Det gøre en “gammel” Southern Baptist, helt glad, når man ser og høre at skraldet bliver taget ud af mænd som ikke er bange for at blive lidt “dirty.”
    Danmark og europa kunne godt bruge folk, som Dr. Mohler til at rydde op i kirkerne.

Leave a Reply