I avisen Udfordringen kunne man for nylig læse en anmeldelse af Joel Osteens bog “Bliv et bedre jeg”. Den anmeldelse har David Jakobsen fra apologetik.dk lavet en anmeldelse af:

“Udfordringen har i denne uge bragt en lille anmeldelse af Joel Osteens bog “Bliv et bedre dig”. Heri har Osteen en opskrift på et lykkeligt liv, der hviler på grundlaget  “Gud har skabt mennesket med vidunderlige egenskaber. Når de frigøres, kan vi forme vores fremtid og mane alle negative og destruktive kræfter i jorden.”

  1. Fortsæt fremad
  2. Vær positiv overfor dig selv
  3. Arbejd på bedre relationer
  4. Udvikl bedre vaner
  5. Accepter at være den du er
  6. Arbejd på dit indre liv
  7. Blev ved med at være begejstret for livet

Målet med dette er at leve et sejrende liv. “Husk på at Gud har lagt alt det ned i dig, som du behøver for at leve et sejrende liv!”

Sådan en anmeldelse eller bog burde have vedhæftet en etiket om at det lovet noget det ikke kan holde. Hvis Paulus evangelium som han fik af Herren Jesus Kristus er sandt, så er Joel Osteens bog falsk. Hvis evangelisternes Jesus sagde det som de beretter at han gjorde så er Joes Osteens lære forkert. Grundlæggende så fejler Osteens bog i menneskesynet. Det er ikke at Gud ikke har skabt os til at leve et sejrende liv. Det er bare det, at vi slet ikke forstår hvad det betyder uden en forståelse af hvad det er vi skal sejre over. Og det vi skal sejre over er denne verden. Det er synden. Sejren er, som Paulus siger, at modtage retfærdighedens krone efter at have stridt troens strid. Det er ikke at leve sit bedste liv i succes og fremgang her på jorden. Prøv engang at forestille dig en af vore kristne brødre i Indien der gennemlever trængsel og forfølgelse blive givet disse råd. Intet af det ville give mening for ham. Det han kigger efter som sejr er ikke bedre relationer, at være mere positiv, men frelse ved evangeliet. Denne verden, dette liv er noget han længes efter at blive forløst fra, så han for evigt kan herliggøre Gud i Jesus Kristus, forløst fra et kød, hvori der intet godt bor.

Joel Osteen har slet ikke fattet evangeliets lære om synd, dom, retfærdighed og nåde, når han kan sige sådan noget. Der er kun én måde at blive et bedre dig på, og det er ved at omvende dig fra din synd, dit håb til dig selv, og tro på Jesus Kristus.” Læs mere på dette link til apologetik.dk.

At udfordringen kan bringe denne anmeldelse viser mere om Udfordringen, end det viser om Joel Osteen. For hvis vi kigger på hvor stort indholdet af historisk kristendom er i udfordringen, så skal man have en meget stor lup. Jeg kan dog glæde mig over at jeg ikke betaler til den tåbelige avis. Jeg vil dog gerne gøre det den dag at Henri Nissen og Svend Løbner omvender sig fra deres tåbeligheder og vender tilbage til at trykke ordentlige artikler, som har deres udgangspunkt i bibelen, og ikke i hvad en eller anden karl smart fyr har sagt og skrevet.

Share on Facebook

Leave a Reply