I sidste uge da jeg sad og arbejdede med noget, hørte jeg på DRs Jazz kanal i hovedtelefonerne. Jeg synes nogen gange at jazz og bossa nova er rart at arbejde til. På et tidspunkt hørte jeg så en ret god fortolkning af Bertold Brecht og Kurt Veills “Mack the Knife” som er fra deres teaterstykke “Threepenny opera” også kendt som “Laser og pjalter” på dansk. Så jeg gik ind på youtube for at høre andre udgaver af denne berømte sang fra 1928. Her gik det pludselig op for mig af at nogen havde fuldstændig misforstået denne sang, hvilket jeg ikke havde tænkt over før. Jeg startede med at finde en version sunget af den ellers talentfulde Ella FitzGerald. Men hun sang den som en glad jazzsang. Det samme gjorde Frank Sinatra, og den mest glade happy clappy version var af Robbie Williams hvor jeg nærmest faldt ned af stolen. Det var de samme toner, de samme ord så ja det var den samme sang. Men den fik en helt anden betydning end den oprindelige fra Bertold Brecht og Kurt Veills side.

I den oprindelige historie handler den om en morder som har fået tilnavnet “Mack the Knife” som færdes i Londons gader og gør livet utryg. Sangen lægger en tone for hele teaterstykket som dermed går ind og er med til at fortolke Brecht og Veill. Jeg er ikke enig med Brecht og Veill i deres politiske budskab i stykket, men ikke desto mindre har jeg respekt for Brecht og Veill som kunstnere. Derfor tror jeg også at de ville undre sig meget over at denne sang har undergået så stor forandring at den i dag af mange forståes som en glad sang. Det var jo en sang om en frygtet morder der gjorde Londons gader utrygge.

Det er ikke unormalt at nogen ting ændrer betydning som tiden går. Og sandheden er da også at det ikke er ødelæggende for ens liv, (heller ikke mit) at man har misforstået “Mack the Knife”. Men hvad nu når det samme sker med Guds ord? Hvad er konsekvensen af forkyndere som ændrer på Guds ords mening, ved at citere skriften rigtigt, men siger det på en måde og forklare det på en måde så meningen bliver den fuldstændig modsatte? Lad mig give dig et par eksempler.

“Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.”
Sådan skriver Paulus til filliperne i det fjerde kapitel. Dette vers er blevet misbrugt til at give os magt, og evne til at gøre både det ene og det andet. Vi er i stand til at få succes, blive rige, blive til det vi har lyst til etc. Men hvis man læser det i konteksten og tager hensyn til hvornår det er skrevet og af hvem, så giver det en helt anden og mere rigtig betydning. For Paulus sad jo spærret inde i et romersk fængsel mens han skrev brevet. Ikke noget der insinuerer at han havde succes, eller kunne blive hvad han havde lyst til, eller lignende. Det Paulus talte om var at selv når der er modstand, så formår den genfødte kristne at gå igennem det, fordi Gud giver os styrke. Hvordan kan det ellers være at kristne som er blevet tortureret til at fornægte deres tro, alligevel har holdt fast i både bekendelsen og troen på Kristus? Fordi de levede dette skriftsted ud, og Gud gav dem styrke til det.

Eller hvad med den her fra Apostlenes gerninger 2.38:”Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.” Den har diverse folk misbrugt til at sige at man SKAL døbes for at blive frelst. Hvilket er en farlig mistolkning af skriften. For vi er nødt til at forstå skriften i lyset af andre skriftsteder som handler om det samme. Lige præcis derfor er det at reformationen nåede frem til et af de fem solaer: “Frelst af TRO alene”. Det var ikke tro og dåb man fik skrevet sammen her, men TRO alene. Reformatorerne havde forstået at hvis man begyndte at fokusere på dåb som en del af det frelsende element, så ville man gå over og gøre frelsen til en religiøs gerning som man fik igennem en ydre handling. Dåb er vigtigt, men ikke frelsende. Det er en symbolsk handling som viser overfor Gud og en selv at man har begravet sit gamle liv, og opstået til et nyt. Der er ikke noget magisk i dåben som nogle folk ellers påstår. Jeg undsiger ikke hermed dåben, men siger blot at dåben er en adlydelseshandling, som er symbolsk og som Jesus har sagt kristne skal gennemgå. Men frelsende er den ikke.

For resten hvis du ikke kender “Mack the Knife” kan du høre den her i den originale version.

Robin Williams mere glade version kan du ser her, det er nærmest en helt anden sang kan du høre på trods af at det er samme toner, samme ord og samme sangtitel.

 

Share on Facebook

Leave a Reply