For nylig var der en på Facebook der henvendte sig til en af mine Facebook-venner, fordi han mente de havde bedømt en ubibelsk bog på for let et grundlag. Det havde de nu ikke. For de havde læst store dele af bogen, og det de havde læst var ikke i overenstemmelse med Guds ord. Så længere burde den ikke være. Men der er en tendens i tiden til at man ikke må bedømme noget som helst, medmindre man har læst hvert enkelt lille bogstav og tøddel, og undersøgt årsagen bag og dit og dat. Og sandt er det at nogle ting skal undersøges dybdegående inden man laver en bedømmelse. Men det er faktisk ikke altid at vi selv har brug for at udføre disse bedømmelser.

Engang var det normalt at man kunne spørge sit lederskab, hvis man var i tvivl om noget var godt eller ej, og ofte var det nok. Hvad tænker du måske lige nu, skal man ikke tænke selv? Jo, det skal man, men man kan ikke overskue alting, der er begrænsninger, og hvis man har gode ledere i kirken som passer på fårene, så vil de også være gode vejledere her. Men det er efterhånden sådan at en stor del af lederne er en flok vatnisser som kun tør advare imod bedømmelse (måske fordi de ikke selv tåler at blive bedømt). Men lad mig give dig fire eksempler. Lad mig starte med et simpelt først.
SLANGER
Min gode ven Cameron Buettel kommer fra Australien. Da de boede der var det ganske normalt at se slanger, da det sted de boede var et slangeområde. Nogle af dem var giftige, mens andre var harmløse. Hvordan skulle han nu gøre sin datter opmærksom på dette, og give hende et råd som kunne redde hende fra stor pine? Meget enkelt. Han sagde simpelthen til hende, det der er en slange, slange er BAD for dig. VERY BAD. Cameron begyndte ikke at bruge lang tid på at vise hende at den der slange var fin, og den der farlig, men den tredie kan give kløe osv.
Der er nogen ting der skal undersøges, mens andre er åbenlyse. Men hvor går grænsen for hvornår man kan bedømme noget som forkert, uden at skulle læse hvert eneste lille ord, og se på om den er skrevet poetisk, allegorisk, eller endog psykedelisk?
Hvor går grænsen?
De næste tre eksempler, må du vurdere hvornår grænsern for tilbundsgående undersøgelse bliver overskredet, måske før jeg starter, måske efter. Du må selv vurdere.
Første eksempel:
Bogen Hytten er en bog hvor en mand der har mistet sin datter, møder Gud i en Hytte. Gud viser sig som tre personer. Gud Fader er en stor afroamerikansk kvinde. Jesus en lidt afslappet tømrer, som taber mad på gulvet, og helligånden en asiatisk kvinde hvis tøj flimrer i mærkelige farver. Behøver jeg læse den bog? Er det billede som man her får af Gud ikke et brud på det andet af de ti bud?
Eller kan man nøjes med at læse en anmeldelse af den bog? Her er min anmeldse som jeg lavede efter at have fået et eksemplar af oversætteren: http://omvendelse.dk/sand/wp-content/uploads/Sandheden%20om%20Hytten.pdf
Næste eksempel
Harry Potter, er det noget man bør læse som kristen? Nogen siger det er ligegyldigt, fordi det bare er billedligt, mens andre siger det er trolddomskraft. I fald det er det sidste er bibelen klar. Trolddomskraft er noget den kristne skal holde sig fra. Behøver man læse alle syv bøger for at finde ud af hvad det handler om? Nej, man burde kunne nøjes med en af filmene. Har man set etteren, så kan man hurtigt se, at det er trolddomskraft den handler om. Så hvorfor bruge mere tid på den? Har jeg da heller ikke mere fornuftige ting at bruge min tid på? Og ville de første kristne have det godt med at se en sådan film som er så hedensk i sit verdensbillede?
Tredie eksempel
Hmm pornofilm er det noget man skal undersøge før man bedømmer dem/det? Hvad nu hvis der står på coveret til en pornofilm at denne er lavet for at inspirere folk til et bedre sexliv og giver sex en ny dimension der kan være godt for et parforhold? Kan det virkelig passe at jeg er nødt til at undersøge den film, før jeg kan konkludere at den ikke er en jeg skal spilde min tid på? Hvad siger du?
Jeg er ganske sikker på at det nok er de fleste der er enig med mig i at den sidste er gået langt over grænsen. Men hvad med de andre? Men det jeg ville vise er at der er en grænse for hvad man behøver undersøge for at kunne bedømme. Jesus sagde at et træ kendes på dets frugter. Det kan også bruges til at en bog godt kan bedømmes på dets omslag (nogen kan ihvertfald). Og rigtig mange gange er det faktisk nok. Andre gange er det ikke.
Share on Facebook

One Response to “Hvorhenne bliver grænset overskredet?”

  1. Agnete Says:

    Egentligt et meget godt emne. For hvor langt skal man gå før man kan tillade sig at bedømme noget?
    Vi gider jo heller ikke at sætte os ind i ALTING før vi bedømmer.

    Tag f.eks det nuværende valg. Her synes jeg godt man kan sætte sig helt ind i tingene før man dømmer folk.
    Thornings skattesag har haft mange angreb uden at folk har sat sig ordentligt ind i sagen. Det samme gælder socialdemokraternes angreb på andre politikere osv.

    Man savner nogle gange at de gør mere ud af det, før de angriber.

    Omend når det kommer til pornofilm, eller se andre dyrke sex, så kan jeg ikke se hvorfor det skulle være relevant at sætte sig dybt ind i indholdet af den enkelte film. Så har man jo ligesom set den 🙂

Leave a Reply