Der var en kommentar på en anden blog vedr. Todd Bentleys de problemer som har medført at Todd Bentely og hans kone er gået i gang med en skilsmisseproces. Den lød nogenlunde sådan her: hvorfor sparkede han hende i ikke bare i hovedet, og slog sig selv så hårdt at hans tænder faldt ud. Det skriver jeg ikke for at lave sjov, selvom udsagnet er lettere grinagtigt. Men det viser os noget som er meget alvorligt, og som er set før. Disse “naim it and claim it” forkyndere, siger at vi bare skal tale det vi vil have for at skabe det. Det galdt for både Todd Bentley, og Paula White som også er blevet skilt fra sin mand. Om begge fik man at vide at de igennem længere tid havde gået til parterapi, for at se om det kunne hjælpe deres kuldsejlede ægteskaber.

At de gik til parterapi i stedet for bare at tale positive tanker ind over deres ægteskab. I stedet for at tage autoritet over situationen, i stedet for at sige sheeka boom ba, i stedet for at lægge hånd på hinanden og skrige med kraftig røst BAM. At de gik til parterapi i stedet, viser to ting. For det første viser det hykleri. Ikke fordi der nødvendigvis er noget galt med parterapi. Men det viser at de ikke engang selv benyttede sig af de metoder som de påduttede andre. Det er folk der har en bekendelse som de ikke engang selv kan finde ud af at leve i. For det andet viser det, at det som de påstod virkede, ikke virker når det kommer til stykket. Alt deres Bam, al deres smarte “name it and claim it” er reelt set nyttesløse påstande som de har vist ikke virker alligevel. Det er tomme ord.

Hvad angår Paula White så vil folk stadig gerne høre hendes elendige evangelium (som ikke er et evangelium), selvom hendes liv har vist , at hendes lære ikke fungerer. Det viser blot at folk hellere vil høre løgnen, end de vil tage imod sandheden. Det bliver spændende at se hvor mange folk som også vil fortsætte med at høre på Todd, når han engang vender tilbage til kirkens scenekanter. For det er scenekanten han ønsker at være på, og lever for. Så han skal nok komme tilbage, og der skal nok være folk der stadig vil høre ham sige Bam og frigøre helbredende engle over deres liv. Selvom de godt ved at det han står og siger ikke virker, for hans eget liv vidner om at det er løgnelære han forkynder.

Share on Facebook

One Response to “Hvorfor gjorde han ikke det?”

  1. Susan Møllerskov Says:

    Var Todd Bentley en “name it and claim it” fyr? Det var jeg ikke klar over.

Leave a Reply