Der var engang hvor kristne vidste hvad det er at være en kristen. De vidste godt det ikke handlede om at vise en masse mirakler, eller have succes i erhvervslivet, eller blive en der oplever Gud sige det ene og det andet (og hvad man ellers påstår Gud har sagt). Engang handlede det at være en kristen om at gøre det som Gud har sagt i sit ord. Så hvad siger Gud at han ønsker at Hans folk? Det er faktisk meget enkelt. Vi skal leve ordentligt, ikke svæverisk, men sobert og fornuftigt. Er man en mand og er gift, så er vi kaldet til at elske vores hustru og sørge for at hun kan mærke hun er elsket og respekteret. Har man børn, så er man kaldet til at elske dem, og give dem en god sund opdragelse hvor man giver dem Guds ord, og viser dem hvordan man skal leve et ordentligt og gudsfrygtigt liv. Det betyder at man bruger tid på dem. Har man et arbejde, så er Guds vilje at man skal udføre sit arbejde ordentligt. Har man ikke et arbejde, så er Guds vilje at man skal få sig et arbejde. Hvis man ikke er i stand til at arbejde, så er Guds vilje at andre kristne hjælper en, og være taknemmelig uden at blive en klynker. Er man single så skal man søge Gud, og bruge tid på at studere skriften og bede til Ham. Skal man også give evangeliet til andre? Ja, selvfølgelig skal man det, for det er også blevet påbudt os, men det skal være sammen med det andet.


Der står ikke i Guds ord at alle skal bede for syge og opleve det ene mirakel efter det andet. Det er en misforståelse som nogle folk skaber, fordi de overfokuserer på nogle isolerede skriftsteder, som handler om specifikke mennesker, som fik et helt specifikt kald. Apostlenes tid er ovre, selvom nogen stadig godt kan lide at kalde sig apostle. Men dem som prædiker at det kristne liv skal være helt vild, og være fyldt af åbenbaringer og mirakler, skader Kristi legeme. For det betyder at mange med almindelige jobs, og almindelige familier og almindelige liv ikke føler deres liv er værd at leve. Men netop de normale liv er de mest værdifulde, mens overapostlenes liv er de mest værdiløse. Hvis blot folk vidste at det kristne liv handler om at gøre det Gud siger vi skal som mand, kvinde, ægtemand, hustru, single, barn etc og søge at give Gud ære i det, så er det muligt for kristne at leve til Guds ære, uden at få mindreværdskomplekser pga disse ”super-apostle” som ikke engang er apostle.

Vi er ikke kaldet til at leve en eller andet bizar form for kristen X-faktor tilværelse, hvor det bare handler om at være set. Alt det der se hvor god jeg er, og hvor meget Gud er med mig, er ikke andet end overåndelig narcicisme. Vi er kaldet til at pege på Gud igennem et ydmygt, og gudfrygtige liv hvor vi lever efter Hans ord, og deler det ord med andre.
Jeg startede med at skrive at engang handlede det at være en kristen om at gøre det som Gud har sagt i sit ord, men det gør det for resten stadigvæk. Det er bare vigtigt at vi finder ud af dette igen!

Share on Facebook

Leave a Reply