Der er nogen som mener at det der med trosbekendelser er spild af tid. For kan vi ikke bare tro på hele Guds ord spørger de. Jo, vi kan tro på hele Guds ord, men vi skal også kunne forstå Guds ord. Lige præcis derfor vil en trosbekendelse som viser hvad doktrinerne er, ikke være spild af tid, men en hjælp. Mange folk siger jo at de har svært ved at forstå Guds ord. De kan ikke finde ud af hvordan de skal forstå tingenes sammenhæng, skriftens oprindelige betydning, eller hvorfor man ikke bare kan tage et bibelvers ud og det gøre den til en entydig sandhed. Det kan de ikke fordi deres forhold til Guds ord, er det samme som mange har til et usamlet puslespil med 10.000 brikker. Man ser det ligger på gulvet, og kan ikke finde hoved eller hale i det. Men man ville ønske man kunne se hvordan det hang sammen.

 Hvordan samler man et puslespil?
Dengang mine børn var meget små, tog de bare nogen tilfældige brikker og forsøgte at lægge sammen. De skulle have ret meget hjælp, for at kunne finde nogen der kunne bruges parvis. Men da de blev lidt større kunne de begynde at forstå hvordan man skulle starte det rigtige sted med puslespillet, for så blev de hurtigt gode til at lægge puslespillet selv. De skulle bare finde hjørnebrikkerne, og sidebrikkerne, og få dem til at hænge sammen, før de gik i gang med de andre brikker. For når de kan få rammen til at hænge sammen, så giver det dem en mere forståelsesagtig tilgang til resten af puslespillet. Så kan de gå videre og forsøge at sætte brikker ind i rammen, som har de samme farver, og nogle tilsvarende former. Efterhånden kan de samle puslespillet, så det til sidst giver mening, og givet et rigtigt samlet billede.

Doktrinerne er hjørne og sidebrikker i teologien
Sådan fungerer doktrinerne også. Når vi kender doktrinerne, så har vi fået en forståelsesramme som giver os mulighed for at læse Guds ord og forstå Guds ord i det rigtige lys. Hov siger du nu, skal jeg da ikke forstå Guds ord, i lyset af Guds ord? Jo, det skal vi bestemt, og doktrinerne er jo også konklusioner på Guds ord, men det er konklusioner på Guds ord, som man siden starten af kirkehistorien har været enige om er sande. Det vil sige at de er områder som ikke er til diskussion, men er noget vi kan være helt sikre på. Nogen ting i Guds ord, kan vi jo være usikre på hvordan de skal forståes (eksempelvis endetiden), men ikke doktrinerne. Så hvis vi kan finde de ting i Guds ord, som vi kan være sikre på, og også være sikre på hvordan det skal forståes, så har vi fundet hjørne og sidebrikkerne til at forstå resten af Guds ord.

Hvis du ikke har læst www.tilbagetilbibelen.dk ‘s trosbekendelse, kan du se den på dette link Doktrinerne.

Share on Facebook

19 Responses to “Hvorfor er de doktriner så vigtige?”

  1. naem Says:

    *host* dåb *host*

  2. René Vester Says:

    He he tja med risiko for at ende i en irriterende debat, så er dåb en del af trosbekendelsen. Men jeg er vidende om at der er forskellige syn på dåbspraksis. Det kan jeg godt leve med. Jeg kan dog ikke arbejde sammen med folk som påstår at dåben er frelsende eller nødvendig for at blive frelst. Det er en forståelse af dåben som ligger fuldstændig udenfor og vil være i uoverenstemmelse med andre doktriner. Nemlig retfærdiggørelsesdoktrinen.

  3. Gerhardt Frank Says:

    Det kan godt være at det er godt at have Doktriner som er lavet af et menneskevæsen, for at forstå Bibelen, men der er jo også mange Doktriner som man ikke kan bruge til en døjt, især Profetinde Ellen G. White s doktriner, de skulle jo netop guide en til den rette forståelse af Bibelen, og hendes lære regnes jo for at være lige så vigtig som Bibelen i dag, 12 Milioner tror på hende og Adventistkirken, så det med doktriner og ændringer i Bibelversenes ord, så de forståes på en helt anden måde, det kan godt virke lidt for problematisk for os nede på jorden som holder os tæt til Jesus.
    Hvordan bruges Profetinde Ellen G. Whites Lære og Doktriner bedst så
    man ikke får en fordrejning af Guds ord…?

  4. Jón Poulsen Says:

    I fare for at fortsætte det, som du kalder en irriterende debat 🙂 Skriver jeg et indlæg alligevel.
    Jeg tilhører dem, som ser dåben som et nådemiddel – og altså mere end blot et tegn. Det, jeg mener med nådemiddel er, at jeg ser dåben (og prædiken og nadveren), som et middel/instrument/redskab, hvormed evangeliet bliver sereveret! Jeg mener altså ikke, at dåben som sådan i sig selv frelser, men den bringer frelsen med sig! Når Peter altså siger (1 Pet 3,21), at dåben frelser, så tror jeg det skal forstås som om, at Gud tilbyder frelsen i dåben (jf Mt 28,19; Tit 3,5; Kol 2,12 etc). Dåben er med andre ord selve evangeliets forkyndelse med vand!
    Som lutheraner tror jeg ikke, at vand i sig selv er magisk – heller ikke hvis det er velsignet eller noget i den stil – men vandet med ordet, sammen med Guds ord, er til frelse – for den, som tror!
    Og det er det andet væsentlige punkt! Naturligvis bliver jeg ikke frelst ved, at en eller andet dykker mig ned i vand og siger nogle ord – men hvis jeg tror på de løfter, som bliver sagt og er knyttet til dåben, så blir jeg frelst!
    Så vidt jeg kan se det, er det sådan bibelen lærer om både dåb og tro!
    Gud peger på tre nådemidler: 1) Det med munden prædikede evangelium (Rom 10,17), 2) Det med vandet prædikede evangelium (Rom 6,4-5) og 3) Det med Jesu blod og legeme prædikede evangelium (Matt 26,26-28)!
    Jeg blir altså frelst IGENNEM nådemidlerne, VED tro og AF nåde!!!
    Dette fører så til en anden sandsynlig uenighed mellem os 🙂
    Jeg er overbevist om, at børn kan tro! Derfor døber jeg børn, for jeg mener, at de kan tage imod evangeliet i tro!!!

  5. Jón Poulsen Says:

    Vil i øvrigt kraftigt anbefale Luthers kloge org i den store katekismus. Klik på dette link: http://lutherdansk.dk/Den%20Store%20Katekismus%20-%20dansk/Martin%20Luther%20dansk%20uden%20layout.htm#_Toc246470360

  6. René Vester Says:

    Gerhardt, sagen er den at doktriner som kan bruges ikke kommer fra mennesker, men fra Guds ord. Jeg skrev at doktrinerne er det i Guds ord som vi kan være sikker på hvordan skal forståes, fordi bibelen er så klar på disse områder. Når du tager Ellen G. Whites “doktriner” op, så er der ikke tale om bibelske doktriner, men nogle falske (en stor del af dem er) som ikke har sit udgangspunkt i bibelen, men i Ellen G. Whites personlige åbenbaringer. Jeg har læst dem og de er tossede. Syvendedagsadventisterne burde tage sig sammen og bare melde ud, at deres grundlægger var en falsk profetinde!

    Jon jeg vender lige tilbage lidt senere, jeg vil godt have ordentlig tid til at svare på det du kommer med.

  7. René Vester Says:

    Jon jeg tror også at børn kan tro. Men hvis de ikke kan artikulere sig, hvordan kan de så vide hvad de skal tro på?Artikulation og viden hænger sammen. Og her taler jeg ikke om en mundtlig artikulation. Med andre ord, jeg kan ikke tage imod frelsen på grundlag af at mine forældre bærer mig frem. Jeg kan ikke tvinge Gud til at frelse mit barn ved en dåbshandling. Derfor er der ingen frelse i dåben. Jeg kan dog måske godt gå med til at bruge ordet nådemiddel om dåben, i den sammenligning du bruger.

    Men hvorfor så blive døbt hvis det ikke har en frelsende effekt spørger nogen måske? Fordi Jesus har befalet det. Dåben er indstiftet af Ham, og hvis vi vil følge Ham, så vælger vi naturligvis også at blive døbt. Det er en adlydelseshandling, som har et symbolsk element i sig. Det element er at jeg har begravet mit liv i dåben med Ham, og med Ham opstået til et nyt liv, da jeg kom op af vandet igen. Mit gamle liv er død og begravet, jeg lever nu i Kristus Jesus.
    En kvinde fra folkekirken skrev engang til mig, at hendes nyfødte barn (jeg har fået lov at skrive det her af hende) var ved at dø. Men hun valgte at døbe barnet på hospitalet inden barnet kort efter døde. Hun skrev meget fint at hun godt vidste at dåben ikke havde nogen frelsende effekt, men at hun havde brug for at give barnet over til Gud, og dette var en måde som hun kunne vise Gud at hun bare ønskede at overgive sit barn til Ham.
    Det kan jeg godt forholde mig til, for jeg har da selv et ønske om at overgive mine børn til Gud, og at Han må tage imod dem. Hun brugte dåben som en praktisk og symbolsk mådet at gøre det på, jeg har gjort det på en lidt anden måde. Vi var begge enige om at dåben ikke frelser, men at den er bibelsk, og indstiftet af Jesus. Men når folk påstår at dåben er indgangen til frelsen, så er man på vildspor hvad enten man er barnedøber eller praktiserer troendes dåb/discipeldåb.

  8. Jón Poulsen Says:

    Jeg er glad for at læse, at du mener, at børn kan tro – for jeg har diskuteret med mange med baptisktisk dåbssyn, som ikke mener det.
    Jeg vil også gerne gøre det klart, at jeg IKKE har et symbolsk dåbssyn, men et luthersk dåbssyn. Dvs. jeg tror, at frelsen bliver skænket i dåben – jeg tror bare ikke den har nogen positiv effekt, hvis den døbte ikke modtager ‘gaven’ (evangeliet). Det er altså nøjagtigt det samme, som gør sig gældende når evangeliet blir forkyndt ved ord. I de skriftsteder, jeg henviste til i sidste indlæg, synes jeg, at man tydeligt ser, at dåben er mere end et symbol!
    Årsagen til, at en voksen kan svare på barnets vegne ved dåben, er selvfølgelig fordi at barnet selv kan tro. Men du har ret i, at et eller andet frivilligt udebliver! Og dog… forældrene vil da også prædike evangeliet med ord for sine børn, hvis de elsker dem… og tage dem med i kirke, søndagsskole etc. Altså, børnene vælger det ikke til, og alligevel blir evangeliet forkyndt for dem – og troen styrkes hos de troende børn eller fødes hos de vantro. Det samme sker også ved dåben! Derfor vil jeg meget gerne døbe børn.
    Vi ser jo også den samme praksis under den gamle pagt. Børnene fik del i pagten og blev indlemmet i menigheden, da de kun var 8 dage gamle (ved omskærelsen) – og ligesom i dag, gjaldt det også dengang, at der ikke var nogen magi over tilhørsforholdet til pagten. Men var kun ‘i orden’ med Gud ved troen.
    Og her har vi med en anden side af dåben at gøre. For jeg tror, at dåben er mere end et nådemiddel. Den er fx OGSÅ indgangen til tilhørsforholdet i menigheden (jeg tror naturligvis også, at man kan tilhøre Gud uden dåben, men dåben er synlighedens tegn). Og for mig er det af ufattelig stor betydning, at menighedens børn er fuldgyldige medlemmer og disciple, ligesom de voksne.
    På den anden side, ser det ud til, at børn i den danske folkekirke ofte bliver nærmest samlebåndsdøbte. Altså, man døber dem bare fordi det er tradition – og ser slet ikke på troen (hos fx forældrene eller fadderne, som kunne være med til at oplære den lille discipel).
    Altså, jeg praktiserer også de troendes og disciplenes dåb – jeg tror bare også, at børnene er inkluderede i den.

  9. Linealis Says:

    @René: “Jeg kan dog ikke arbejde sammen med folk som påstår at dåben er frelsende eller nødvendig for at blive frelst. Det er en forståelse af dåben som ligger fuldstændig udenfor og vil være i uoverenstemmelse med andre doktriner. Nemlig retfærdiggørelsesdoktrinen.”

    Er vi ikke enige i, at dåben er en Guds befaling? Den kan man vel ikke sidde overhørig uden at miste troen?

  10. René Vester Says:

    Dåben er Guds befaling, men det er ikke gerningerne der frelser. Men en kristen vil naturligvis også blive døbt. Problematikken kommer når man siger at det kun er en bestemt dåbspraksis som kan bruges. Du ved jeg bekender mig til den baptistiske og jeg ved du er til den lutheranske. Men det synes jeg ikke skal adskille os. Men jeg arbejder ikke sammen med betonlutheranere som påstår at man bliver frelst når bliver barnedøbt, og jeg kan heller ikke have noget at gøre med prædikanten Torben Søndergaard, som siger at dåben er indgangen til frelsen, og at det skal være ved egen bekendelse og dermed sætter tvivl om frelsen for folk som er barnedøbt. Det anser jeg for at være to grøftegravninger som ikke er opbyggelig for kristi legeme, men sætter skel istedetfor.
    Du kan forresten høre Torben sige at det er dåben der er indgangen til det nye liv i denne video på 6.40. Men okay så har han da gjort det klart hvad han mener.

  11. Jón Poulsen Says:

    Lige det her: “Problematikken kommer når man siger at det kun er en bestemt dåbspraksis som kan bruges. Du ved jeg bekender mig til den baptistiske og jeg ved du er til den lutheranske. Men det synes jeg ikke skal adskille os.” synes jeg taler imod selve ideen med vigtigheden af doktrinerne! Ok, jeg ved ikke helt, hvad du mener med ‘dåbspraksis’, men hvis det skal forstås som ‘dåbssyn’ (altså, romerks, baptistisk, luthers el. lign.), så er det da ikke underordnet hvilket et man bekender sig til?
    Er Skriften ikke klar? Er det ikke derfor vi med reformatorerne kan sige Sola Scriptura? Er den så ikke også klar på dette punkt?
    Så vidt jeg kan se, KAN man ikke fusionere det lutherske (beton eller ej) og det baptistiske dåbssyn… Hvis det lutherske da altså står på den lutherske bekendelsesgrund.
    Det baptistiske dåbssyn indikerer, så vidt jeg kan se, at børn ikke har brug for dåben (og dermed nåden)! Børn er uskyldige og rene? (dette syn modsvarer bibelens syn på børn, igen, så vidt jeg kan se (fx Sl 51,7; Rom 3,10 etc)). Eller, det baptistiske dåbssyn nægter dåben som et nådemiddel (hvilket også er imod Skriften (se tidligere indlæg!)).
    Det lutherske dåbssyn indebærer, at alle mennesker har behov for Guds nåde – uafhængigt af alder, intellegens, udseende, race etc. At dåben er et nådemiddel for alle syndere, som vil tage imod dens gave: Evangeliet!

  12. Susan Møllerskov Says:

    Baptisterne er lige så forskellige som de mange slags pærer vi bruger i Danmark. Den baptistkirke i USA jeg gik i var meget glad for, at børn kunne blive frelste og døbt, men det skulle jo være ved barnets egen bekendelse. Børn på 5 år kom til møderne og blev frelst.

    Andre baptister tror (jeg har hørt dem forkynde i radioen), at et barn ikke kender det rigtige fra det forkerte, derfor kan ikke rigtig omvende sig fra synd, så når et barn “bliver frelst”, er det bare noget det gør, uden at forstå hvad det indebærer.

    Jeg kender ikke til et såkaldt “baptist dåbssyn” udover at de mener allesammen, så vidt jeg ved, at uanset alder skal dåben ske efter man er frelst, ellers er den ikke en dåb men kun en indvielse.

  13. Linealis Says:

    @René: Jeg er lidt usikker på, hvad du mener med betonlutheraner. Mange med et baptistisk dåbssyn dømmer et luthersk dåbssyn ud fra folkekirkelig praksis. Det håber jeg ikke du gør! Jeg er ikke teolog, og tænker måske ikke så doktrinært som andre, så dette lyder måske meget postmoderne (hjælp!!!). Men jeg tror som lutheraner at troen bliver skænket i dåben. Omvendt tror jeg ikke at børn, der dør før, bliver frarøvet det evige liv, ej heller hvis Gud har skænket dem et par baptist-forældre 😉 Men jeg er enig med Jon i, at dåbssynet er en konsekvens af noget andet, og det er vel dybest set om arvesynden?

  14. René Vester Says:

    Her er hvad jeg mener og står fast på: Der er ikke nogen frelsende effekt i dåben. Det er en symbolsk handling hvor man bekender at man har begravet sit gamle liv, og opstår til et nyt. Dermed er det heller ikke en afvaskning af synder, de synder kan kun vaskes væk ved hjælp af Jesu blod, som engang for alle er udgydt på korset.
    Jeg har valgt at undgå at gå for meget i dybden om dåbspraksis, da jeg mener det er et område som splitter mere end det gavner. Jeg har ikke noget imod at folk tager diskussionen, men jeg tror der er vigtigere ting at tage op pt end problematikkerne ved forskellig dåbspraksis. Jeg ser bare at kirkerne uhyggelig mange steder ligger i ruiner, når de engang ikke i samme grad gør det mere, vil jeg godt gå ind i denne diskussion igen. Men jeg ser ikke et behov for den lige nu. Det kan vi så være uenige om det er en god idé eller ej, det må Gud dømme mig i. Det er bare sådan jeg ser det fra mit lille hjørne af kirkelivet i Danmark.

  15. Susan Møllerskov Says:

    Må jeg lige være frimodig til at udtrykke uenighed med dig, Rene? Jeg mener, at folk som læser dette blog ville meget gerne diskuttere dåben, fordi det dukker så tit op, når det ikke er hovedemnet i et indlæg. Det er bare mit indtryk, at folk virkelig har brug for at få det snakket om – det er noget som folk har på hjertet. Det var jo vigtigt nok til at mange anabaptister døde på grund af det, så jeg synes ikke, at det er lige meget eller noget, som ikke skulle begrunde splid.

  16. Linealis Says:

    @René: Dine synspunkter er på ingen måde overraskende, eftersom du er inspireret af calvinske baptister. Jeg gætter på du vil sige det samme om nadveren – dvs. at den skal forstås symbolsk. Synet på sakramenterne er netop noget af det, der adskiller lutheranere og calvinister.

    Men jeg håber ikke at nogen lutheraner vil sige, at dåben frelser! Vi er frelst ved Jesu død, men vi bliver en del af Guds rige gennem dåben.

    Af ren nysgerrighed, vil jeg gerne høre, om du har læst, hvad Luther skriver om dåben og nadveren? Fx. i ‘Troens evangelium. Ord og sakrament’ fra Credo Forlag?

    Når det er sagt, vil jeg også sige at man skal passe på at overdrive betydningen af sådanne uenigheder. Doktriner er vigtige, men det er også vigtigt at se på, hvilke konsekvenser forskelligheder får eller kan få. Her kan fx. nævnes Tulip-Calvinisternes overbevisning om at en troende ikke kan falde fra, eller at der er nogle, der er forudbestemt til frelse, og som dermed bliver frelst uanset hvad. Her ville en lutheraner typisk komme med en række kritikpunkter, som ikke altid holder i virkeligheden.

  17. Jón Poulsen Says:

    Her står lidt om den lutherske forståelse af udvælgelsen: http://lutherdansk.dk/Konkordieformlen%20-%20Kort%20Forklaring/index.htm

  18. Susan Møllerskov Says:

    Jeg har faktisk hørt det forkyndt på to forskellige anledninger af folkekirkepræster, at det er ved dåben, at man får helligånden og bliver et barn af Gud ved dåben.

  19. Jón Poulsen Says:

    @ Susan. De ord kunne jeg også finde på, at tage i min mund – men så skal det forstås på en bestemt måde. For det første ville jeg foretrække at sige “IGENNEM dåben” i stedet for “VED dåben”. Det skal forstås sådan, at man igennem dåben (og nadveren og ordforkyndelsen), at man får helligånden og barnekåret tilbudt! Men uden troen, er det fuldstændig ligegyldigt… Men hvis den døbte tror på det, som dåben lover (fx Ånden og barnekår (jf Tit 3,5)) – så får man det også.
    Altså, jeg, en folkekirkepræst, underviser gerne i, at vi får Ånden og barnekåret igennem dåben – Men ALDRIG udenom troen.

Leave a Reply