Kristeligt dagblads hjemmeside kan man i dag se en artikel om nogle “stødende” nummerplader i USA. Der er nemlig nogen som godt vil have et lille budskab på deres nummerplade, som visse aborttilhængere åbenbart føler sig stødt af. For på nummerpladen står der “CHOOSE LIFE”. Ved siden af er der så to små børnehoveder.

Det er åbenbart usædvanligt provokerende at have sådan en nummerplade på sin bil. Så nu er aborttilhængerne ved at forberede retssager imod den nummerplade. Man kan undre sig over at ingen af dem blev vrede da George Michael i 1984 i videoen “I’m your man” bar denne trøje:

At aborttilhængerne ikke gik til angreb imod Geoge Michael dengang skyldes måske, at de vidste at han ikke mente noget som helst med sin T-shirt. Han syntes sikkert bare den så fed ud. (Det kan modefolkene i dag så være uenige om). Hvis George Michael havde gået ud og sagt han var imod abort, og derfor havde taget T shirten på, så var der faldet brænde ned.

Nu kan vi så tænke; ja men det er jo de der amerikanere, de er så ekstreme. Men vi har lignende tilfælde her i Danmark. For hvor mange gange er der ikke blevet klaget over den abortmindelund som lå i Vedersø til 2007. Eller hvad med de gange at en ny abortmindelund er blevet afvist andre steder som i Esbjerg. Vi bryder os nemlig heller ikke om at blive mindet om de over 500.000 børn der er blevet dræbt i deres moders liv. Vi vil hellere have friheden til at vælge vores eget liv.

I dag er folk der taler imod abort blevet marginaliseret, og de bliver set på som tåber der ikke følger med tiden. Som folk der lever i en anden tidsalder. Men selvom vi har degraderet fosteret til ikke at være et menneske, så har vi stadig et problem. For Gud ser på det lille foster som et menneske. Ligesom Han også så på jøderne som blev dræbt i koncentrationslejrene, som mennesker. Selvom nazisterne så på dem som om de var så lavt på udviklingsstadiet, at man knap kunne kalde dem mennesker. Og var de ikke mennesker, havde de heller ikke menneskerettigheder.Det har de små fostre åbenbart heller ikke, for vi har et samfund som ikke anerkender dem som mennesker. Derfor kan vi slå dem ihjel, og sælge dem til kosmetik-industrien.

Hm, måske skulle jeg alligevel få fat i den T-shirt George Michael havde på i 1984. Det kan godt være at modeguruen Uffe Buchard vil kalde mig gammeldags og passe´ med den. Men budskabet er der ikke noget i vejen med, hvis man mener det.

Share on Facebook

Leave a Reply