Jeg går for tiden og tænker ret meget over hvordan man egentlig bliver frelst. Jeg har snakket med en del bibelkyndige personer om dette, og mange af dem har haft de samme tanker. Desto mere jeg undersøger dette kan jeg se, at vi på mange områder er gået fejl af det Gud har sagt i sit ord om dette.  Måden folk angiveligt bliver frelst på i dag ligner mere menneskers værk end Guds værk. Hvilket jeg er meget ked af at erkende.

Bibelen siger ikke at man bliver frelst ved at gentage en bøn, sådan som man gør i mange frikirker. Men den siger heller ikke noget om at man bliver frelst ved at blive døbt i vand, sådan som mange i folkekirken siger. Man bliver heller ikke frelst ved at “tage en beslutning” som nogen påstår, men jeg kan dog godt forstå deres argumenter. Og det nytter heller ikke noget blot at tro på Jesus. For selv de onde ånder tror og skælver (Jakob 2.19), og det er faktisk mere end mange mennesker gør.

Du må fødes på ny som Jesus siger til Nikodemus i Johannes 3. Den tro en frelst synder har, er en tro der er baseret på den nye fødsel. Jeg kan ikke nøjes med at tro på at der findes en Gud. Og det vil heller ikke hjælpe mig at jeg tror på Jesu død og opstandelse. Hvis du mener jeg er ubibelsk her, så læs hvad der står her i Mattæus 7.21:

“Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. “

Dette er så alvorlige ord at vi ikke må ignorere dem. Men hvordan bliver man så frelst? Frelsen er ifølge bibelen, Guds overnaturlige værk. Er man frelst er man en ny skabning, det gamle er forbi, se noget nyt er blevet til, som der står i andet korinterbrev 5.17. Jeg kan ikke vælge at blive en ny skabning på egen hånd. Det er Guds værk. Hvordan dette sker og fungerer, tror jeg er noget jeg vil komme tilbage til løbende her på bloggen. Det vil jeg gøre fordi der er så mange misforståelser om hvordan man bliver frelst. Og her er det vigtigt at vi kommer tilbage til bibelen igen. For kun der har vi mulighed for virkelig at finde ud af det.

Jeg tror ikke at jeg vil kunne komme med alle svarene på dette spørgsmålet om hvordan man bliver frelst. Men jeg tror det vil være vigtigt at komme ind på dette emne, og har derfor valgt at bruge tid på det i en periode. Normalt vil jeg kun komme ind på ting som jeg synes jeg har en tilfredsstillende viden om. Men her vil jeg nok bevæge mig ud på dybt vand, som gør at jeg ikke vil være så skarp som jeg plejer at være.Det håber jeg der er en forståelse for.

Share on Facebook

19 Responses to “Hvordan bliver man frelst? 1”

  1. Georg S. Adamsen Says:

    Du skriver, at Bibelen heller ikke siger “noget om at man bliver frelst ved at blive døbt i vand.” Men hvad mener du så, der står i Tit 3,4-7: “Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv”?

    Apostlen Peter skriver endvidere: “I er jo ikke genfødt af en forgængelig, men af en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord” (1 Pet 1,23). Guds Ord virker jo i dåben, som ikke er noget uden Guds Ord.

    Når man så tager i betragtning, at Jesus har befalet at døbe (Matt 28,18-20), er det så ikke en holdbar konklusion, at vi skal bruge dåben, fordi Gud virker frelse derigennem, men at den ikke er strengt nødvendig, fordi Guds Ord i sig selv kan genføde et menneske?

  2. René Vester Says:

    Dåben er en ydre handling som skal vise at man begraver sit gamle liv. Dåben i sig selv frelser ingen. Hvis den gjorde ville kristendommen være at sammenligne med buddhisme, hinduisme o.l. religioner. For der er det ens ydre handlinger der kan frelse en.
    Desuden er dåben ikke et bad, men en begravelse. Derfor kan vi ikke bruge det bibelvers du bruger om dåben. Men jeg kan godt forstå hvorfor du har taget det.
    Derudover er jeg helt enig med dig i at Jesus har befalet os at døbe. Men ikke for at Gud virker frelse igennem dåben. Men fordi Jesus har befalet det.
    Du må undskylde at jeg er lidt kortfattet i mine svar her. Jeg plejer at have mere tid til at svare, og håber jeg har det næste gang du kommenterer, hvis jeg vel at mærke har noget at tilføje.

  3. Georg S. Adamsen Says:

    Faktisk definerer du dåben i modstrid med det klare sted i Tit 3,4-7, som er endnu klarere på græsk. Her er det helt klart, at dåben ikke kun er en ydre handling. Det er Gud, der virker; han frelser “ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden.”

    Det er faktisk endnu tydeligere i den græske tekst, hvor der ordret står: “Men da Guds, vor Frelsers Godhed og Menneskekærlighed åbenbaredes, frelste han os, ikke for de Retfærdigheds Gerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, ved Igenfødelsens Bad og Fornyelsen[s Bad] i den Helligånd, som han rigeligt udøste over os ved Jesus Kristus, vor Frelser, for at vi, retfærdiggjorte ved hans Nåde, skulde i Håb vorde Arvinger til evigt Liv” (Tit 3,4-7). (Det er mest naturligt på grund af ordstillingen på græsk at forstå ‘fornyelsen i den Helligånd’ som parallel til ordet ‘igenfødelsens.’).

    Sammenligningen med andre religioner synes jeg ikke holder, for de har ikke Guds ord.

    Tak for kortfattede svar. Det er af og til en dyd!

  4. Martin W Hansen Says:

    Kære Georg S. Adamsen,
    nåde og fred være med dig fra Faderen.

    Det ser ud til at du hviler på en antagelse at Tit 3,4-7 samt 1 Pet 1,23 henviser til dåben i vand.

    Paulus døbte kun fåtal, Kristus døbte aldrig nogen i vand (Joh 4,2) – meget underligt hvis dåb frelser. Verdens frelser må med vilje have undgået at døbe, for at gøre det klart at dåben ikke har del i frelsen. Ja, Kristus sagde at vi må “blive[r] født af vand og ånd” for at blive frelst (Joh 3,5), men det er uberettiget at forudsætte at “vand” her betyder dåb. At gøre således vil modsige en stor del af Skriften.

    Jesus talte til Nikodemus, en rabbi for hvem “vand” ikke kunne betyde dåb (hvilket var ukendt i jødisk lov), men den ceremonielle afvaskning af en som er blevet besudlet (2 Mos 30, 40; 3 Mos 13, 15, etc.). Og det er det Kristus mente. Hans død ville gøre det muligt “at hellige den ved at rense den [Kirken] i badet med vand ved ordet [om evangeliet] (Ef 5,25-27). Kristus sagde, “I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer.” (Joh 15,3). Ligesom Kristus, kæder Paulus vand og Ånden sammen, “det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden” (Tit 3,5). Vi bliver født på ny af Helligånden og af Ordet eller Guds evangelium, hvilket undertiden kaldes for “vand” pga. dets rensende kraft. Som Peter sagde, “genfødt af … Guds levende og blivende ord” (1 Pet 1,23).

    Må Herren Jesu Kristi Ånd lede dig og fylde dig med visdom, kh
    Martin

  5. René Vester Says:

    Til Georg S. Adamsen
    Jeg har to komentarer til dig, en kort og en lidt lang.

    1/ Årsagen til at jeg nævner de andre religioner var at for dem kan ydre handlinger frelse. Men for den kristne er det ikke ydre handlinger. For vi kan jo ikke gøre os selv gode nok i Guds øjne.

    2/Jeg har nu læst grundteksten igennem. Men jeg kan stadig ikke se at skriftsstedet titus 3.4-7 har noget med dåben at gøre. Hvis jeg skulle finde et andet skriftssted der komplementerer Titus 3.4-7 skulle det være første korinter 6. 9-11:

    Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.

    Her står der at de blev vasket reneved Herren Jesu Kristi navn og Guds ånd. Det er ikke dåben der er tale om her, men den nye fødsel som sker ved omvendelsen. Dåben er ikke en renselse, men en begravelse. Det er også det der står i Romerne 6. 3-4

    Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.

    Når dåben er en begravelse og ikke et bad, kan vi ikke bruge Titus 3.4-7 til dette. Vi er nødt til at have en ordentlig hermenuatisk tilgang til skriften, hvilket jeg er sikker på du er enig med mig i. Her kan vi have en tendens til at læse bibelen i vores kirkeretnings lys, eller et nutidigt kulturlys. Men bibelen skal læses i Guds lys. Det tror jeg vi gør bedst ved at forstå versene i den sammenhæng de står i og vurdere hvorfor det blev skrevet, (hvem er modtageren) og ved at forstå dem i lyset af andre skriftssteder der komplementerer teksten. Jeg mener selvfølgelig også at det er godt at bede helligånden om hjælp til at forstå teksten. Men mener ikke at helligånden vil modsige den gamle mening som var den oprindelige.

    Jeg vil i et senere afsnit komme mere ind på første korinter 6.9-11, da jeg kan se at her er der en vigtig af hvad det betyder at være født på ny.

  6. Georg S. Adamsen Says:

    Kære Martin W. Hansen

    Tit 3,5 taler klart om badet eller afvaskelse (græsk loutron, som egentlig betyder en afvaskning), genitiverne palinggenesias og anakainôseôs samt genitivleddet pneumatos hagiou betyder det bad, der er defineret ved at være genfødelse og fornyelse, som Helligånden udfører.

    Også Eph 5,26 bruger samme ord, hvor det beskrives med tou hydatou en rhêmati. Det udtryk betyder det vandbadet i/ved ordet.

    Det er ikke nogen antagelse, at disse to steder handler om dåbens vand. Ordet loutron har med afvaskning at gøre.

    Jeg “antager” derimod ikke, at 1 Pet 1,23 handler om dåben i vand. Jeg skriver faktisk direkte, at det er Guds Ord. Skriften lærer ikke, at det kun er dåben, der genføder, men at såvel dåben med vand og Guds ord og Helligånden samt Ordet selv kan genføde et menneske ved skænke det tro og tillid.

    Det er rigtigt, at Paulus kun døbte få i Korinth, men de blev døbt (1 Kor 1,13-17 og 1 Kor 12,13). Også 1 Kor 6,11 handler om dåben. Det skal jeg komme tilbage til i svaret til René Vester.

    Det er jo rigtigt, at Jesus ikke selv døbte, men det gjorde Johannes Døberen (deraf hans navn), og hans dåb var med vand, og den var en evangelisk dåb til syndernes forladelse. Jesu døbte ikke selv, men hans disciple gjorde, som der står i det selvsamme vers, som du citerer. Så hvorfor er det underligt, at Jesus ikke selv døber, når hans disciple gør det? De handler jo i hans sted og på hans vegne. Disciplene var jo apostle (Mark 3,14), og ordet apostel udtrykker præcist, hvad de var: nogle, der var udsendt på hans vegne for at tale og handle, som om det var ham selv.

    Derfor tjener det, at Jesus ikke selv døbte, ikke som noget argument for, at dåben ikke var nødvendig. En anden sag er, at jøderne jo havde forløberen for dåben, nemlig omskærelsen. Men Bibelen lærer ikke, at dåben er absolut nødvendig. Ordet kan frelse et menneske. Men det betyder ikke, at man skal bortforklare, at steder som Tit 3,4-7 handler om dåben.

    Så henviser du til, at Nikodemus ikke ville have kunnet forstå “vand” som en henvisning til dåben. Det er ikke et holdbart argument. For Johannes Døberen døbte, inden Jesus trådte offentligt frem. Jesus blev jo døbt af Johannes Døberen. Og hele Jerusalem og Judæa vandrede ud til Johannes for at blive døbt. Så der er faktisk ikke nogen grund til at hævde, at Nikodemus ikke skulle kunne forstå, at Jesus talte om dåb, når han talte om at blive født af vand og Ånd.

    Du hævder, at “vand” ikke kan betyde “dåb”, fordi en sådan tolkning modsiger store dele af Skriften. Og hvor gør Skriften det henne?

    Så jeg konstarerer, at du vender tingene på hovedet for at undgå, at vand betyder vand, men ikke vand alene, men vand sammen med Guds ord.

    Med venlig hilsen

    Georg S. Adamsen

  7. Georg S. Adamsen Says:

    Kære René Vester

    Jeg er enig i, at 1 Kor 6,11 også handler om dåben. Jeg er også enig i, at det drejer sig om den nye fødsel. Men hvorfor mener du ikke, at 1 Kor 6,11 handler om dåben? Jo, siger du, fordi “Dåben ikke er en renselse, men en begravelse”. Ja, dåben er også en begravelse af det gamle menneske. Men det betyder ikke, at det ikke er en renselse. Men det er en renselse fra synd. På samme måde døbte allerede Johannes Døberen med dåben til syndernes forladelse (Mark 1,4; Luk 3,3), og Peter siger nøjagtig det samme i ApG 2,38. Peter svarer på deres spørgsmål om, hvad de skal gøre, nu de ved Peters prædiken har forstået, at de også er syndere. Peters svar er, at de skal omvende sig (her i den såkaldt smalle betydning, dvs. om syndserkendelse og syndsbekendelse), lade sig døbe i Jesu Kristi navn “til jeres synders forladelse”. Det sidste betyder, at de får syndernes forladelse gennem dåben. Desuden får de Helligånden som gave.

    Jeg er enig i, at vi skal have en ordentlig hermeneutisk tilgang. Men det betyder netop også, at en ensidig definition ikke kan bruges til at “tolke klare ord væk”. Det mener jeg faktisk, at du gør. Man kan også sige, at du bruger logikken forkert. “Når dåben er en begravelse og ikke et bad, [så] ….” Men dermed forudsætter du, hvad du i stedet burde påvise. Og at der i Ef 5,27 og Tit 3,5 er tale om vand – men ikke kun vand, men vand og ordet og Åndens gerning gennem vand og ordet – det er ikke nogen tolkning. Det er, hvad ordene siger.

    Jeg synes i øvrigt, du er upræcis i dine hermeneutiske bemærkninger, men det har jeg ikke tid til at kommentere meget på. Vi skal læse Bibelen ud fra de steder, er er klare og uimodsigelige (hvilket ikke betyder, at folk ikke kan (finde på at) modsige dem, emn at de ikke kan gøre det med rette). Bibelen, Guds Ord, er det lys, der lyser for os. Sammenhængen er en stor hjælp, men hvem modtagerne er, og hvorfor det blev skrevet, kan ikke bruges til at tilsidesætte klare steder.

  8. René Vester Says:

    Kære Georg
    Det er en stor glæde at læse dine kommentarer. For jeg glæder mig altid over at møde folk som har gransket og udforsket Guds ord og som kender nogle af dybderne, og ikke kun har nøjedes med at kradse i overfladen. Det er vi altfor mange der nøjes med. Trist.

    Jeg er dog stadig ikke enig med dig i at vi kan sige at både bad og begravelse kan bruges om dåben. Jeg mener heller ikke at de skrifsteder du henviser til om bad og renselse har noget med dåben at gøre. Når dåben bliver nævnt i bibelen og forklaret samtidig så er det som en begravelse.
    Din henvisning til det Jesus siger i Johannes 3 til Nikodemus i din kommentar i det andet indlæg om “Hvordan bliver man frelst 2” er jeg heller ikke enig i. Jeg synes at se at der her er tale om den fysiske fødsel, som bliver sat i forhold til den åndelige fødsel. Men det er ikke noget jeg har undersøgt så nøje endnu. Så den vil jeg godt vente med at komme ind på.
    Jeg er dog ret sikker på at vi kan være enige om to ting. 1 Omvendelse er nødvendigt for at kunne få frelsen fra Gud igennem Jesu værk på korset, og 2 dåben er indstiftet af Gud, og derfor skal vi døbe.

  9. Martin W Hansen Says:

    Kære Georg,

    “Så henviser du til, at Nikodemus ikke ville have kunnet forstå “vand” som en henvisning til dåben. Det er ikke et holdbart argument. For Johannes Døberen døbte, inden Jesus trådte offentligt frem. Jesus blev jo døbt af Johannes Døberen. Og hele Jerusalem og Judæa vandrede ud til Johannes for at blive døbt. Så der er faktisk ikke nogen grund til at hævde, at Nikodemus ikke skulle kunne forstå, at Jesus talte om dåb, når han talte om at blive født af vand og Ånd.”

    Argumentet er holdtbart idet dåben ikke er en del af den jødiske lov, som Nikodemus kendte, han var Rabbi. Vil du da sige at folk der blev døbt af Johannes Døber blev født på ny?

    Jeg er pt ved at arbejde på en artikel der behandler emnet og poster linket til den her, når jeg er færdig. Men jeg vil gerne dele en enkel men central passage som afviser at man bliver født på ny ved dåben, hvilket er, “Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, v5 gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst – v6 og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus, v7 for i de kommende tidsaldre at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus. v8 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. v9 Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. v10 For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.” (Ef 2,4-10). Læg mærke til at man bliver frelst (født på ny) ved troen alene ikke ved gerninger (dåbshandling).

    I Jesu glæde, kh
    Martin

  10. Martin W Hansen Says:

    Kære Georg,

    “Det er ikke nogen antagelse, at disse to steder handler om dåbens vand. Ordet loutron har med afvaskning at gøre.”

    Jo det er en antagelse, for det er Ordet samt Ånden der vasker ikke dåben i vand. Læg fx mærke til hvordan Ordet bliver sammenlignet med vand i Ef 5,25-27, ” Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den v26 for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet, v27 for at føre kirken frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri.”

    I Jesu fantastiske nåde, kh
    Martin

  11. Georg S. Adamsen Says:

    Kære Martin,

    Faktisk er der ikke tale om en sammenligning mellem Ordet og vand i Ef 5,25-27. Der er tale om, at begge dele er der: i vandbadet (som det græske bedst oversættes med) med eller ved ordet.

    Desuden har selve ordene ‘at døbe’ og ‘dåb’ at gøre med vand. Nogle steder gøres det helt klart, at der også findes en dåb, der ikke indebærer vand: Matt 3,11 (og parr.). Det drejer sig om udgydelsen af Helligånden på pinsedag, som ApG 1,5 klart viser.

    Din afvisning holder derfor ikke vand. 😉

    Mvh. Georg

  12. Georg S. Adamsen Says:

    Kære René

    Tak for de venlige ord.

    Jeg konstaterer også, at vi ikke endnu er enige, men vi er vel enige om, at det er Skrift-argumenter, der skal afgøre, om man er enige med en anden, ikke? Jeg kan ikke komme bortfra, at du ikke argumenterer for, hvorfor min fortolkning af stederne ikke er korrekt. Jeg synes, du må kigge nærmere på, om du ikke argumenterer i en cirkel.

    Mth. til Joh 3 er det rigtigt, at den fysiske fødsel sættes i forhold til den åndelige fødsel. Men det er jo netop pointen, at Gud faktisk virker den åndelige fødsel. Det kan vi mennesker overhovedet ikke (jf. Joh 1,12f). Læs dertil Luthers Om den trælbundne vilje.

    Om vi er enige om de to punkter, du nævner, kommer nok an på, hvad du mener med omvendelse. Som Joh 1,12f og andre klare steder viser, magter vi det ikke selv. Jeg henviser igen til mit første indlæg.

    Mvh. Georg

  13. Georg S. Adamsen Says:

    Kære Martin,

    Mht. dit indlæg af 19.2 kl 23.46:

    Det er ikke ud fra NT holdbart at lægge farisæernes og de skriftkloges forståelse af loven til grund for, hvad Jesus har ment, heller ikke i sin natlige samtale med Nikodemus.

    Men når det er sagt, er det jo klart, at Nikodemus netop adskilte sig fra mange af de øvrige jødiske rabbier.

    Ja, dem, der har fået syndernes forladelse og fået tilregnet retfærdigheden er født på ny, hvad enten det drejer sig om Abraham eller f.eks. Paulus. Paulus’ argument i Rom 3-4 er jo netop, at Abraham var forbillede på de troende. Dem, der var døbt inden Jesus gav dåbsbefalingen i Matt 28,18-20, blev jo heller ikke døbt igen. Nogle af dem blev udrustet med Helligånden på pinsedag, men det er som nævnt i en anden kommentar noget helt andet.

    Troen er ikke noget, der f’ørst kommer med Det nye Testamente. Gud har skabt troen ved sit Ord siden løftet til Adam og Eva (1 Mos 3,15). Heldigvis, for så var ingen blevet frelst i tiden indtil Det nye Testamente kom.

    Du henviser til Ef 2,4-10, men der er en forudsætning, du ikke har ret i, og som vælter hele dit argument. Du siger, at dåbshandlingen er en gerning. Men det er ikke en gerning i betydningen lovgerning. Det er netop Gud, der handler i dåben ved sin Ånd (jf. igen Tit 3,5). Tilsvarende bliver et menneske jo heller ikke omvendt af prædikantens tale, selv om det da er en handling, på samme måde som dåben er en handling, der udføres af mennesker. Det afgørende er, at Gud virker gennem sit ord, uanset om der er tale om Ordet, Ordet og vand (i dåben) eller Ordet og vand og brød (nadveren).

    Mvh. Georg

  14. Martin W Hansen Says:

    “Faktisk er der ikke tale om en sammenligning mellem Ordet og vand i Ef 5,25-27. Der er tale om, at begge dele er der: i vandbadet (som det græske bedst oversættes med) med eller ved ordet.

    Desuden har selve ordene ‘at døbe’ og ‘dåb’ at gøre med vand. Nogle steder gøres det helt klart, at der også findes en dåb, der ikke indebærer vand: Matt 3,11 (og parr.). Det drejer sig om udgydelsen af Helligånden på pinsedag, som ApG 1,5 klart viser.

    Din afvisning holder derfor ikke vand. 😉

    Mvh. Georg”

    Jo, afvisningen holder såmænd vand, det er Ordet som renser kirken, når en Kristen høre Guds Ord og forandre sig så virker Guds ord som rensende vand, det er en sammenligning, “for at hellige den [Kirken] ved at rense den i badet med vand ved ordet”. Læg mærke til hvordan Herren Jesus Kristus sammenligninger Ordet med vand, “Jesus sagde til ham: »Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle.«” (Joh 13,10), ” I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer.” (Joh 15,3).

    Jeg tror det vil give mere mening for dig, når du får læst hele artiklen jeg arbejder på om dåben med vand og at blive født på ny.

    Der er detsværre ingen som bliver født på ny ved at få hældt vand i hovedet, hverken som spæd eller som voksen. Kun Guds Ord og Hans Ånd kan føde et menneske på ny.

    I Jesu glæde, kh
    Martin

  15. Martin W Hansen Says:

    Kære George,

    “Du henviser til Ef 2,4-10, men der er en forudsætning, du ikke har ret i, og som vælter hele dit argument. Du siger, at dåbshandlingen er en gerning. Men det er ikke en gerning i betydningen lovgerning. Det er netop Gud, der handler i dåben ved sin Ånd (jf. igen Tit 3,5)”

    Din egen forudsætning af at en dåbshandling ikke er en gerning vælter dit eget argument 😉 Tit 3,5 henviser ikke til dåben i vand.

    Det ser ud til at være klart at folk måtte blive født på ny i GT, jævnfør Jesu Kristi lære til Nikodemus, Nikodemus burde have vist dette, ikke på grund af Johannes dåb, men på grund af loven som han er oplært i, en ydre omskæring hjælper intet hvis ikke hjertet bliver omskåret (5 Mos 30,6). Hvilket viser klart at det ikke har noget med dåb at gøre, altså en begravelse frem for en rensning, det er ikke noget Nikodemus har forudsætning for at vide, men han burde vide at man må blive født af vand (Guds Ord) og Guds Ånd.

    Blev Abraham fx døbt? Hvad med Adam og Eva?

    I Jesu glæde, kh
    Martin

  16. Martin W Hansen Says:

    Kære alle sammen,

    Her er artiklen jeg arbejdede på at få oversat til dansk, Født på ny ved dåbshandlingen? (http://jesufrelse.dk/content/view/33/)

    I Jesus,
    Martin

  17. Georg S. Adamsen Says:

    Kære Martin (ikke Martine, ligesom jeg ikke hedder George)

    Mht. til Ef 5,25-27 så forsøger du at gøre noget, der ikke er holdbart. Du taler om en sammenligning. Men der er ikke nogen sammenligning på det sproglige plan. Det, du hævder, er en sammenligning, er, at du tager et andet sted (Joh 13 og Joh 15), som i øvrigt også taler om både vand og ord – nemlig vand sammen med Jesu ord – og bruger til at borttolke Paulus’ klare ord i Ef 5. Men så har du bevæget dig op på et plan, hvor det er din forudfattede teologi, der bestemmer, hvordan Ef 5,25-27 skal forstås.

    I dit seneste indlæg (20.2 kl 17.08) gør du det samme med Tit 3,5. Du benægter, hvad der direkte står. Det kan du kun gøre, fordi du mener, at du kan tage et andet sted og bruge som nøgle – i direkte modstrid med, hvad ordlyden i Tit 3,5 faktisk siger.

    Det er helt korrekt, at folk måtte blive født på ny, også i GT. Det er også helt korrekt, at det er Guds ord. Men dåben er heller ikke dåb uden Guds ord. Så er det bare leg med vand (eller bedrag).

    Eftersom dåben ikke var indstiftet på GT’s tid (se dog 1 Kor 10,1-4), så siger det sig selv, at det at blive at født på ny ikke altid og ikke kun kan ske ved dåben. Men dåben er ifølge den direkte ordlyd i Tit 3,5 en genfødelsens bad.

    “Abraham troede Gud, og han (Gud) regnede ham det til retfærdighed,” siger 1 Mos 15,6. Abraham var følgelig født på ny, ikke ved loven, men ved evangeliet. Nikodemus burde have vidst det fra Det gamle Testamente. Deri er jeg enig. Men mange jøder troede, at det var omskærelsen og lovoverholdelsen, der gjorde dem til jøder. Det er det ikke. Det er troen (Rom 2,17-29).

    Hvad Nikodemus derimod kunne have som forståelsesrarmme for Jesu undervisning i Joh 3, var den dåb, som såvel Johannes som Jesu disciple udførte. Som jeg også har skrevet ovenfor.

    Du slutter fra, at der i GT er tale om genfødselse eller en hjertets omskærelse uden dåb til, at det så slet ikke har noget med dåb at gøre. Det er en misforståelse. Det er for det første en misforståelse af omskærelsen, for omskærelsen var ikke kun en fysisk omskærelse, løsrevet fra Guds ord og løfte. Omskærelsen udvirkede faktisk, at man blev sat ind i nådesforholdet til Gud. Nogle – jeg siger ikke, at du gør det – vil mene, at den gammeltestamentlige omskærelse er en omskærelse, der sætter den omskårne ind i en relation, som forpligter den omskårne på at holde (hele) loven. Det gør Paulus kraftigt op med, og deri tolker han GT korrekt. Jeg har skrevet om det i en artikel (Georg Stubkjær Adamsen, “Omskærelsen hos Paulus: En epangelisk (sic) og kristologisk tolkning.” Tidsskrift for Teologi og Kirke 74, nr. 1 [2003]: 21-35).

    Omskærelsen er imidlertid et forbillede på dåben. Det fremgår ikke mindst af Kol 2,11f. Her taler Paulus i v. 11 om en Kristus-omskærelse – der ikke som den gammeltestamentlige omskærelse er fysisk. I v. 12 gør Paulus det helt klart, at det skete, da eller ved, at de de blev begravet med Kristus i dåben (Paulus bruger ordet baptismos) og også oprejst med ham.

    Abraham blev ikke døbt, men han blev genfødt ved Ordet og løftet, akkurat som det skete med Adam og Eva. Der var ikke indstiftet nogen dåb. Men derfor er det heller ikke noget argument imod, at Gud i dåben gør dét ved sit Ord og sin Ånd, som Joh 3,5; Ef 5,25-27; Tit 3,5 og Kol 2,12f faktisk siger.

    Mvh. Georg

  18. louise Says:

    hvordan bliver man frelst

  19. René Vester Says:

    Hej Louise
    Jesus selv svarer meget enkelt på dette. “Omvend jer og tro på evangeliet” siger Han i Markus 1.15.
    Omvendelsen kan kun forekomme hvis Gud kalder på os, for der er intet i os selv der ønsker at søge Gud. Vi søger måske noget religiøst, men ikke den sande Gud. Når Gud drager på os, så kan vi omvende os, og blive født på ny. Og når Gud kalder, så er man ikke i tvivl om det. Man kan måske godt ønske man var i tvivl. Men reelt set ved man at det er Gud der taler. Det gør Han ved sin Helligånd der overbeviser os om synd, og peger på Jesus der tog vor synd på sig. For kun hus Jesus er der frelse.
    Du er velkommen til at spørge om mere hvis der er noget du ikke synes jeg forklarer tilfredsstillende her.
    MVH
    René

Leave a Reply