I de to første dele af serien blev det forklaret at vores faldne natur gør, at vi ikke kan komme til Gud i egen kraft. I tredie og fjerde del gennemgik jeg forkyndelsens og Helligåndens betydning, for hvorledes vi bliver i stand til at komme til Gud. Jeg har lagt linkene nederst i indlægget.

Mirakel
At blive født på ny er noget overnaturligt. Det er et mirakel der sker, når et menneske der ifølge bibelen er dødt i sine overtrædelser, bliver født på ny, og bliver levende igen. Det er et meget større mirakel end de største helbredelsesmirakler (selv de dokumenterede). Charles Spurgeon sammenlignede det med at hvis man havde en sulten gris der var i gang med at spise grisefoder, og man kunne forvandle grisen til et menneske med et knips. Så ville mennesket pludselig stå med hovedet nede i et grisetrug, og med det samme erkende at det her ikke er menneskeføde. Han ville derfor spytte grisefoderet ud omgående, og søge efter menneskemad istedet. Det er et rigtig godt billede på hvad der sker i den nye fødsel. Når vi bliver født på ny, kan vi ikke leve som verden gør mere. Synden som vi før holdt af, kan vi ikke leve i mere. Vi fejler ja, men kan ikke leve en syndig livsstil.

“Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!” Anden korinter 5.17

Læg mærke til at der står SE, noget nyt er blevet til. Det er altså synligt for andre at der er sket noget. Den nye fødsel er så markant for den det er sket for, at det er noget man kan se. Jeg kan huske da jeg gik på en kristen efterskole som ung uden at være kristen. Der var der nogle elever (og lærere) som var så markant anderledes, og var det på en måde at jeg bare kunne se at de var blevet forvandlet på et tidspunkt. De levede ikke deres egne liv, men liv der tilhørte Gud. Selvom jeg ikke lige havde set hvordan de havde været før deres omvendelse, så var det tydeligt for mig at der var sket noget afgørende i deres liv engang. Det var synligt.

På et eller andet tidspunkt i menneskers liv, vil Gud kalde på dem. Vi mennesker kan ikke selv bestemme hvornår det vil ske. Men der står i bibelen at Gud vil udgyde sin ånd over alt kød (Joel 3.1). Men vi ved også at det er ikke alle mennesker der bliver født på ny. Der er folk der siger nej, og der er folk der siger ja. Lad mig vise to eksempler. I Lukas 7.30 har Jesus lige talt om Johannes Døberen. Hvorefter der står:

“Men farisæerne og de lovkyndige forkastede Guds plan med dem og lod sig ikke døbe af ham.”

Her er det ret interessant at læse at det var Guds plan de forkastede. Det var ikke bare en idé de forkastede, men Guds plan. Når det står sådan her, kan vi godt konkludere at de udemærket vidste at det var Guds plan. Men den passede ikke ind i deres egen plan, og de forkastede den. En dag vil folk stå foran Guds domstol, hvor de vil stå uden mulighed for at forsvare sig, fordi de med al tydelighed kan se at det var dem, der forkastede Guds plan. Ikke Gud der forkastede dem, for de var forkastet i forvejen. De vil ikke have nogen undskyldning overfor Ham.

Det andet eksempel er fra Apostlenes gerninger 16.13-14. Der fortæller Lukas at han og Paulus talte med nogen i Filippi.

“På sabbatten gik vi ud gennem byporten og langs med en flod, hvor vi mente, der var et bedehus. Dér satte vi os og talte med de kvinder, der var forsamlet. Og en gudfrygtig kvinde ved navn Lydia, en purpurhandler fra byen Thyatira, lyttede til alle Paulus’ ord, og Herren åbnede hendes hjerte, så hun tog dem til sig.”

Her har vi en kvinde som får forkyndt ordet, og Helligånden virker. Men hendes reaktion var anderledes end farisæernes og de lovkyndige. Det var det samme evangelium, og det var den samme Helligånd. Men Lydia valgte at tage imod budskabet, dag Gud havde gjort hende i stand til det. Farisæerne og de lovkyndige var i stand til det, af samme grund som Lydia var i stand til det, men valgte anderledes.

Hvem har æren?
Her er det meget meget vigtigt at vi holder os helt klart at det ikke var Lydias valg der frelste hende. For vi kan ikke selv tage æren for vores frelse. Det var Gud der havde gjort hende i stand til at overgive sit liv til Ham. I sig selv, ville hun aldrig have søgt den sande Gud, men et billede af gud som var tilpasset hende selv. Hun var ligeså stor en fjende af Gud som farisæerne og de lovkyndige.  Hun valgte dog alligevel at høre på Gud, og forkastede ikke Guds plan med hende. Hvad der skete med hende og andre der ikke forkaster Guds plan, vil jeg komme ind på næste gang.
Her er de forrige indlæg i serien:

Hvordan bliver man født på ny? 1 Hvem søger hvem?

Hvordan bliver man født på ny? 2 Himlen ja, men Gud nej

Hvordan bliver man født på ny? 3 Forkyndelsen af ordet

Hvordan bliver man født på ny? 4 Helligånden

Share on Facebook

Leave a Reply