Overskriftens spørgsmål burde ikke forekomme i kristne kredse, men ikke desto mindre er det hvad børn blev udsat for på Apostolsk kirkes sommerstævne i år. I min research omkring homoseksuelle sangere i kirkelivet (se linket her), kom jeg forbi Apostolsk kirkes hjemmeside for deres stævne. Der fandt jeg følgende reklame for deres børneaktiviteter:

“Teater forestilling: Hans og Grete.Alle ved godt, at i eventyr, der kan alt ske og der i kan eksistere alt lige fra talende æsler, til flyvende heste, og trolde og hekse kan både være gode eller onde. Her på stævnet får vi besøg af en af de gode eventyrhekse – og hendes lille tipoldebarn Tipse. Tipse skal til i lære, til at blive en god heks …. for vælger man at være en ond heks, kan det ende grueligt galt …. Tænk bare på heksen i Hans og Grete!” (Se link her)

Da jeg læste det tog jeg mig godt og grundigt til hovedet. Jeg vidste godt at mange i kirkerne har læst Harry Potter bøgerne. Jeg ved også godt at der er godtroende præster der påstår at det ikke påvirker nogen, og at der ikke er noget ondt at finde i de bøger. Men jeg ville bestemt have meget svært ved at finde bibelcamps for bare 10 år siden som kunne finde på at vise den her slags. Man havde en langt større viden om faren ved det okkulte dengang.
Men det som man kan se her, er simpelthen lavmålet. Tænk at man som kristen kan tage sine børn med på en bibelcamping i forventning om at de får et Guds ord til børneaktiviteterne, og så finder ud af at de har hørt om en pige der skal i lære som god heks. Hvis mine børn blev udsat for det, så ville jeg beklager mig rette sted først, og bagefter ville jeg tage min familie med væk fra det sted (medmindre man på stedet valgte at aflyse det okkult inspirerede børnearrangement).

Der var engang da børnearbejde i kirken bestod i at give børnene Guds ord. Det kan godt være at man gjorde det lidt anderledes end man gjorde til en gudstjeneste (hvilket jeg ikke nødvendigvis ser noget galt i), men ikke desto mindre var det Guds ord man gav dem. I dag synes man i relavanthedens hellige navn, at det bare handler om at få børn til at komme, og så kan man give dem det man tror de vil have. Istedet for at give dem det de har brug for, nemlig Guds ord. Måske er det fordi at dem som står bag disse arrangementer heller ikke kender Guds ord, men har et større kendskab til Harry Potter bøgerne istedet. Det er kun et gæt fra mig, men ikke desto mindre et seriøst gæt.

Share on Facebook

6 Responses to “Hvordan bliver man en god heks?”

  1. Kristoffer Haldrup Says:

    “Faren ved det okkulte”….og så forstår I ikke, hvorfor jeres gudetro bliver sammenlignet med at tro på nisser, lyserøde enhjørninge og tilsvarende?!? You guys crack me up 😀

  2. Susan Møllerskov Says:

    Kristoffer, har du nogensinde prøvet det?

  3. Linealis Says:

    Det lyder mærkværdigt, at man ikke bruger tiden på bibelhistorier i stedet for eventyr, når man har så mange børn samlet. Men det ændrer nu ikke ved at Harry Potter bøgerne er ganske udmærket læsning, som jeg vil gå så langt til at kalde opbyggelige i almenmenneskelig forstand.

  4. Kristoffer Haldrup Says:

    Susan, nej jeg har aldrig “prøvet det”. Og da der ikke findes skyggen af bevis for at “det okkulte” findes ud over inde i hovedet på nogle mennesker, så tror jeg desværre aldrig jeg kommer til det — det kunne sikkert ellers være festligt:)

    Tag i øvrigt ikke fejl, jeg synes det kunne være vanvittigt sjovt hvis der fandtes sådan nogle ting som spøgelser, troldmænd, ånder og Loch Ness-monstre — det ville pynte på en i forvejen ret spændende verden, men sådan ser det desværre ikke ud til at være. Så vi må nøjes med Harry Potter bøgerne…:)

  5. Susan Møllerskov Says:

    @Kristoffer, “bevis” indebærer, at du selv har oplevet noget? Fordi der findes mange mennesker, herunder mig, som kan give dig et vidnesbyrd om, at der er en kraft bag det.

  6. Kristoffer Haldrup Says:

    Nej Susan, selvfølgelig indebærer “bevis” ikke, at jeg selv har oplevet noget!

    Og selvom jeg burde have skrevet “evidens” i stedet for “bevis”, så er det, at “mange mennesker” har oplevet noget så abstrakt som at der “en kraft” bag “det”, uanset hvad “det” er, heller ikke hverken bevis eller evidens for nogetsomhelst — allerhøjst et fingerpeg om, at der kan være noget som er værd at undersøge nærmere. Solid evidens for noget opnår man, når man igennem veludførte eksperimenter og/eller observationer opnår indsigt og viden som andre kan undersøge og be- eller afkræfte igennem enten identiske eller nye observationer/eksperimenter.

    Det er på denne baggrund jeg skriver som jeg gør, at der ikke er skyggen af bevis for “det okkulte” eller al mulig anden gammel overtro. Indtil flere fonde har en god sjat millioner på højkant til nogen der kan præsentere evidens/bevis for nogetsomhelst okkult og mange har undersøgt de påståede fænomener igennem årene, men som sagt, desværre uden succes.

Leave a Reply