Er kirkens afvisning af praktiserende homoseksuelle i uoverenstemmelse med tiden, eller med Gud? Det er det store spørgsmål som mange har spurgt om, men som man alt for få gange har forsøgt at få besvaret ved at lede i bibelen. I vores tid, hører man ofte har folk påstå at kirker der afviser praktiserende homoseksuelle som medlemmer er enten gammeldags, forstokkede, eller ikke er i overenstemmelse med moderne forståelse. Ja, der er mange titler man kan risikere at få på sig i denne sammenhæng. Men inden jeg går videre med det, så vil jeg gøre opmærksom på at kirker som afviser praktiserende homoseksuelle som medlemmer, også skal tage de andre ting seriøst som bibelen også viser er ekskluderende. Såsom utroskab, eller hvis folk vælger at blive gift igen, og der ikke har været nogen bibelsk årsag til at blive skilt i første omgang. Eller hvis folk lever i åbenlys promiskuøsitet. I de tilfælde og andre som jeg ikke behøver nævne, bør en bibelsk funderet kirke, vælge at ekskludere folk medmindre der finder en omvendelse sted. Desværre finder det kun sjældent sted, og viser mange kirkers åbenlyse hykleri. Men derom har jeg skrevet lidt om på dette link: http://sand.omvendelse.dk/nar-kirkens-graense-for-synd-er-forskellig-fra-guds-3678.htm. Jeg ved eksempelvis om en kirke som ikke har problemer med at gengifte folk der er skilt til anden side, men har meget voldsomme udmeldinger om homoseksuelle. Det er hvad jeg vil kalde en homofobisk kirke som gør forskel på synd.

Hvorfor så det?
Kan det virkelig passe at der ikke er plads til seksuel frigjorthed i en kristen kirke? Handler det ikke bare om at man ikke lige følger med tiden, og ikke har forstået at man lever i en ny tidsalder? Måden jeg har formuleret dette spørgsmål på er en arrogant tilgang, der forsøger at gøre os der lever i denne tidsalder, til mere vidende, og klogere og langt visere end man mener folk har været i foregående tidsaldre. Det viser sig dog at vi sagtens kan finde historiske eksempler på at folk og hele samfund har været seksuelt frigjorte, og selv i en grad der vil ryste os i dag. Vi skal ikke mere end 90 år tilbage i tiden, da havde man i Berlin og Paris samfund som var så seksuelt frigjorte at de også blev til steder hvor man rejste hen for at få sine erotiske drømme opfyldt, i og med at næsten alt var tilladt. Tyverne bliver ellers anset for at være gammeldags i dag, men frigjorte på det seksuelle område var de i en grad, som på almindelige mennesker i dag kan virke helt ude af proportioner. Hvis man kender filmene Cabaret af Bob Fosse eller Woody Allens Midnight in Paris, så vil man der kunne få et lille indblik i hvad det var for samfund man havde der. De er ovenikøbet pæne illustrationer som kun kradser lidt i overfladen af de samfund. Men det er forholdsvis nemt at finde tidspunkter i historien hvor man har været mere seksuel frigjort end vi mener at vi er i dag. Dette var blot et par stykker, jeg kunne også have fundet tidspunkter i pavens by Rom i middelalderen, som var endnu vildere end det vi så i Paris og Berlin i tyverne. Men der kunne man blot skrifte eller betale en sum penge for at få lov til at leve et sådant liv.

Men hvad så hvis man går tilbage til bibelens tid. Ja, det nye testamente er soleklar på dette område, men ikke på en homofobisk måde som nogen desværre gør det til. Synd er synd i bibelen, og på en måde så det burde være klart at synd ikke er noget en kristen lever i. Når Paulus skriver følgende til Korinterne:

” Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.” Første korinter 6.9-11.

Så gør han ikke seksuel synd værre end andre synder, men på den anden side gør han dem heller ikke mindre betydningsfulde. Han gør klart opmærksom på at lever man som de eksempler han tager frem, så er man ikke en kristen, i og med at dem der lever sådan ikke skal arve Guds rige. Men han skriver også om håb fordi han jo siger at sådan har nogen af dem været før, men de er blevet vasket rene, fordi de tilhører Herren Jesus, og er omvendte genfødte kristne. Vi kan også finde andre eksempler fra det nye testamente der viser at seksuel frigjorthed ikke er acceptabel i kirken.
Men hvad så, kan vi finde eksempler i det gamle testamente på at man har været seksuelt frigjort og finde ud af hvad Gud mente om det? Ja, det kan vi, og indtil flere steder tilmed. Vi kan finde noget fra moseloven som vil vise det er forkert, men den blev sandsynligvis givet på et tidspunkt hvor folk ikke var så seksuelt eksperimenterende som på andre tidspunkter. Så hvad siger det gamle testamente om seksuel frigjorthed når den slags var normalt? Det kan vi godt finde svar på for der findes tidspunkter i Israels historie hvor man var virkelig seksuel frigjort. Et af dem finder vi i første kongebog kapitel 14.22-24:

“Judæerne gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, og med de synder, de begik, gjorde de ham mere vred, end deres fædre havde gjort.  Også de byggede offerhøje og lavede stenstøtter og Ashera-pæle på alle høje bakker og under alle grønne træer; der var endog mandlige helligskøger i landet. De fulgte alle de afskyelige skikke hos de folkeslag, som Herren havde drevet bort foran israelitterne.”

Jøderne var på dette tidspunkt så seksuelt frigjorte, at det tilmed var blevet en del af deres gudsdyrkelse i og med der var mandlige helligskøger. Men på trods af at de mente at de dyrkede Gud på den måde, så står der meget klart at alt dette gjorde Gud vred. Der står ikke at Han syntes noget af det var godt, eller at Han så igennem fingre med dele af det. Nej, det er meget klart at konkludere at dette ikke er noget for dem der tilhører Israels, Abrahams, Jakobs og de kristnes Gud. Vi kan finde flere steder hvor det viser sig at Gud ikke syntes at seksuel frigjorthed var noget Han accepterede. Vi finder kun det modsatte. Man skal altså bøje bibelen rigtig rigtig meget for at forstå det anderledes. Bibelens Gud har skabt mennesket så det er en mand og en kvinde der skal være gift, og være tro imod hinanden. Det er et ægteskab, og et ægteskab som kan accepteres i kirken. Både når der har været seksuelt frigjorte tider, såvel som ikke frigjorte.

At en kirkeminister eller en biskop, eller hvad man nu har som titel vælger at lave om på dette, er ikke ensbetydende med at den ændring så er sand. For Bibelen har ikke ændret sig. Den siger stadig det samme, og ikke engang den nuværende kirkeminister tør ændre på hvad der står i bibelen. Han kan sige at han ikke vil forstå den sådan som bibelen viser den skal forståes, og have sine egne regler. Hvilket svarer til dengang en amerikansk stat besluttede at tallet  π (som bruges til at udregne cirklens omkreds skulle være lig 3, istedet for dets sande værdi som er tæt på 3,141. Resultatet blev bygningsværker som man i dag ønsker at glemme nogensinde blev bygget. De hænger nemlig ikke ordentligt sammen. En kirkeminister har ikke autoritet til at bestemme hvad der er sandt og hvad der er forkert. Hvis han har det, så er vi tilbage i Nazi-tyskland hvor mennesker havde besluttet at jøder ikke var rigtige mennesker, og derfor ikke havde menneskerettigheder. Det ændrede ikke på at de blev dømt for netop at have brudt menneskerettighederne på allerværste vis.

Når det så er sagt, så ønsker jeg at bo i et land hvor der er frihed og menneskerettigheder for både kristen, ateist, muslim, heteroseksuel som homoseksuel og for folk der bare lever promiskuøst etc . Men det betyder så også at med den frihed, er der også religionsfrihed som gør at man som kirke, kan vælge at sætte nogle krav til dem som kan være medlem af kirken. Ligesom en vegetarklub kan afvise kødspisere som medlemmer. Det betyder ikke at jeg ser ned på andre der lever anderledes end jeg selv, eller jeg anser dem for at være mindre værd end jeg selv, og jeg mener heller ikke at kirken skal gøre det. Men der må være frihed til at hvis man er en kirke der tror på bibelen er sand, så må man også følge den. Og er bibelen soleklar på nogen områder, så har man ikke nogen undskyldning for at undlade at følge bibelen på de områder. Hvis vi ønsker frihed for os selv, må det jo også betyde vi ønsker frihed for andre. Hvilket også betyder at vi har organisationsfrihed, til at have grupperinger af folk med diversiterede holdninger, som kan være ekskluderende. Ligesådan har ateistiske foreninger vel også ret til at afvise folk der eksempelvis kalder sig kristne.

Share on Facebook

2 Responses to “Hvad siger historien om seksuel frigjorthed?”

  1. Morten Says:

    Amen.

    1 Timoteus 1:5 Men Påbudets Endemål er Kærlighed af et rent Hjerte og af en god Samvittighed og af en uskrømtet Tro,
    6 hvorfra nogle ere afvegne og have vendt sig til intetsigende Snak,
    7 idet de ville være Lovlærere uden at forstå, hverken hvad de sige, eller hvorom de udtale sig så sikkert.
    8 Men vi vide, at Loven er god, dersom man bruger den lovmæssigt,
    9 idet man veed dette, at Loven ikke er sat for den retfærdige, men for lovløse og ulydige, ugudelige og Syndere, ryggesløse og vanhellige, for dem, som øve Vold imod deres Fader og Moder, for Manddrabere,
    10 utugtige, Syndere imod Naturen, Menneskerøvere, Løgnere, Menedere, og hvad andet der er imod den sunde Lære.

  2. Ewelyne Schneider Says:

    1korinther 6: 9 Eller ved I ikke at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd, 10 eller tyve eller havesyge eller drankere eller spottere eller udsugere skal arve Guds rige.

Leave a Reply