Da Jesus blev korsfæstet blev han sat mellem to røvere. Den ene havde gudsfrygt og omvendte sig på korset. Det var til ham at Jesus sagde:

“Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.” Lukas 23.43

Den anden derimod hånede Jesus. På et tidspunkt hvor han var sikker på at han snart skulle dø, valgte han at håne Guds hellige enbårne Søn. Det gjorde han istedet for at erkende at han havde brug for at få sin sag i orden med Gud. Da han døde og slog sine øjne op i dødsriget, eller Helvede som det også kaldes, må det have været, og stadig være helt forfærdeligt at tænke på for ham, hvor tæt han var på frelseren. Tænk at vågne op i Helvede og finde ud af at den eneste der overhovedet havde mulighed for at redde ham fra det sted, det var den selvsamme mand som han hånede da han selv led døden på et kors. Så tæt på var han, og dog så langt fra.

Røveren på korset

Gråd og tænderskæren
Helvede er det sted som Jesus omtaler som stedet hvor der er gråd og tænderskæren. At det netop er gråd og tænderskæren som høres i Helvede, viser os hvad det er for en mental tilstand folk er i der. Det er en tilstand af frustration og fortvivlelse. De græder over deres dom, over deres smerte, og skærer tinder i anger over alle de gange som de fik mulighed for at omvende sig. Disse to finder vi når folk er i frustration og fortvivlelse. For der tænker de på alle de gange som Gud kaldte på dem, og de sagde nej. Helvede er stedet uden håb, men hvor det samtidig vil stå soleklart alle de gange man havde mulighed for at omvende sig. Alle de gange hvor Gud viste at Han ikke ønskede at sende dem derhen, men ville gøre det, hvis de ikke modtog Hans retfærdighed i Kristus Jesus.

Hvor lang tid endnu?
Sådan har røveren som hånede Jesus haft det i snart 2000 år nu, og det vil fortsætte 2000 år mere, og efter dem vil det bare fortsætte og fortsætte og fortsætte. I al den tid vil han græde og skære sine tænder i fortvivlelse og frustration over at HAN JO VAR DER SELV. Han så Ham dø, han hørte Ham tale, han så Guds egen søn blive knust på korset af Guds vrede, og det rørte ham ikke. Han tog ikke imod muligheden for omvendelse, da han endelig stod med den. Det vil han bruge evigheden på at blive mindet om. Den anden røver, fandt evigt liv hos Gud i Jesus. Han tog imod Guds nåde, da han havde muligheden. Begge oplevede de Jesus, men kun en af dem modtog den gave som Han havde til dem. En tog imod den med glæde, og er i dag hos Jesus. Den anden græder og skærer sine tænder i dag, fordi han ikke tog imod den. Der er to udgange fra dette liv, et til evigt liv hos Gud, og et til evig fortabelse. Det allervigtigste for et menneske er at finde ud af hvor man er på vej hen, så man kan nå at skifte retning i fald man ikke tilhører Jesus Kristus.

Share on Facebook

2 Responses to “Hvad med den anden røver på Golgata?”

  1. Thomas Says:

    Jeg forstår ikke den her beskrivelse af helvede. Efter min forståelse er “gråd og tænderskæren” det samme som “smerte og vrede”.

    Af natur kan et menneske ikke angre sine synder men er tværtimod fjendtlig overfor Gud. Hvis ikke Helligånden leder til sand omvendelse, er angeren kun overfladisk. Man kan fortryde nogle ting, fordi de havde ubehagelige konsekvenser, men inderst inde er man selvretfærdig og skyder skylden på Gud.

    I helvedet tror jeg ikke, at der er nogen mulighed for anger. Så derfor tror jeg, at gråden i helvedet er udtryk for smerte, og jeg tror, at tænderskæren er udtryk for vrede midt i smerten.

  2. René Vester Says:

    Aarh jeg tror det er mere en strid om ord Thomas. Jeg har ikke noget problem i at tro man kan angre i Helvede, men det er ikke en anger som vil gavne en på nogen måde. Kun til mere gråd og tænderskæren. At man fortryder sit liv betyder jo ikke at man bliver frelst. Jeg har jo fortrudt mange ting uden at blive frelst. Det var først da Gud kaldte på mig jeg fik muligheden for at blive frelst. Men i Helvede kalder Gud ikke mere. Så jeg tror vi er rimelig enige her.

Leave a Reply