Lørdagens prædiken er af en gammel kending her på omvendelse.dk. Paul Washer fra www.heartcrymissionary.com. Det er en temmelig lang prædiken på 73 minutter, så den er et godt stykke over gennemsnittet. Men det er nok den prædiken jeg har hørt flest gange fra Paul Washer, og jeg vil temmelig sikkert komme til at høre den igen. Jeg har dog plejet at være nød til at tage den i bidder, fordi jeg ikke lige havde 73 minutters fritid i træk. Men der er så meget kød på den her forkyndelse at den godt kan klare at blive hørt i bidder.

Paul Washer kommer i denne forkyndelse ind til kernen i kristendom, så vi forstår hvem Gud er, hvem vi selv er, og får en forståelse af hvorfor det var nødvendigt at Jesus døde på korset for at vi måtte undgå Guds vrede. Hør den online, download den til din mp3, Ipod, Iphone eller anden mobil eller til din PC. Men lad den ikke være downloadet forgæves, for dette er undervisning som jeg tror kan være med til at grundfæste din tro på Gud. Men det er også undervisning som kan gøre at du bliver træt af at høre det du er vant til at høre. Det er hvad folk siger til mig igen og igen efter at have hørt undervisning som dette. For når man først har fået den gode mad, vil man ikke længere finde den gamle mad interessant mere. For den har for mange tilsætningsstoffer, og minder om fast food. Men det her er god gedigen åndelig slowfood. Men find selv ud af om det er rigtigt.

Share on Facebook

Leave a Reply