I DR2s Deadline, viste man i sidste uge et indslag hvor det blev sagt, at en ud af fire studerende i USA brugte hjerne-doping. Der var også et ret højt antal af forskerne ved universiteterne der brugte det. Hjernedoping er indtagelse af stoffer som kan øge hjernens evne til at huske, ræssonere o.l. De stoffer som man ofte bruger til hjernedoping er oprindelig skabt til at hjælpe folk der er syge, men nu er raske personer begyndt at bruge dem. Det der slog mig ved det indslag var at vi igennem tiden har oplevet at indtagelse af stoffer, har der været forsøg på at normalisere. Det er ikke kun noget vi ser hos en gruppe misbrugere som visse folk ikke bryder sig om at se i gadebilledet. Vi ser det også hos fuldstændig normale folk. Og det er også sket før.

Jeg husker at den kristne filosof Francis Schaeffer i hans hovedværk ”How should we then live?” bl.a. gennemgik, hvorledes intellektuelle har forsøgt at fremme stoffernes brug i samfundet. Argumenterne var flere forskellige, lige fra at kunne kontrollere folk, til at folk måtte få et bedre liv. Det var ikke kun en tendens vi fik fra den mere syrede del af den intellektuelle verden som eksempelvis Timothy Leary. Vi har også set det fra langt mere anerkendte sider af det politiske spektrum. Vi ser det i dag igennem lægeverdenen, som til folk der har det svært blot kan udskrive lykkepiller. Eller hvis vi i dag har elever i klasserne som er urolige, så kan vi give dem prædikatet ADHD (det man engang kaldte damp). Det specielle ved den medicin man giver til folk med ADHD er at man giver den til langt flere, end man mente havde ADHD. Så der er altså en stor gruppe der ser ud til at blive fejlmedicineret. Men det klager vi heller ikke over, for lærerne er glade for at de har mere rolige elever nu hvor de får medicin.

Mange stoffer behøver ikke være et problem, hvis de blot bliver brugt rigtigt. Personlig var jeg glad for at jeg kunne få morfin, efter en operation hvor jeg blev skåret halvt op på brystet for et par år siden, da man skulle reparere min hovedpulsåre. Hvis jeg ikke kunne få noget smertestillende der, kunne jeg bare ligge og skrige der i stedet. Muligvis kunne jeg være død af smerterne alene. Så selv morfin har sine gode sider. Men når medicin bliver brugt så tilfældigt og skødesløst som det bliver i dag, så har det også nogle konsekvenser, og jeg tror de er flere end man lige går og tænker over.

Aarh det er da ikke så galt
For det første så ser jeg et problem i at vi ikke længere tænker på at det kan blive et misbrug. Men hvis jeg skal dope min hjerne i dag, for at kunne klare min uddannelse, hvor meget mere så ikke når jeg skal have et job? Og vil den doping jeg tager i dag, ikke komme til at koste på et eller andet område i fremtiden? Med andre ord, er der bivirkninger jeg ikke kender til?

Who cares
For det andet, så gør indtagelsen af stoffer mig mindre kritisk overfor nye stoffer der kommer til. Jeg kan jo tænke at de første jeg fik, var fine nok, når jeg så bliver anbefalet de nye, så overvejer jeg ikke at der kan være problemer med dem. Specielt ikke hvis de nye stoffer oven i købet bliver promoveret af staten.

Glem Gud
For det tredje så er en stor del af stofferne kun brugbare til at løse symptomerne. Men de går ikke ind og løser årsagen til mine symptomer. Lige præcis her har vi det største problem, også i forhold til folks forhold til Gud. For når folk begynder at tænke, at de en dag vil komme til at stå til ansvar overfor Gud en dag. Og det er vel at mærke noget folk kommer til at tænke på tidspunkter i deres liv. Selv ateister, hvilket skyldes at Gud jo kalder på dem. Den erkendelse er en der ikke er rar at have, for vi har meget at stå til ansvar for. Og Gud er jo en retfærdig dommer. Så derfor kan man muligvis finde på at gå til sin læge med dette problem. Eftersom det er blevet en norm at man skal være lykkelig, og have ret til at leve et ubekymret liv, det som Francis Schaeffer kalder ”Personal peace and affluence”. Så vil lægen sige til en at man skal spise de og de piller, og så tænker man ikke mere over det. Han kan måske endda sige at han tager dem selv, og har det fint med det. Han kan jo forsætte med sit arbejde uden problemer (synes han selv). Og så behøver menneskeheden ikke tænke på Gud mere, det har vi løst ved at tage nogle piller i stedet.

Det er ikke science fiction det her. Det er allerede virkeligheden for nogen mennesker i dag. Folk får piller der får dem til at glemme hvad de er her for, og hvad der kommer til at ske med dem. Det er vigtigere at leve ubekymret. Også selvom det betyder at man skal gennemgå livet i dopet tilstand.

Men tilbage til hjernedoping
Hjernedoping er ikke kun noget vi ser i USA. Det er også godt på vej her til Danmark, selvom det ikke er så mange der bruger det endnu. Men det plejer at tage en fire til fem år, så har vi det her også. Det der bliver spændende at se, er hvorvidt kristne kan holde fingrene fra disse stoffer. For vi vil også blive fristet til at tage dem, og dermed kunne klare os i konkurrencen med de andre, på både vore arbejdspladser og uddannelsessteder. Det ville dog være langt bedre om kristne vandt den konkurrence ved at lave et godt solidt stykke arbejde, i stedet for at tro man kommer let til tingene.

Share on Facebook

2 Responses to “Hjernedoping og stofkultur”

  1. Otto Says:

    Nihilistisk Folkeparti siger jo noget lidt interessant i deres sundhedspolitik:
    “Den eneste måde man kan have det godt i dette meningsløse univers, er ved konstant at beruse sig i alkohol og/eller narko. NFP vil derfor arbejde for, at der oprettes sundhedscentre overalt i landet, hvor man kan henvende sig, hvis man er ved at blive ædru. Pengene skal følge patienten. Derfor skal den udleverede alkohol og narko på sundhedscentrene være gratis.”

  2. René Vester Says:

    Man kan sige meget om Nihilistisk folkeparti, men de er i det mindste ærlige. Jeg tror det er det mest ærlige parti i Danmark. På en valplakat i København stod der for nylig “Spild din stemme på” og så navnet på en fra Nihilistisk folkeparti. Og det var en af deres egne valgplakater.
    Man kan til en hvis grad sige at de har forstået at hvis evolutionismen er sand, så er der virkelig ikke nogen mening med livet. og i så fald kan vi lige så godt æde og drikke for i morgen skal vi dø, som Paulus sammenlignede det med.

Leave a Reply