Hvis der er noget man kan være sikker på, så er det at den romersk katolske kirke ikke er en kristen kirke. Den prædiker ikke evangeliet, men istedet vranglære i form af gerninger og religiøse ritualer. Derudover viser deres teologi at de ikke mener Jesus sonede alle vore synder, i og med at de stadig mener at der skulle findes et sted kaldt skærsilden hvor folk kommer hen før de kommer i Himlen for at blive straffet for deres synder. Det var bl.a. Den lære det som Martin Luther gik imod da han valgte at gøre oprør imod den romerske kirke.

Alligevel har der fra flere kirkelige sider igennem historien været forsøg på at forene protestantisme og katolicisme. Nogen der forsøger dette i dag er den berømte kirkeorganisation Hillsong. En af lederne Terry Crist gik sidste år ud med en meget klar udmelding om dette. Den er så klar at der slet ikke er nogen tvivl om at Hillsong anser den romerske kirke som en kristen kirke. Men hvordan har Hillsong fået foden indenfor hos den romerske kirke? Det kan man høre Terry udtale sig om i videoen nederst. Her siger han bl.a. følgende:

“In fact the demand for our kind of worship has become so popular in charismatic churches that are Catholic, over the last few years, we have actually offered a tract at Hillsong Conference for Charismatics, Catholics and Evangelicals to come together for worship. And it’s a beautiful thing to see what happens when we rally around the person of Jesus.”

Her har vi faktisk svaret på at Hillsong er blevet så indflydelsesrig i det kirkelige miljø verden over. Det har de gjort ved at skrive lovsange (worship) som har noget lækkert og frisk over sig, og samtidig lyder til at være kristne. Nogle af sangene kan sådan set godt godkendes teologisk, mens andre er mere på linje med popsange om kærlighed, hvor man bare siger Jesus ind i mellem. Jeg ved at mange pastorer godt ved at teologien hos Hillsong er kritisabel, og at forkyndelsen i bedste fald er en tynd kop the, og i værste fald ubibelsk. Dertil ved jeg også at mange tilhængere af Hillsong godt kan se det er problematisk at Hillsong samarbejder med vranglærere som Joel Osteen, Joyce Meyers m.v. Men de samme pastorer vælger at se igennem fingre med dette netop fordi man synes Hillsongs musik er så god.

Jeg er overbevist om at flere af dem i den romersk katolske kirke som har åbnet sig for Hillsong, godt er klar over at teologien ikke hænger sammen med, og slet ikke passer med katolicismen. Men netop pga. musikken vælger man at se igennem fingre med uenighederne. Det bliver musikken der samler. Det bliver altså ikke teologien og slet ikke Jesus man samles om. Men burde det ikke være Jesus og en god fælles teologi man samledes om hvis man skulle mødes fra forskellige kirkeretninger? I dette tilfælde er det ikke gode kirkeretninger der mødes, og så er der jo ikke noget at sige til at de heller ikke mødes om Jesus og god teologi, men i stedet om musikkens rytmer og gentagne omkvæd.
Så på samme måde som Hillsong har fået foden indenfor i det evangelikale miljø vha. musik, har den fået foden indenfor i den romerske kirke.

Det var for resten på akkurat samme måde at trosbevægelsen fik indflydelse i frikirkerne i Danmark i halvfemserne. Man kunne tydeligt se at det der blev prædiket i trosbevægelsens kirker var ubibelsk, men da de var i stand til at levere den ene catchy og friske lovsang efter den anden, begyndte man at bruge dem. Man tænkte at det var der vel ikke noget galt i, men desværre fulgte teologien med. Så i dag har trosbevægelsens ubibelske lære inficeret mange kirker, og det startede ved noget så uskyldigt som musik. Så af en eller anden årsag, så har djævelen altså fået adgang til mange kirker ved at snige dårlig teologi ind vha. moderne lovsang. Måske burde vi være mere selektive med hvad vi vælger at synge i kirkerne. Måske skal vi ikke kun se på ordenes indhold, men på hvor sangene kommer fra?

Her er for resten videoen hvor Terry Crist byder den romerske kirke velkommen:

Share on Facebook

Leave a Reply