For et par uger siden kunne man i kirkeavisen Udfordringen læse redaktørens Henri Nissens reaktioner på Ulf Ekmans beslutning om at blive romersk katolsk. Det var interessant at læse, fordi artiklen viste at de ting jeg igennem flere år har sagt er problemet med Henri Nissen, er noget han stadig mener. Det er rigtig rigtig ærgerligt at se at den mand som skulle pege på Jesus igennem hans arbejde, i stedet ender med at pege de forkerte steder hen. Men lad os se lidt på hvad det er han skrev.

Henri Nissen (HN) indleder med at påstå at Ulf Ekmans konvertering til katolicisme er “et udtryk for en voksende forståelse mellem seriøst troende kristne”. Det er en påstand uden dokumentation, men som isoleret set lyder dejligt. Men det som HN indikerer her er at der åbenbart er et stort antal af seriøst troende kristne i den katolske kirke. Men er det ikke en selvmodsigelse at påstå at seriøst troende kristne skulle kunne fungere godt i en kirke som på så mange punkter er i direkte modstrid med bibelen? Eller at påstå at seriøst troende kristne søger hen i den romersk katolske kirke? Jeg har dokumenteret andre steder hvad der er galt med den romersk katolske kirke, og hvis du ikke forstår hvorfor det er et stort problem at godkende den som en kristen kirke, har jeg lagt nogle links i bunden af dette indlæg.
Ser ikke noget problem i trosbevægelsen
Så skriver HN om Ulf Ekmans tid i trosbevægelsen i halvfemserne, og at det var en tid hvor der var meget kritik af denne bevægelse. Meget af den kritik der var dengang var desværre ikke altid underbygget med bibelske argumenter, men med følelser istedetfor. Kun lidt af kritikken gik på at det var et andet evangelium der blev forkyndt, og at der var alt for meget på Livets ord i Uppsala, der var mere i overenstemmelse med gnosticismen, end med historisk bibelsk kristendom. Samtidig med at man på Livets ord har promoveret den ene falske profet efter den anden. Alligevel skriver HN: ”Set i bakspejlet skyldtes kritikken ofte misforståelser – og måske at vi andre sad fast i en ligeså forkert elendigheds-teologi, hvor vi havde overset væsentlige dele af evangeliet.”.
At HN skriver dette, er nu ikke forbavsende, for han har selv igennem flere år arbejdet på at få godkendt trosbevægelsen i Danmark. Det har han gjort ved at give nogle af de allerværste trosbevægelsesfolk talerum og positiv omtale i Udfordringen. Han har fået skrevet pænt om Todd Bentley, Rick Joyner, Christian Hedegaard, Jens Garnfeldt og også Ulf Ekman og mange flere. Så det er naturligt at HN mener at kritikken fra halvfemserne var overdrevet. Det er trist at det er lykkedes så godt for HN og hans ligesindede at få folk til at tro trosbevægelsen er sendt af Gud. Når det som trosbevægelsen reelt har bidraget med er split, forvirring og falske profeter som forherliger sig selv i stedet for Kristus.

Godkender en falsk kirke på forkert grundlag
Men i slutningen af HNs leder finder man så ud af hvad årsagen er til at HN kan godkende ting som ikke er fra Gud, som om at de var fra Gud. Det sker i det afsnit hvori han fortæller hvordan han åbnede op for den romersk katolske kirke. Her skriver han:
”Men for mange år siden blev vores datter dødssyg af meningitis. Vi boede i en københavnsk forstad, hvor der var meget få troende. Tilfældigt kom vi i kontakt med nogle katolske søstre i et lille kloster. De bad – ligesom mange andre kristne – for vores datter, mens hun lå i koma. Mirakuløst blev hun rask – uden mén. Siden dengang har jeg betragtet troende katolikker som brødre og søstre – uanset at vi ikke er enige.”
Så på baggrund af en oplevelse, godkender HN den romersk katolske kirke. Han skriver ganske rigtigt at han ikke er enig, men det skrives på en måde som gør at det her er en uenighed der ikke har den store betydning. Det som er vigtigt at finde ud af her, er om det er i orden at acceptere nogen som kristne på baggrund af en oplevelse? I femte mosebog får vi faktisk at vide hvordan vi skal forholde os til overnaturlige fænomener som kommer fra folk som prædiker vranglære.

”Hvis der fremstår en profet eller en, der har drømmesyner, hos dig, og han giver dig et tegn eller et varsel, og det tegn eller varsel, han har givet, indtræffer, og han siger: »Lad os følge andre guder, som du ikke før har kendt, og dyrke dem,« da skal du ikke lytte til, hvad den profet eller den, der har drømmesyner, siger. Det er Herren jeres Gud, der sætter jer på prøve for at få at vide, om I elsker Herren jeres Gud af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl. Herren jeres Gud skal I følge, ham skal I frygte, og hans befalinger skal I holde, ham skal I adlyde, ham skal I tjene, og ham skal I holde fast ved.” Femte mosebog 13.2-5

Dette er noget vi kan finde om flere steder. Og meningen her er at vi IKKE skal lade os lede af mirakler alene. Vi er nødt til at vurdere de ting der sker og det som folk siger i lyset af Guds ord. Ikke i lyset af hvad orakler, selvudnævte apostle, menneskeindsatte paver o.l. siger. Og lige præcis her begår HN en kæmpefejl. HN har også før udtalt at man kan være nødt til at nedtone teologien for at der må komme mirakler (Noget han udtalte til Dialogcentret for at forsvare mirakelmageren Charles Ndifon). Den udtalelse sammen med den ovenstående her, viser at HN ikke har ændret sig hvad dette angår. HN er mere fokuseret på oplevelser end han er fokuseret på hvad Gud har skrevet til ham. Det er jeg rigtig ærgerlig over for jeg kan godt huske mange af de gode ledere han skrev i halvfemserne hvor de havde kant, og hvor han turde tage afstand til falsk lære som kom i fåreklæder, og hvor han pegede på Jesus i stedet.
HN slutter sin artikel af med bl.a. at skrive:

“Vi skal ikke pantsætte vores åndelige frihed for at følge ét menneske, uanset hvor god en pave det er. ”I må ikke kalde nogen på jorden jeres Fader”, sagde Jesus.
Alligevel kan vi glæde os over, at Ekmans skridt vil betyde en større forståelse og enhed blandt troende kristne.”

Den første sætning er selvmodsigende. For Jesus advarsel om ikke at kalde nogen på jorder jeres Fader, er jo en soleklar advarsel imod at gå ind i kirker som har sådan en Fader over sig, som paven jo er. Men i næste sætning forklarer HN så hvorfor han synes det er en god ting der er sket. Og argumentet er ”Enhed” hvilket isoleret jo lyder smukt. Men det spørgsmål HN glemmer at stille her er om vi skal bygge enhed på enhed for enhedens skyld, eller om vi skal bygge enhed på sandheden. Hvis man vil bygge en enhed på sandheden kan man ikke bygge det sammen med en kirke som i sin teologi er falsk og som peger på mennesker i stedet for Kristus, og som har slået adskillige overgivne genfødte kristne ihjel p.g.a. deres tro etc. etc.
Du kan læse Henri Nissens artikel her: http://udfordringen.dk/2014/03/alle-skifter/
Se også følgende sider om den romersk katolske kirke:
http://sand.omvendelse.dk/den-romersk-katolske-kirkeverdens-storste-sekt-3575.htm
http://sand.omvendelse.dk/sola-scriptura-skriften-alene-betyder-ikke-skriften-og-noget-mere-4623.htm
Yderligere information kan findes hos http://carm.org/roman-catholicism

Share on Facebook

Leave a Reply