“Gud har givet mig lov til at synde, og det gjorde Han ved at lade Jesus tage mine synder”. Sådanne udtalelser skal man desværre ikke lede lang tid efter i kristne kredse, men det er en fuldstændig ubibelsk konklusion som viser at man ikke kender Guds ord og heller ikke hvem Gud er. Folk der siger sådan, siger at det er i orden at leve i synd. De samme mennesker der siger sådan, lever som oftest også i synd. De mener jo ikke at Gud tager det særligt alvorligt. Men i det de siger det, glemmer de hvad der skete på korset. De glemmer årsagen til at Jesus måtte dø på korset. De glemmer at Jesus drak bægeret fuld af Guds vrede på det kors. Et bæger Han drak for at vi måtte undgå den vrede. Det er kollosalt vigtigt at forstå bare en flig af den vrede som Jesus tog på sig der, for først når vi forstår den, så forstår vi også at synd er meget alvorligt i Guds øjne. Så alvorligt at Gud valgte at knuse sin egen søn på korset, for at vi måtte undgå at blive knust i al evighed i Helvede.
Så synd er meget alvorligt. Det er så alvorligt at en hellig og retfærdig Gud er nødt til at straffe det. Ikke for at jeg kan få lov til at leve i synd, men for at jeg kan undgå Guds vrede. En sand kristen lever som om man er vidende om dette. Vi kan lave fejl og synde, men vi kan ikke svømme rundt i synd, som om det er en god oplevelse. For det er os en ulækker oplevelse. Vi bryder os ikke om det. Dels fordi vi har fået del i Guds natur i frelsen, men også fordi vi har forstået at Jesus var nødt til at tage en meget hård straf på sig pga vores synd. Vi ønsker ikke at håne Hans værk på korset ved at leve i synd, men ære Ham ved at leve gudsfrygtige liv som er til Hans ære.
Tak din Gud at Han valgte at lade sin egen søn tage straffen på sig, så at vi måtte kunne undgå den kommende dom. En dom som kommer en dag, men fordi Han er nådig holder Han sin vrede tilbage. Til dig som aldrig har omvendt dig, og ikke forstår hvad dette handler om, kan jeg anbefale dig at læse dette menupunkt som er på hovedsiden omvendelse.dk.
Share on Facebook
April 24th, 2008 at 11:13 pm
Kom til at tænke på følgende, skrevet af Michael Penfold,
Kan kristne leve som de har lyst til?
Dette lyder som et logisk spørgsmål ved første ved første øjekast, men det røber en yderligere misforståelse af frelsens natur. Paulus oplevede den samme indsigelse, da han gjorde rede for tvillinge-sandhederne tilskrevet retfærdighed og retfærdiggørelse ved “tro alene” i Romerbrevet kapitel 3. Han angiver: “Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den?” (Rom 6,1-2). Han går videre i argumentet for at forklare at retfærdiggjorte syndere er døde for synden. En gang slaver af synden, men har nu skiftet herre. Frelse sætter aldrig et menneske fri til at gøre som hans syndefulde natur ønsker. Fra det første øjeblik, en nyfødt troende råber ud “Herre, hvad vil du have jeg skal gøre” (ApG 9,5-6). Der er ikke nogen “frie agenter” i verden, for alle er enten syndens slaver eller Jesus Kristi tjenere. Når en synder vender sig til Gud fra afguder, så er det med et mål om at blive Guds tjener (1 Thess 1,9).
Sande troende som falder i synd, vil blive tugtet af deres Fader (Hebr 12,6-11) og disciplineret af deres lokale kirke (1 Kor 5,4-5); men enhver der kalder sig kristen, som lever i synd og som går ustraffet, beviser kun at han aldrig er frelst i først omgang (Hebr 12,8) – for “Enhver, som er født af Gud, gør [praktiserer] ikke synd” (1 Joh 3,9). Så, Bibelen lærer ikke, at dem som bekender sig som kristne og derefter vender tilbage til sine syndige veje, stadigvæk er “garanteret himlen”. Bibelen understreger gentagne gange den kendsgerning, “at uretfærdige ikke skal arve Guds rige” (1 Kor 6,9). Judas eksemplificerer denne sandhed. At han aldrig mistede hans frelse er tydeligt, ud fra Herrens ord til de 12 disciple; “I er rene; dog ikke alle.” (Joh 13,10). Judas var aldrig kommet til Kristus for renselses og tilgivelse. Hans handlinger beviste at han var en som afviste troen [apostate], ikke en der glider tilbage [backslider].
I Jesus,
Martin