En lignelse som jeg prædikede over for et par år siden, vil jeg gerne gennemgå igen. Den står i starten af Mattæus 22, og jeg har valgt at gennemgå den stykkevis. Lad os starte med de første 7 vers:

“Jesus tog til orde og talte igen til dem i lignelser: »Himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup. Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme. Så sendte han nogle andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: Nu er der dækket op til fest; mine okser og fedekalve er slagtet, og alt er rede. Kom til brylluppet! Men det tog de sig ikke af og gik, én til sin mark, en anden til sin forretning, og andre igen greb hans tjenere og mishandlede dem og slog dem ihjel. Men kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse mordere og brændte deres by.”

Gud søger os
Vi har altså at gøre med en konge som vil invitere til en bryllupsfest. Der er her ikke nogen tivl om hvem den konge er, det er selvfølgelig Gud selv. Dem som bor i Hans rige vil Han gerne have med til festen. For det er Hans søn som festen er for. Men folk vil ikke komme. Her kan vi se borgerne sande natur. De ved godt at de har en konge, der er ikke noget der tyder på at de er uvidende herom. Men de ønsker ikke at have fællesskab med kongen. Heller ikke selvom det er noget godt som han ønsker at være sammen med dem om. De søger ikke kongen, men kongen søger dem.

Men kongen (Gud) vil ikke give op. Han ønsker virkelig at de skal komme med til festen, også selvom de ignorerer Ham. Han ønsker at dele sin glæde med sine borgere. Derfor sender Han nu sine tjenere ud for at invitere dem. Så kan de ihvertfald ikke påstå at de var uvidende om invitationen. Det vil dermed ikke være muligt for dem, at kunne sige at de var uvidende om bryllupsfesten.

De får at vide hvad de kan få til festen, og at festen er klar til dem. Der er dækket op, og maden er parat. Men alligevel siger de fra, og vil ikke komme til festen. Deres handlinger viser jo at det er deres eget valg at de ikke vil med, de viser ikke at de har gode grunde til ikke at tage med. En gik til sin mark, en anden til sin forretning, mens andre slog de udsendte tjenere ihjel. De første tos handlinger viser at de sætter deres mark og deres forretning foran andre ting. Marken og forretningen forsvinder jo ikke, fordi de tager med til en fest. Men de vil hellere have deres eget, end de vil glæde sig over kongen der holder fest. De sidste borgere viser at de slet ikke kan lide kongen. Det er som om de tænker “kan kongen ikke bare lade os være i fred? Så vi kan leve vore egne liv, så vi kan leve som vi selv vil”. Når de så bliver forstyrret af kongens tjenere, bliver de så vrede over at de ikke kan leve i fred med sig selv, at de vælger at slå tjenerne ihjel.

Kongens vrede
Men hvad disse borgere også har valgt at ignorere, da de valgte at undgå invitationen, og ovenikøbet slog de udsendte ihjel, er at denne konge også kan blive vred. Det er ikke gået op for dem at deres ønske om at leve for sig selv, og ignorere deres konges invitation, vil resultere i kongens vrede. For vi ser nu at borgernes modvilje mod at tage imod invitationen medfører at kongen sender sine hære ud for at slå dem ihjel. Det kan godt være at dette kom bag på borgerne. For de havde måske kun hørt at det var en kærlig konge de havde. Men de havde ikke været opmærksom på at Han også var en retfærdig konge, som kan blive vred på sine borgere når de vælger at leve som om Han ikke findes. På trods af at de vidste hvem Han er.

Afslutning på første del
Så i første del af lignelsen ser vi at Gud ønsker at være sammen med Hans skabning. På trods af at de lever for sig selv, og ikke har noget indre ønske om at have fællesskab med Ham, så søger Han dem alligevel. Selvom de lever som fjender af Ham, ønsker Han at opsøge dem. Så Gud giver ikke bare op, Han forsøger virkelig at få fat i os. Men for dem der siger nej til Hans invitation er der konsekvenser. På trods af at folk har et billede af Gud som viser en der altid er flink og rar og ser igennem finger med folks fejl, så viser det sig at bibelens Gud kan blive vred. Og vel at mærke en vrede som kan betyde døden for folk.
Men heldigvis giver Gud ikke op bare fordi de første Han kalder på siger nej. Men det vil jeg vende tilbage til i næste del af denne serie, som kommer snart.

Share on Facebook

Leave a Reply