Se første afsnit her: Gud frelste et vrag 1: Druk, hash og HF

Min ven og jeg havde efter tre dages indtag af den hjemmelavede treugersvin, blevet lidt træt af smagen. Vi mente vi havde brug for nogen øl i stedet. Så vi valgte at gå op til brugsen, og købe nogen der. Det var en fredag aften, og da vi kom op til torvet i Houlkær (forstad til Viborg) stod der en gruppe mennesker og sang salmer. Jeg begyndte at synge med for jeg var jo i et godt humør i forvejen. Men så var der en mand der lagde sin hånd på mig, og spurgte om jeg kendte Jesus. Hvortil jeg prompte svarede at selvfølgelig gjorde jeg det, for jeg var jo en kristen og havde tilmed gået på en kristen efterskole. Vi kom så i snak der på torvet, mens min ven kom i snak med en af de andre fra deres friluftsmøde. Jeg syntes godt nok at manden jeg talte med havde nogen ret bombastiske meninger, men jeg var jo åndelig interesseret og syntes det var spændende at tale med nogen der ville snakke om åndelige ting. Så spurgte han om de måtte komme og besøge mig en gang og snakke videre, når jeg engang var blevet ædru. Det passede mig faktisk fint, jeg fik i forvejen besøg af nogen fra Jehovas Vidner på det tidspunkt, så nu kunne jeg finde ud af hvad der var så forkert ved Jehovas Vidner, når jeg nu kunne sammenligne bibeltro kristne med denne sekt.

Anderledes mennesker
Den næste onsdag fik jeg så besøg af dem jeg havde mødt. De kom fra en karismatisk frikirke, og de kom tit efter deres onsdagsmøder, så vi kunne sidde og tale sammen. Jeg husker at jeg anså dem for at være lidt for bibeltro, og tage bibelen liiiidt for alvorligt. Men de var rare at tale med, og jeg syntes også det var nogle spændende ting vi talte om. Den ene af dem havde været alkoholiker, og den anden havde været hippie en gang. Men det var tydeligt for mig, at det var de i hvert fald ikke mere. Der var sket noget med dem, og de fortalte mig også hvordan Gud havde forvandlet dem. Og forvandlede det var de. De brændte for at fortælle andre om det de havde oplevet, og turde fortælle det klart og tydeligt. Der var flere ting vi var enige om. Men to ting som jeg ikke kunne forstå de kunne mene, var dels at de ikke troede på evolutionsteorien, og den anden at de mente at der var en Himmel og et Helvede. Det faldt mig meget for brystet at de ikke kunne se at reinkarnationstanken var den mest optimale og sande måde at forstå livet og døden på. Så da jeg fandt ud af at de ikke accepterede reinkarnationstanken, anså jeg dem faktisk for at være mindre udviklede rent åndeligt end jeg var. For det var da for galt at man ikke kunne acceptere reinkarnation. Men ikke desto mindre valgte jeg at fortsætte med at tale med dem, for jeg tænkte at jeg kunne hjælpe dem til at forstå hvor befriende reinkarnationstanken var, og på den måde hjælpe dem til et åndeligt højere niveau. Det endte heldigvis anderledes, men derom senere.

Gud var ikke enig med mig
På trods af at jeg var uenig med dem, så satte samtalerne mange tanker i gang. For dels havde jeg fået forkyndt et klart Guds ord, og dels havde jeg fået det leveret igennem mennesker som tydeligvis var forvandlede. De var ikke som andre. Jeg kunne godt se at de havde fejl, og ikke var overmennesker. Men deres liv vidnede om at de ikke levede for sig selv. De levede for deres Herre og Gud Jesus Kristus. Det næste års tid fik jeg nu nogle store diskussioner med Gud. Det var specielt når jeg var på vej til byen for at købe ind, at jeg diskuterede med Gud. Jeg gjorde tit det at når jeg skulle købe ind, så gik jeg ned igennem skoven og over broen ved Viborg Sø, og tog så bussen hjem efter mine indkøb. Turen ned til byen tog en lille times tid, og på den tur diskuterede jeg praktisk talt altid med Gud efter jeg var kommet i kontakt med de kristne. Det var egentlig lidt sjovt at jeg valgte at gå den tur, for jeg vidste godt hvad det var jeg ville komme til at tale med Gud om. Det var mit hash og alkoholmisbrug. Igen og igen ville vi have en diskussion om jeg ikke nok kunne få lov at ryge mig skæv og drikke mig fuld, og alligevel være en kristen. For at vise ”min gode vilje” prøvede jeg igen og igen at overbevise Gud om, at jeg da måtte være en kristen når jeg nu troede på Ham. Men det var som om det bare ikke var nok. Lige gyldigt hvor meget jeg diskuterede dette med Gud, hjalp det ikke. Jeg vidste godt det var forkert, jeg kunne godt mærke at jeg i virkeligheden ikke tilhørte Ham. Men måske kunne jeg så overbevise Gud på en anden måde. Så efterhånden holdt jeg op med at bande, mit sprog ændrede sig markant, og jeg begyndte også at holde mig fra porno, og begyndte også at læse i bibelen. Så i egen kraft forsøgte jeg at blive ”et bedre menneske”. Men igennem hele det næste år, fra jeg mødte de kristne dengang på torvet ved Houlkær, og til jeg blev frelst, havde jeg gentagne gange denne diskussion med Gud om jeg ikke nok kunne fortsætte med at ryge mig skæv og drikke mig fuld. Og på trods af mine forsøg på at overbevise Gud, så var det ikke en diskussion som jeg vandt. Men det må jeg komme tilbage til senere.

Næste afsnit kommer til at handle om hvem der altid kom og besøgte mig dagen efter jeg fik besøg af de kristne. Det var nemlig meget mystisk.

Se da andre afsnit her:

Gud frelste et vrag 1: Druk, hash og HF

Gud frelste et vrag 2: Treugersvin og samtaler med Gud

Gud frelste et vrag 3: Og hvem kom dagen efter?

Gud frelste et vrag 4: For høj en pris

Gud frelste et vrag 5: Gud lukkede min mund

Gud frelste et vrag 6: Hvem søgte hvem?

Share on Facebook

Leave a Reply