For nogle år siden valgte en amerikansk pastor at skrive en liste som kunne vise hvordan man fandt ud af om en kirke var god eller dårlig. Det er jo fantastisk, for så kan vi andre stakler som ikke selv kan finde ud af dette endelig få et redskab dertil. Efter at have læst listen måtte jeg erkende at det var tragikomisk oplevelse at læse den. Metoderne var baseret på menneskelige følelser og ikke på bibelens anbefalinger. Pastorens anbefalinger har jeg her fremhævet med fed skrift, mens jeg lige har skrevet mine kommentarer nedenunder dem. Men inden du går i gang med at læse dem, så husk min mening er ikke at du skal være enig med hverken ham eller mig. Mit ønske er i første omgang at du kære læser må tænke over hvad der i virkeligheden er et godt tegn i Guds øjne ved en kirke. Men her er hvad pastoren siger med mine kommentarer:

Tegn nr 1: Ønsker folk mig velkommen som et job eller som en glæde?
Ja, det er da sikkert fint nok at blive budt ordentlig velkommen. Men jeg har før besøgt Jehovas Vidners Rigssal fordi der var nogen der ville snakke med mig om Gud og bibelen. De gange jeg har været hos dem har jeg altid fået den kæmpe velkomst og tilmed meget varm. Jeg tror det var normalt at omkring 90 % af rigssalen kom og gav mig hånden meget smilende (og der var mange). Det virkede faktisk ikke påtaget. Jeg følte mig virkelig velkommen. Men kan jeg virkelig bruge den fantastiske velkomst til at godkende Jehovas Vidners rigssal som en god kirke?
Jeg har forresten også fået rigtig god velkomst når jeg har besøgt Hillsong, men jeg har aldrig nogensinde hørt evangeliet blive prædiket i Hillsong. Hverken mens jeg var der eller på youtube og podcast. Så den med om velkomsten er god, mener jeg ikke kan bruges som argument.

Tegn nr 2: Ser stedet ud som om de forventer mig?
Øhh jeg er altså ikke nogen VIP, jeg kan da godt selv finde ud af at finde mig et sted at sidde ned. Jeg er ikke så vigtig at der skal være en velkomstkomite til at forestå den slags for mig.

Tegn nr 3: Er der spirituel musik mens folk samles i kirken?
Nårh ja, for hvis der ikke er spirituel musik mens jeg prøver at finde min plads, så vil jeg jo slet ikke komme i den rigtige stemning til at tage imod forkyndelsen. Hvor må det have været svært for de første menigheder, for de havde jo ikke cd-afspillere og store smarte højttalere. De havde nok hyret et orkester istedet, så folk kunne komme i den rette stemning, før de satte sig ned.

Tegn nr 4: Bevæger musikken mig?
Ja, det er godt nok vigtigt. Der skal være fed musik, teksterne betyder ikke så meget, bare jeg får gåsehud af musikken, for så kan jeg jo sige at jeg havde en “åndelig oplevelse”. For er gåsehud ikke det vi plejer at sige vi får, når vi har haft en åndelig oplevelse? Man kan nogen gange undre sig over at Jesus ikke havde et lovsangsband på før han startede bjergprædikenen. Hvorfor gjorde Jesus det ofte helt forkert i forhold til visse moderne pastorers smarte anbefalinger?

Tegn nr 4: Smiler præsten?
Uha det er godt nok rigtigt. Hvis præsten ikke smiler, så må der bestemt være noget galt. At han ikke kan finde ud af at prædike et klart bibelsk budskab betyder jo ikke så meget. Men hvis han smiler så er alt jo godt. Ham der Joel Osteen han smiler jo også rigtig meget, men prædiker aldrig evangeliet, men et eller andet feel good budskab som kildrer i folks ører. Men han smiler og så må det vel være godt hvis disse anbefalinger er gode.

Tegn nr 5: Indeholder prædikenens titel et relevant emne som jeg er interesseret i?
Nå ja det kan jeg da godt se er supervigtigt. For kirke handler jo kun om mig, mig og så mig og hvad JEG er interesseret i. Så hvis jeg kun er interesseret i superhelte, så er det ikke en god kirke for mig medmindre præsten har et emne som omhandler superhelte. Lucky for mig at det er ret nemt for tiden at finden præst der tager udgangspunkt i superheltefilm istedet for Bibelen. Men hvorfor kan man ikke finden en kirke der prædiker om Formel 1 for det er den eneste sport jeg synes er spændende. Giv mig en Formel 1 kirke NU!

Tegn nr 6: Taler præsten med ydmyghed og autoritet?
OK, jeg accepterer at dette faktisk er et vigtigt og godt tegn for en præst. Men det kan ikke stå alene, for hvis budskabet ikke er bibelsk, så er det fuldstændig ligegyldigt hvor ydmyg præsten er, og nærmest farlig hvis han han taler med autoritet, men har et ubibelsk budskab. Man kan sagtens finde ydmyge personer med forkerte budskaber. Tag bare ham der Dalai Lama, han er da godt nok ydmyg, og har åbenbart meget autoritet når folk vil høre så meget på ham som de gør. Men ja ydmyghed er en god ting, hvis den bygger på en overgivelse til Kristus. Og det ville være rart hvis præsten ikke taler med sin egen autoritet, men forstår at det er bibelen der er hans autoritet, og ikke ham selv!

Tegn nr 7: Føler jeg Guds nærhed?
Hmm kan det virkelig passe at hvis jeg ikke har kunnet føle Guds nærhed i kirken, så må der være noget galt. Jeg mener ikke at kristendom skal vurderes på en følelse som ikke kan forklares. Kristendom er langt mere end det, og det er altså ikke hver gang man kan “føle” Guds nærhed.

Tegn nr 8: Er gudstjenesten under 71 minutter?
Personlig er jeg glad for at gudstjenesten ikke er for lang tid, men der er ikke nogen bibelske argumenter for at den skal være under 71 minutter. I Rødkærsbro Frikirke som jeg er en del af, plejer gudstjenesterne at være imellem 5 og 6 kvarter, så vi kan åbentbart ikke godkendes her. Men jeg ved om andre kirker hvor man mener det skal vare mindst 2 timer og hvor det forventes at prædikenen er ca en time eller mere. Men igen, der findes ingen bibelske argumenter for varigheden af en gudstjeneste. Til gengæld er der argumenter for hvad der skal ske til en gudstjeneste, såsom forkyndelse af skriften.

 

Mine eftertanker: Istedet for at vurdere om en kirke er god udfra hvordan det passer med tidsånden, eller hvor meget underholdning eller følelser man nu engang har, så må vi igen finde ud af at det er Bibelen der er målesnoren for om en kirke er god eller dårlig. Hvis man vil finde nogle virkelig gode argumenter for dette, kan jeg anbefale Johannes Åbenbaringen kapitel 2 og 3. For i dem finder vi syv breve til syv menigheder som alle er fra Jesus. Disse breve har langt mere betydning end en amerikansk pastor der har glemt sin bibel i sin bedømmelse. Har du ikke læst disse kapitler endnu, så gør det, for de er rigtig gode og sjovt nok nemme at forstå, selvom mange synes at Johannes Åbenbaringen er svær at forstå. Disse to kapitler er ligetil.

Share on Facebook

Leave a Reply