Ændring af indlægget her d.14/6: Pga kommentarer og henvendelser er dette indlæg blevet ændret. Hvorfor det er sket, kan man både læse senerehen i indlægget, samt på dette link som hedder Undskyldning til læserne.

I 1970 indspillede Beatles guitaristen George Harrison et af sine allerstørste hits. “My sweet lord” hed den. Det var en slags lovsang kan man vist godt sige. Her er et lille uddrag af den:

“My sweet Lord
Hm, my Lord
My sweet Lord

I really want to see You
Really want to be with You
Really want to see You Lord
But it takes so long, my Lord”

Og sådan fortsætter det. Min søde Herre, jeg vil gøre det og det, og jeg elsker dig, ih hvor jeg dog elsker dig. Efterhånden som sangen udvikler sig, begynder der så at komme kor på som synger halleluja indover. Til dem der ikke kender sangen, kan den høres på dette link: Youtube. Jeg kan dog ikke anbefale den, fordi den hænger fast i hovedet på en irriterende måde. Dertil er der billeder i videoen som jeg ikke synes om at have liggende på denne side. Men jeg synes samtidig det er den video som bedst viser sammenblandingen af religionerne i sangen.

Denne sang fik mange til at tro at George Harrison var blevet en kristen. Mange kristne har også sunget sangen som lovsang i deres kirker, og troet at dette var en god sang. Mange er dog også blevet overraskede når de fandt ud af at halleluja koret i slutningen af sangen, blev udskiftet med tilbedelse af Hare Kristna. Koret begyndte at synge de mantraer som bliver brugt af tilhængere af Hare Krishna bevægelsen. Men for George Harrison var dette ikke noget problem. For den gud han sang om var ikke en artikuleret gud. Sangen havde jo ikke noget reelt indhold om hvem gud er. Gud var blevet degraderet til et ord, en følelse, en åndelig oplevelse. Gud var ikke konkret og tydelig åbenbaret i det som George Harrison sang. For Harrison var der ikke nogen forskel på Kristus og Krishna. Det forhold som han havde til sin gud, var ikke et der var veldefineret. Det var ikke en som man kunne finde ud af hvem var, ved at fortælle om den gud. Men kun ved at komme ind i en bestemt følelsestilstand.

Problemet
Men om Harrison valgte at synge til Krisha eller ej, så har denne lovsang et problem. Problemet er at gud blot er blevet til et ord. Den der står bag ordet gud, er ikke en som jeg kan sætte klare ord på. Det er en gud hvis person kun kan opleves i det man kalder ” the area of non-reason”. Man har en følelse overfor den ordet handler om, men jeg kender ikke personen når det kommer til stykket. Jeg ønsker blot at tilbede den eller det. Vi har altså at gøre med en lovsang uden teologisk indhold. Den ligger langt fra de gamle salmer som havde et stort teologisk indhold. Rigtig mange af de gamle salmer som man i flere kirker i dag har dømt udenfor, viste og beskrev hvem Gud er. Hvad Han har gjort for os, og hvad Han ønsker af os m.m. Disse sange fik folk ind under huden, når de sang dem ugentlig i kirken, og dagligt i hjemmene. Man kunne huske dem og man tænkte over dem, fordi de fortalte hvem Gud er.

Lovsangene af i dag er så langt fra de gamle salmer som beskrev Gud. De ligner langt mere George Harrisons hinduistiske lovsang. Mange af dem er faktisk med langt mindre teologisk indhold end Harrisons sang var, og kunne derfor med held synges i mange andre religiøse retninger. Der er ikke noget specielt ved dem, som gør dem tydeligt evangeliske. Men vi synger dem gladeligt, og tænker at det lyder friskt, det lyder moderne, og folk er glade, og kan ovenikøbet finde på at danse til dem. Hvad der jo er forståeligt nok, da det mere er influeret af dansemusik, end original lovsang.

Lad mig give dig et eksempel. Her er en video fra Hillsong, hvor de har fået besøg af Joel Osteens lovsangsleder, Israel Houghton. De synger en sang som hvis man kigger på noget af teksten kan virke udemærket. Men omkvædet kvæler budskabet, sådan som jeg ser det (læs hvorfor på dette link.) Omkvædet bliver gentaget igen og igen, så det bliver omkvædet der bliver hængende i ens sind. Det er ikke verset man husker, som faktisk har lidt indhold i sig. Man ender istedet med “Let the redeemed of the Lord say so”. Hvad man så end skal bruge det til. Jeg er blevet gjort opmærksom på at mange af Hillsongs tekster (dette er ikke en Hillsong tekst) har reelt teologisk indhold, hvilket er godt. Personlig kan jeg ikke anbefale dem alligevel. Det skyldes flere ting. Dels at de er en del af trosbevægelsen, og dels at deres forkyndelse er kolosal dårlig, og også viser at de er en del af trosbevægelsen. Men det vil jeg vende tilbage til en anden gang, man kan dog se mere om det på dette link.

Rettelse
Det der står her nedenunder var den del jeg ikke havde forklaret ordentligt, samt udvalgt en video til, der var et forkert eksempel på lovsang uden telogisk indhold. For det viste sig at netop den sang der blev sunget her, havde et teologisk indhold. Jeg skulle derfor ikke have valgt den. Årsagen til at jeg valgte videoen var primært for at vise at det der skete ved Hillsong ikke er decideret kirkeligt. Det er en koncert, og stemningen er også derefter. Det ligner det Tozer kaldte at pumpe en stemning op, mere end det ligner folk der kommer for at høre et klart og tydeligt Guds ord. Det er også sangene som folk de husker Hillsong for, deres forkyndelse er bare en man tager imod når man har sunget tilpas meget. Desværre er man på det tidspunkt i en stemning som gør at man bliver meget nemt modtagelig for næsten hvad som helst. Hvad jeg også skrev nedenunder, og hvad jeg også stadig mener. Men teksten fra videoens sang, skulle jeg have undersøgt, og det undskylder jeg at jeg ikke har gjort, og dermed også undervurderet nogle af spørgsmålene fra kommentatorerne her nedenunder. De første 17 kommentarer er fra før ændringen af dette indlæg. Jeg har valgt at lade det oprindelig stå nedenunder her, for at andre kan forstå de første kommentarer, men også fordi jeg ikke har noget problem i at vise at jeg kan være for hurtig og lave fejl her på bloggen. Jeg ønsker at de ting der bliver skrevet her, er vurderet ordentligt, men kan lave fejltagelser, og det er sket her. Men her er den oprindelige del:

“Lad mig give dig et eksempel. Her er en der har været til Hillsong, som har optaget noget med sit kamera. Det er ganske rigtigt at folk er engagerede her. Men er det Gud de tilbeder, eller er det blot en følelse. Er det ikke mere en overvældelse af at være med til noget hvor folk er sammen om noget fælles. Og dem der står og synger på platformen, får de virkelig folk til at fokusere på hvem Gud er? Eller er det her ikke mere end en koncert, fordi den er uden teologisk indhold, men bare med musik der svinger?”

“Og hvad så?
Der findes stadigvæk kirker som er glade for at synge George Harrisons hinduistiske lovsang, på trods af at de ved at den er hinduistisk. Man siger bare
“at vi synes det er en god sang, og vi lægger det i den vi har lyst til”. Jeg ville ikke kunne komme i en sådan kirke hvor man ikke tog det seriøst at man sang sange som er skrevet til andre guder, og som var helt uden indhold. Men det er der nok mange der forstår.
Men vi siger det samme om de sange som kommer fra Hillsong, og andre såkaldte lovsange uden teologisk indhold. Mange siger at det kan godt være at deres teologi ikke er helt i orden, og at det er ret overfladisk, men det er nogen gode sange, og vi lægger det i dem som vi synes er godt. Men spørgsmålet er måske mere om vi ikke skulle vurdere, om vi bliver påvirket af folk med en overfladisk tro, og dårlig teologi, ved at høre på deres sange? Hvis vi blev påvirket af de gode salmer dengang vi sang dem, hvorfor skulle vi så ikke blive påvirket af Hillsongs sange? Spørgsmålet er nu ikke så meget om vi bliver påvirket, men hvor påvirket vi allerede er i dag? For når jeg kigger ud over kirkedanmark i dag, så ser jeg at den overfladiske kristendom har taget over, og den ser ikke ud til at være på tilbagegang (nej jeg ved godt det ikke kun er Hillsongs skyld, de er blot en del af tendensen). Men heldigvis ser jeg også at Gud rejser folk op til at stå fast på Hans ord. De samme folk har også en tendens til at gå tilbage til de gamle salmer, og vende sig bort fra den overfladiske lovsang. Mon der er en årsag til at det er den slags sange de søger?”

Share on Facebook

17 Responses to “George Harrison som lovsanger”

  1. Martin Willemeos Hansen Says:

    “Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud” (Bibelen: Kol 3,16). Det er interessant at se, at Bibelske salmer, hymner og sange bruges til undervisning og formaning.

    I Jesu glæde, kh
    Martin

  2. Linealis Says:

    Der er også enkelte af Salmerne, der er forholdsvis simple lovprisninger af Gud, om end stadig langt over dagens standard. Sidstnævnte kan af og til sammenlignes med evige kærlighedserklæringer til en pige man dybest set ikke kender.

  3. David Lundager Says:

    Nu er jeg selv en ung lovsangsleder, og derfor spidser jeg øre hver gang nogen siger noget om lovsang, og specielt det lovsng som de fleste unge på min egen alder helst vil have. Jeg selv har måtte tage mange opgør mod de såkaldte “følelses” sange. Jeg bryder mig ikke ret meget om dem, og vælger derfor konsekvent sange som handler mere om Gud og hvem han er. Dét jeg synes er svært i forhold til f.eks Hillsong er hvor grænsen går for om sangen er rettede mod mine egne følelser eller om den er rettede mod Gud. Jeg hører rigtig meget godt lyric fra Hillsong som jeg bestemt mener er sandt i forhold til biblen og teologien, så at sige at Hillsong ikke er en kirke vil jeg mene er meget hårdt sagt. Men hvordan bedømmer vi en sang. Kunne f.eks. godt tænke mig at høre hvorfor sangen “Run” fra Hillsong, som der lige er blevet vidst klip fra, ikke er en sang vi bør synge i kirkerne.

  4. Mille Lykke Andersen Says:

    Du er Gud for de forkastede
    mægtig og kreativ
    Du, som så os her,
    før du kaldte alle stjernerne og jorden til at blive skabt.

    Du er Gud, du er hellig
    Verdens historie er din historie
    Dig, som var og er
    og som for evigt vil være
    Gud, vi lever til din ære

    Så vi vil løbe
    sammen med brændende hjerter
    Med en ild der ikke kan tæmmes
    Vor Gud, al ære til dit navn
    Jesus

    Du er Gud, Du er frihed
    Du lever nu i os
    Du som så os her
    før du overvandt graven
    og fuldbyrdede dit løfte

    Så vi vil løbe
    sammen med brændende hjerter
    Med en ild der ikke kan tæmmes
    Vor Gud, al ære til dit navn
    Jesus

    her har vi en “rough translation” af den sang fra Hillsong som du meget frækt kalder “uden teologisk indhold”. Så vidt jeg er orienteret, peger denne sang meget kraftigt på Gud, og ikke bare på en “i love you, you love me” måde. SÅ jeg vil venligst men bestemt erklære mig uenig i, at det er “mere en koncert, fordi den er uden teologisk indhold, men bare med musik der svinger?”

    Det er fedt at åbne en debat om et emne der er super relevant, og jeg vil på mange områder erklære mig enig, hvis ikke din bevisførelse i mine øjne virkelig er dårlig.! Vil du skabe en seriøs debat, må du bruge seriøse eksempler, ikke bare tage et klip fra en vens telefon, uden at tjekke op på, at den sang der bliver sunget er teologisk i orden, og temmelig specifikt peger hen på Jesus, og hans frelsende gerninger gennem fuldbyrdelsen af hans løfte om genopstandelse. Derudover peger hen på Guds skabende egenskaber såsom “hellig, kreativ, mægtig. Og vigtigst af alt, en sang, der slet ikke peger på de menneskelige følelser indvolveret, andet end omkvædet, der erklærer, at man har en brænd i hjertet, en ild i hjertet for at leve for Gud.

    Find dig et andet eksempel og kom på banen igen… ellers er det svært at tage dig seriøst. Jeg er selv lovsanger, og kan følge dig langt hen af vejen, især fordi jeg er vokset op i en kirke med tradition for “rugbrøds sangene” som virkelig viser Gud. Men din bevisførelse er simpelthen ikke i orden. det første eksempel er meget godt, men lidt for tyndt måske i virkeligheden, for hvis vi skal være ærlige, hvor mange kirker bruger så rent faktisk den sang? Det er et fint lille eksempel på en tendens, men lur mig om ikke de fleste kirker undlader at bruge dem.Undersøg sagen igen. Find en sang, som er almindeligt brugt i kirkerne som vi synger i dag. Analyser den, gå i dybden med den, og belys dine synspunkter på denne måde. Der er et hav af disse sange, så det bliver ikke svært, men gør det for din egen skyld, for da vil din argumentation have langt større vægt.!

    Mille Lykke Andersen

  5. René Vester Says:

    Hej Mille og David
    Nu er det ikke sådan at jeg kun har bedømt hillsong på deres lovsange. Jeg har bedømt Hillsong før, og det var faktisk deres forkyndelse, og deres trosbekendelse også. Se her: http://sand.omvendelse.dk/problemerne-med-hillsong-570.htm

    Men det er så oven i den forkyndelse, og problematiske trosbekendelse at jeg har bedømt deres lovsang. Den sang du henviser til Mille lyder umiddelbart bedre end det meste der bliver sunget der (og jeg har været til flere møder med dem). Men det er også en tekst der ligesågodt kunne blive sunget af Jehovas vidner eller mormonerne. Så rent teologisk kan man ikke sige at den er bulletproof. Men forstå mig ret, al lovsang behøver ikke være teologisk udtømmende, det er ikke hvad jeg mener.

    Problemet med Hillsongs sange er at når vi først har fået dem ind i vore kirker, så følger der noget efter. Og det er den forkerte lære som de står for. Vi kan ikke sige at vi tager bare lidt af det der Hillsong, og så glemmer resten. Vi vil blive påvirket af det. Jeg har set det før, og vi vil se det igen. Prøv blot at se på pinsevækkelsen. De har åbnet sig rigtig meget for Hillsong. Man synger deres sange, man besøger dem på deres ekskursioner, man inviterer dem til at komme, og nu vil gæstetaleren til deres sommercamp blive Phil Pringle. En australsk præst der taler og står for de samme ting som Hillsong. Her er han i en video hvor han har ændret evangeliet til at blive at jeg skal acceptere Jesus, og bagefter acceptere mig selv. Noget man også siger i Hillsong. Jeg kan bare ikke finde det i bibelen. Der står der at jeg skal omvende mig fra min synd i stedet.

    Syng endelig lovsange. Det er dejligt at synge til Gud både med lovsange og salmer. Men find dog nogen bedre lovsange end Hillsongs. Nogen der fortæller hvem Gud er og hvad Han har gjort for os, og som handler om Ham! Ikke om mig.

  6. Mille Lykke Andersen Says:

    hov nej, en lille rettelse… den første linje : Du var Gud fra begyndelsen selvfølgelig, jeg havde lige glemt, at det var outset og ikke outcast haha my bad.,

    og: Du overvandt graven og befriede os som lovet

  7. Mille Lykke Andersen Says:

    Kommentarer til din bedømmelse:

    Det er dejligt, at du kan tilslutte dig en stor del af deres trosbekendelse. Det, du skriver der mangler senere i indlægget, hvad er det helt konkret?
    Nu vil jeg høre, når du læser denne sætning, på hvilken måde tolker du den så?
    “We believe that God wants to heal and transform us so that we can live healthy and prosperous lives in order to help others more effectively.”
    I mine øjne, er der mange måder at tolke den på, men 2 hovedtolkninger må være
    1, et kirke, hvor alle bliver helbredt, alle liver stinkende rige, alle har det godt
    2, at vi kan blive genoprettet som mennesker, så vi lever i overensstemmelse med Gud og hans vilje for os (som jo så er sundt). Når man siger et sundt liv, er det ikke nødvendigvis et liv uden problemer i fortid og fremtid, men en ordentlig måde at tackle alle ting på. Hertil kommer, at vi får et prosperous liv med Gud. Dette ord, behøver slet ikke stå i forbindelse med materielle goder, men kunne også være, at Gud kontinuerligt velsigner os gennem de prøvelser vi får, så vi kan blive mere effektive i tjenesten af andre.

    Og hvis vi antager, at det er nummer 2, er du så uenig med dette statement isoleret set?

    min kritik af din sammenkobling mellem de to ting skal lyde som følgende:
    At der står i Jehovas Vidners trosbekendelse, at de tror på at bibelen er Guds ord, (og at de øjensynligt fusker med det) betyder ikke, at når jeg i min trosbekendelse bekender, at jeg tror at bibelen er Guds ord, at det så ikke er sandt, eller der er noget ”lunkent” ved det… NEJ jeg står ikke i ledtog med Jehovas vidner!

    Når du siger, at du ikke har hørt dem tale om de ting der er væsentlige, men har hørt en masse om penge og lala. Så er det da selvfølgeligt, at jeg bliver interesseret. Men når jeg så hører, at du har været der 3 gange, så ryger luften jo helt ud af ballonen.! Forventer du seriøst at kunne lave en saglig bedømmelse på 3 gange? Der er så mange ting man skal tage højde for: kulturforskelle både indenfor kirken og landet man befinder sig i. Jeg har meget svært ved at tage dig seriøst, og det er et silkepapir tyndt grundlag du bygger så stærk en påstand op omkring!

    Jeg har ikke hørt nogen respons på din overdrevne 1 ½ times lovsang da dine kritikkere rettede det til en halv time. Lad mig spørge mere direkte så – er en halv time for lang tid til lovsang?

  8. David Lundager Says:

    Tak for svar René. Det er enormt spændende at høre dine tanker, og det udfordre meget, specielt fordi de fleste vil mene at Hillsongstilen er vejen frem. Jeg kunne godt tænke mig at høre hvilket lovsangsmussik du høre der hjemme, og om du evt. kunne give et ekempel på en sang.

  9. Mille Lykke Andersen Says:

    et svar på lovsangsoplæget er under opsejling, skal bare lige have udtømt emnet først

  10. René Vester Says:

    Til David
    Nu hører jeg ikke så meget nyere lovsang, men mere sådan noget Maranatha song fra 80erne og halvfemserne ( http://www.youtube.com/watch?v=2SLHWFpSlq4 )
    Men hvis jeg hører nyere lovsang, så kan jeg godt lide at høre fra “Sovereign Grace Ministries”. Jeg synes der er et godt indhold i sangene, og de lyder også godt (jeg har jo ikke noget imod det sidste). Med risiko for at lyde gammeldags, kunne jeg anbefale dig at finde lovsange frem der ligger ca 20 år tilbage. Du vil også der finde nogle lettere overfladiske sange (og det kan der også være plads til), men jeg tror du vil finde lovsange med et klarere indhold og fokus på hvem Jesus er. Nogle af dem vil være passe, men andre vil sagtens kunne bruges i dag.

    TIl Mille
    Jeg har nu ikke troet at du var en del af Jehovas vidner eller mormonerne, men blot ment at mange af teksterne fra Hillsong ligesågodt kunne blive sunget af JV eller mormoner. Men hvad angår denne sang, har jeg taget fejl, må jeg indrømme. For de synger jo at det var Gud der opstod fra de døde, noget som JV og mormonerne ikke kan stå inde for. Men for mange af deres andre sange vil jeg holde fast i min påstand. Men undskylder at jeg ikke fik læst din oversættelse tilfredsstillende igennem.

    Hvad angår fortolkningen af denne del af deres trosbekendelse, så er der ikke noget at rafle om. For du kan blot høre Brian Houston prædike (for jeg har ikke kun undersøgt det ud fra to besøg, jeg har også undersøgt det via fjernsyn og internet). Hans forkyndelse er baseret på denne del af deres trosbekendelse, og det er trosbevægelsesvrøvl han taler. Dertil kan du også blot se på hvem de arbejer sammen med, og hvem det er de inviterer til deres årsfester. Det er folk som Joel Osteen, T. D. Jakes og Joyce Meyer. Det er folk som promoverer den del af trosbekendelsen, og der er ikke tvivl om hvordan de fortolker den.

    Jeg skrev sidste år et indlæg som omhandlede et andet problem ved en forkert tilgang til lovsang som jeg kan anbefale. Jeg tror jeg følger op på den snart.
    http://sand.omvendelse.dk/foregar-der-massehypnose-til-kristne-m%C3%B8der-882.htm

  11. Simon Linde Says:

    Det virker besynderligt hele den argumentation du begrunder din holdning til Hillsong og andre med. Normalt går man efter bolden og ikke manden, men her er det med omvendt fortegn. Hvordan man kan vurderer sandheden med så stærke holdninger og uden en seriøs analyse af de ovennævnte kritikpunkter, det er mig personligt en gåde. Vi ønsker alle sund teologi i vores kirker og det liv der vandres i fællesskabet med troen på Gud – ingen tvivl om det. Men ligefrem at gøre sig selv til uafhængig talsmand, for hvad der er ret og forkert, sandt og falsk i det omfang du er repræsentant for, er surrealistisk. Du reflekterer ud fra et unuanceret sekterisk livssyn som du så nidkært forfølger hos alle andre. Det virker besynderligt at så mange mennesker har efterladt deres sunde fornuft og analytiske evner udenfor på kirkens parkeringsplads – klar til åndelige forførelse og andet manipulerende (lovsang, nadver, mv.). Vi må håbe den almægtige Gud vil forbarme sig over vores manglende lydighed til den visdom han har betroet i dine hænder.

  12. René Vester Says:

    Hej Simon
    Det er ærgerligt at du benytter dig af denne form for dialog. For du starter med at beskylde mig for at gå efter manden og ikke efter bolden. Bagefter gør du akkurat det samme. Du går efter mig, istedet for at vise hvor henne jeg tager fejl. For det ville være langt mere fornuftigt af dig hvis du viste at Hillsong forkynder omvendelseskristendom. Hvis du kunne vise mig at de talte klart og tydeligt om at det at være en kristen er ensbetydende med at tage sit kors op og følge Jesus. Det vil sige at dø fra sig selv, og give sit liv til Jesus. Hvis du blot ville vise mig det, kunne jeg godt acceptere overfladisk lovsang, og enkelte fejltagelser i deres trosbekendelse. Men jeg har ikke hørt det. Det er meget nemmere at finde deres trosbevægelses og seekerfriendlige pladder, end jeg kan finde nogen forkyndelse der er baseret på omvendelseskristendom.

    Dertil synes jeg selv du er for hurtig til at bedømme mig. Det virker som om du dømmer mig til at være en eller anden “tagrygs-kristen” der står udenfor kirken og bare vil se det hele udefra istedet for at være en del af kirken. Det være langt fra. Jeg og min familie kommer fast i en kirke hvor vi er glade for at komme. Vi hjælper med hvor vi kan, og glæder os over at komme i et kristent fællesskab. Jeg kunne ikke drømme om at stå udenfor noget kirkefællesskab, for hvis man er en kristen, så kommer man også i et kristent fællesskab! Hvad enten det er en kirkebygning, husmenighed, eller måske bare en KFS-gruppe som det er for nogen. Og hvad angår din anklage om at jeg skulle være sekterisk så vil jeg godt vide hvad du bygger det på, for jeg har ikke peget på en bestemt kirkelig retning, eller en bestem religiøs organisation. Jeg tror ikke det er nødvendigt at komme i en bestem kirke for at være kristen, derfor peger jeg ikke på en bestemt kirkeretning her på bloggen. Om man er LMer, IMer, baptist, pinse o.a. er ikke noget jeg har været ude efter.

    Dertil er jeg ikke en uahængig talsmand. Jeg har folk som jeg har valgt at stå til ansvar overfor. Folk som jeg også henvender mig til hvis jeg er i tvivl om noget, folk som nogen gange godkender mine indlæg, vel at mærke folk jeg mener har god teologisk forståelse. Dertil har jeg også taget imod kritik fra folk og nogen gange ændret, og få gange fjernet indlæg, fordi nogen gjorde det klart for mig at jeg have lavet en fejl. Det har jeg også gjort opmærksom på før. Så for at ende ved starten, vis mig at jeg tager fejl omkring Hillsong, istedetfor at gå efter mig (manden) som du gør, men selv mener er forkert at gøre.

  13. Linealis Says:

    @Simon: “Vi ønsker alle sund teologi i vores kirker og det liv der vandres i fællesskabet med troen på Gud – ingen tvivl om det.”

    Det er nok svært at finde nogen, der afviser at de ønsker en sund forkyndelse og lære i deres kirke. Men jeg har dog efterhånden mødt en del, som åbent siger, at det med teologi ikke er så vigtigt; noget man ikke gide bruge tid på at tale om. Og så bliver resultatet meget hurtigt det samme som hvis man ikke ønskede en sund teologi.

  14. Henrik Froholdt Says:

    Lige et indspark i forhold til lovsange.

    Jeg kan anbefale at gå i dybden med Keith Greens lovsange.

    Det er værd at gå ind i hans tekster og se på hvad han skriver. Jeg vil blandt andet fremhæve “asleep in the light” som virkelig er profetisk i forhold til i dag. Det er en sang der er skrevet i slutningen af 70’erne men som rammer lige midt ind i kirken i dag. Når jeg skriver kirken, så mener jeg alle de kristne fællesskaber. En anden sang er “the goats and the sheep”

    kh
    Henrik

  15. René Vester Says:

    Hej Henrik
    Du har fuldstændig ret. Mange af Keith Greens tekster havde virkelig noget heavy indhold. Selvom det var alvorligt havde han evnen til samtidig at være humoristisk uden at skulle gå på kompromis. Det er værd at tænke over at mange unge kristne i 80erne hørte Keith Green, og det var ikke pga at det lød godt. For det man snakkede om var hans radikalitet. Han kaldte folk til omvendelse, og til overgivelse til Jesus.

    Her er en af mine ynglingssange med ham. Jeg ved nu ikke om det er en af dem han selv har skrevet.

  16. David Lundager Says:

    Keith Green er en fantastisk inspirerende lovsanger, hvis livsstil har gjort stort indtryk på de fleste. Men jeg kender faktisk en nutidig lovsanger som på samme måde har en utrolig profetisk ånd over sine sange og tekster. Han hedder Jason Upton, og mange af hans sange er profetiske lovsange som kommer til ham undet et evt. møde. Umeldt bart husker jeg ikke at alle hans teakter er vildt teologiske hele vejen igennem, men hvis den mand ikke er inspireret af Guds ånd, så ved jeg ikke hvem der er. Lyt til ham, han er datidens svar på Keith Green

  17. Susan Møllerskov Says:

    Easter Song var skrevet af Annie Herring og kom på 2nd Chapter of Acts første plade. Her er den igen fra “To the Bride”, en live koncert med Annie, Nellie, og Matthew, sammen med Barry McGuire og A Band Called David:

    http://www.youtube.com/watch?v=hB53Sx7oK94

    Keith har omdigtet sangen lidt, og han spiller den rigtig godt!

Leave a Reply